Statslig landbrugsstøtte

Spm. nr. S 1551 - besvaret 29/01-2003

21) Til fødevareministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Hvorfor har ministeren forladt sit tidligere synspunkt om, at nu ville Danmark ikke længere acceptere statslig landbrugsstøtte oven i EU-støtten (som regeringen accepterede
i sagerne om støtte til svineproduktion i Portugal, destruktion af vin i Frankrig og Italien samt bomuld i Grækenland under henvisning til EU-formandskabet), og i hvilke fremtidige tilfælde kan der efter ministerens opfattelse være »helt specielle« grunde til ud fra en liberal betragtning alligevel at acceptere en sådan handelsforvridende og ulandsskadelig støtte?«

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Ønsker hr. Jespersen ikke? Nej, fødevareministeren med det samme.

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Det er fortsat regeringens helt principielle holdning, at statsstøtte skal begrænses mest muligt, og at det bør være Europa-Kommissionen, der vurderer medlemslandenes statsstøtteordninger og foreneligheden med EU-Traktaten.
Der kan imidlertid være tale om helt konkrete sager, hvor omstændighederne gør, at en statsstøtte for en kortere periode kan begrundes, men selvfølgelig er det ikke muligt på forhånd klart at sætte nogle rammer for, i hvilke situationer det vil være muligt.
Men jeg synes, det er klart, at hvis en medlemsstat anmoder om statsstøtte, f.eks. på grund af helt særlige omstændigheder i et i øvrigt velfungerende erhverv, så kunne man godt konkludere, at der kunne være tale om at imødekomme en anmodning, altså i en helt særlig situation for et i øvrigt velfungerende erhverv.

Kl. 16.45

Det er klart, at det vil kræve en nærmere dokumentation og også en begrundelse fra den enkelte medlemsstats side, før man træffer den endelige beslutning. Men det er jo sådan, at under alle omstændigheder skal statsstøtteanmodninger dels igennem Ministerrådet, og i den forbindelse vil de jo altid i forvejen blive forelagt i Folketingets Europaudvalg med henblik på at få et mandat.
Derudover har jeg ikke nogen bemærkninger. Spørgsmålet har jo været rejst adskillige gange, bl.a. har hr. Jørn Jespersen også stillet et spørgsmål til statsministeren til besvarelse i Europaudvalget den 24. oktober sidste år.

Jørn Jespersen (SF):
Det er jo rigtigt, at spørgsmålet har været rejst adskillige gange, og jeg vil også gerne meddele fødevareministeren, at det vil det blive ved med, indtil hykleriet holder op.
Sagen er jo den, at ministerens svar ganske enkelt ikke er troværdigt. Ministeren siger ét og gør noget andet. Ministeren siger, at regeringen principielt er imod yderligere statsstøtte oven i de 300 mia. kr., som landbruget
i forvejen får. Det sætter jo også udtalelsen om det velfungerende erhverv en lille smule i relief, at det er et erhverv, der får 300 mia. kr. i støtte. Men det er regeringen altså principielt modstandere af. Men i de tre sager, der har været, mens ministeren har været fødevareminister, har regeringen støttet det. Ministeren har undervejs sagt, at nu var det også sidste gang og har oven i købet været meget bombastisk med at sige, at ministeren ville lægge hovedet på blokken på, at det var sidste gang. Så kommer der en ny sag, hvor græske bønder gerne vil have yderligere støtte til deres bomuldsproduktion, på trods af at de i forvejen får fire gange verdensmarkedsprisen, og på trods af at de selv har rodet sig ud i problemerne ved at overskride kvoterne. Derfor er det ikke troværdigt, når ministeren bliver ved med at sige, at det er man principielt modstander af, når man gør det modsatte, og derfor bliver jeg nødt til at spørge:
Hvad er det præcis for kriterier, regeringen lægger til grund for at vurdere det her? Hvornår foreligger der helt konkrete, ekstraordinære omstændigheder, som gør, at man kan støtte yderligere statsstøtte? Eller spurgt på en anden måde: Kan ministeren forestille sig en situation, hvor regeringen ikke ville støtte det?

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Jeg tror ikke, at hr. Jørn Jespersen er i tvivl om - heller ikke efter den debat, vi havde i november omkring vores holdning til landbrugets muligheder for at deltage i et frit verdensmarked - at også regeringen går ind for, at EU's fælles landbrugspolitik bliver reformeret. Det har vi haft lejlighed til at drøfte ved mange forskellige lejligheder, altså en gradvis afvikling af den direkte støtte til EU's landbrugsproduktion.
Derfor er det også, som det også har været nævnt adskillige gange, den generelle danske holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det som sagt er EU-Kommissionen, der træffer den endelige beslutning og også afgør, om det er foreneligt med de aftaler, der ligger i EF-traktaten.
Men det kan jo ikke udelukkes, at der kan være et EU-land, som vil kunne komme i sådan en helt ekstraordinær situation, hvor statsstøtte kan være nødvendig i en periode. Man kan vel heller ikke helt udelukke, jeg håber ikke, det bliver tilfældet, at Danmark igen kunne komme i en situation, hvor vi bliver nødt til at bede om Rådets tilslutning. Jeg håber aldrig, jeg skal komme i den situation, men man kan ikke afvise, at det kan komme dertil.
Så med hensyn til hr. Jørn Jespersens ønske om, at man får nogle konkrete eksempler på, hvor man så i givet fald ville kunne gå ind og acceptere eller undlade at modsætte sig en statsstøtte i helt særlige tilfælde. Den opskrift ved hr. Jørn Jespersen jo godt, at man ikke kan give. Det er i helt særlige tilfælde.

Jørn Jespersen (SF):
Jo, men jeg er i stigende omfang i tvivl om, hvad regeringens linje, når det drejer sig om afvikling af landbrugsstøtte, er. Jeg konstaterer jo den ene gang efter den anden, at regeringen siger ét og gør noget andet. Regeringen siger i sine festtaler, at man går ind for, at erhvervet skal hvile i sig selv, og det skal fungere uden statsstøtte og på markedsvilkår. Men hver gang man kan komme til det, så støtter man yderligere statsstøtte oven i EU.
Det er derfor, jeg har svært ved at tage det alvorligt og synes ikke, det er særlig troværdigt, når ministeren siger, at den danske regering generelt er imod den form for statsstøtte, når de tre eksempler, der har været, viser det modsatte.

Kl. 16.50

Derfor bliver jeg nødt til at spørge ministeren: Er den generelle holdning om at være imod statsstøtte nogen sinde kommet til udtryk under den nuværende regering? Har man nogen sinde fuldt sin principielle holdning og sagt nej og dermed blokeret for yderligere statsstøtte? Det kan regeringen jo gøre, fordi beslutningerne kræver enstemmighed.
Hvis ikke regeringen kan komme med ét eneste eksempel på, at man har fulgt det, man kalder sin generelle holdning, så begynder det at være meget utroværdigt. Derfor vil jeg også gerne gentage mit spørgsmål: Under hvilke omstændigheder kan fødevareministeren forestille sig, at den danske regering vil sige nej?
Og det sidste spørgsmål, som jeg i virkeligheden synes gør min tvivl endnu større er i forbindelse med, at ministeren nu begynder at foruddiskontere en situation, hvor Danmark også skulle søge om yderligere statsstøtte. Jeg forstår godt, at ministeren helst ikke vil komme i den situation. Vi har i forvejen et landbrug, der modtager 17-18 mia. i støtte alene i Danmark, svarende til en ekstra udgift for forbrugere og skatteydere på 7.000 kroner om året pr. husstand.
Så hvad kunne det være for tilfælde, hvor ministeren kunne forestille sig, at vi fra dansk side yderligere skulle søge om at få lov til at give statsstøtte oven i den i forvejen meget rigelige og meget skadelige EU-støtte?

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Nu synes jeg, hr. Jørn Jespersen blander tingene sammen. Vi har en fælles europæisk landbrugspolitik, hvor der er indbygget nogle støtteordninger, der gradvis er reduceret i forhold til den beslutning, man traf på MacSharryplanen i 1992, der blev fulgt op af Agenda 2000, der blev truffet beslutning om i Berlin i 1999, og nu sidder vi igen og behandler en midtvejsevaluering af den fælles landbrugspolitik.
Alle de aftaler, alle de drøftelser, der har været i den periode, har klart indikeret et ønske om at få justeret den fælles europæiske landbrugspolitik. Der har vi en fælles målsætning, sagt til hr. Jørn Jespersen, udmøntet i en vedtagelse fra november sidste år. Det tror jeg ikke, vi er i tvivl om.
Det andet problem, hr. Jørn Jespersen rejser, er specifik støtte til lande, der kommer i en helt særlig situation. Hvis vi kigger på antallet af støtteansøgninger i helt særlige situationer, der har været over de sidste 10 år, kan vi opgøre det til 13 ansøgninger, hvor Danmark i nogle tilfælde har støttet. I andre tilfælde har Danmark - og det har så været tilfældet her på det seneste - undladt at stemme imod forslaget.
Så jeg må sige til hr. Jørn Jespersen, at jeg synes, det er vigtigt, at vi deler tingene op, for vi er jo ikke uenige
i vores målsætning og ønske om at liberalisere den europæiske landbrugspolitik og tilpasse den til verdensmarkedspriserne, sådan at hr. Jørn Jespersens ønske om, at tredjeverdenslande får en væsentlig bedre markedsadgang til det europæiske område, også kan tilgodeses.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg synes altså, det må give en dårlig smag i munden på en minister og en regering, der påstår at være en liberal regering og så samtidig udtrykker en så stor forståelse og langmodighed i forhold til et af de værste planøkonomiske systemer, verden har set bortset fra Sovjetunionen.
Det er jo ikke rigtigt, at der er sket en reduktion af landbrugsstøtten. Den er fortsat uhyrlig høj. Den er på over
300 mia. kr. i EU. Den ødelægger produktionsvilkår for fattige bønder i den tredje verden. Den koster forbrugerne dyrt. Den er skadelig for miljøet, og så har man sådan en langmodighed fra en påstået liberal minister. Det ønske om at reducere har jeg ikke set meget til, og jeg har heller ikke set det fra den danske regering, som tværtimod har støttet. Så er det jo ligegyldigt, om man har undladt at stemme eller har stemt for. Resultatet er, at ansøgningerne er gået igennem. Regeringen kunne have stoppet dem ved at stemme nej, men har ikke gjort det. Derfor bliver jeg nødt til én gang til at spørge: Hvad er det for helt særlige vilkår, der kan gøre, at et påstået liberalt erhverv skal have statsstøtte oven i den i forvejen rigelige EU-støtte? Kan ministeren ikke bare komme lidt tættere på, hvad det er for nogle vilkår, der skal være gældende?

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Nu synes jeg altså, at hr. Jørn Jespersen igen blander tingene sammen. Jeg beder om, at vi adskiller den europæiske landbrugspolitik og de aftaler, der er lavet om en - selv om hr. Jørn Jespersen ikke vil indrømme det - nedtrapning af den direkte støtte. Hr. Jørn Jespersen ved jo godt, at de støttemodeller, der ligger, for så vidt angår hektarstøtten, jo er et fastfrosset beløb, som ikke bliver pristalsreguleret. Alene af den grund sker der under alle omstændigheder en nedsættelse af værdien af den støtte, man modtager.
Hr. Jørn Jespersen ved jo også godt, at der i forbindelse med den aftale, der blev truffet omkring 10 nye landes medlemskab, er lagt et klart loft over de udgifter til den fælles europæiske landbrugspolitik for en periode frem til 2014, der også klart indikerer et fald i den direkte støtte.

Kl. 16.55

Det er den ene side af sagen. Den anden side af sagen er så hr. Jørn Jespersens modstand mod, at man i særlige tilfælde kan gå ind og støtte et lands mulighed for af egne midler, det er jo ikke EU-midler, vi snakker om, for en periode at støtte et erhverv eller en branche, som er kommet ud i helt særlige problemer.
Det er jo det, vi taler om. Vi taler jo ikke om, at det er EU, der finansierer f.eks. den græske ansøgning om særlig støtte til vanskeligt stillede bomuldsproducenter.

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Hr. Jørn Jespersen - og det er sidste gang.

Jørn Jespersen (SF):
Støtten er blevet fastfrosset, siger ministeren. Ja, den er blevet fastfrosset på det samme vanvittigt høje niveau til og med 2013. Er det virkelig et liberalt ambitionsniveau? Det forstår jeg ikke.
Så bliver der talt om, at de helt særlige omstændigheder skal være til stede. Det forstår jeg så, at de har været i de tre tilfælde, hvor regeringen har sagt ja.
Lad os lige få slået fast: Regeringen har aldrig sagt nej til sådan en anmodning, er det ikke rigtigt? Regeringen har kun sagt ja eller undladt og dermed hjulpet tingene igennem.
Hvilke særlige omstændigheder gjorde sig gældende, da regeringen accepterede og støttede en særlig statsstøtte til svineproduktion i Portugal, en særlig statsstøtte til destruktion af vin i Italien og Frankrig? Og hvilke særlige omstændigheder gjorde sig gældende, da man støttede ekstraordinær national støtte til bomuldsproduktion i Grækenland? Hvilke særlige omstændigheder?
Og det sidste spørgsmål i denne her omgang: Har regeringen det samme synspunkt for andre erhverv, at der kan også eksistere særlige omstændigheder, der gør, at man går ind og tillader national støtte?

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Altså, så bliver jeg nødt til at sige igen til hr. Jørn Jespersen: Når man fastfryser et beløb, så er hr. Jørn Jespersen også fuldstændig klar over, at så udhules værdien af det beløb. Man kan sammenligne det med købekraft, eller hvad vi nu måtte ønske at bruge som parameter.
Når vi har fastfrosset budgettet for den fremtidige landbrugspolitik med 10 nye lande i første omgang og forhåbentlig de to sidste i 2007, der også ligger inden for den budgetperiode, så betyder det, at værdien af det, man får udbetalt, falder.
Det betyder så, at vi efter dansk opfattelse for langsomt har nået et ønske om, at vi fik en degressiv kurve for den direkte støtte til det europæiske landbrug. Det tror jeg ikke, hr. Jørn Jespersen vil kunne afvise, for det er i realiteten sådan, systemet er skruet sammen i den ny aftale, der løber frem til 2014.
De situationer, hvor Danmark har undladt at stemme, har været begrundet i helt særlige situationer i de lande, som har ansøgt om støtte.
Senest var det bomuldsproduktionen i Grækenland, der havde store problemer i forbindelse med afsætning af deres bomuld fra tyndt befolkede områder. Der havde man så et klart ønske om - det kan man vel også godt forstå - at man ville fastholde bosætning og produktion i de her meget vanskeligt stillede områder i Grækenland.

Hermed sluttede spørgsmålet.