Om vandrende arbejdstagere fra de nye medlemslande i EU.

Til beskæftigelsesministeren (15/1 03) af:

»Vil ministeren give en vurdering af, hvilke konsekvenser det vil få for antallet af vandrende arbejdstagere fra de nye medlemslande, at Tyskland og Østrig har proklameret, at de vil gøre brug af muligheden for at indføre syvårige overgangsordninger, således at arbejdstagere fra de ti nye EU-medlemslande ikke kan søge arbejde i disse to lande i de første syv år af deres medlemskab?«

I ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1222 henviser ministeren til informationsnoten fra EU- kommissionen: »The Free Movement of Workers in the Context of Enlargement« af 6. marts 2001. Informationsnoten henviser til en række forskellige europæiske undersøgelser, der søger at anslå, hvor mange arbejdstagere der kan forventes fra de nye EU-medlemslande. Alle undersøgelserne, som nævnes i informationsnoten, konkluderer, at det ikke kan forventes, at der vil ske en dramatisk udvikling i antallet af arbejdstagere fra de nye medlemslande. Den mest omfattende undersøgelse, der er lavet, og som der også henvises til i informationsnoten, er undersøgelsen lavet af et konsortium af europæiske forskningsinstitutter i 2000 (Brücker og Boeri 2000). Ifølge informationsnoten konkluderer denne under- søgelse, at: »Enlargement would not significantly affect wages and employment in the EU. However, it is important to note that, according to this study, labour migration would be concentrated in only a few member states. Based on the present distribution of candidate country nationals in the EU15, around two- thirds of this flow would be expected to be absorbed by Germany, i.e. around 45,000 workers per year from the CC8 in the first few years. The second highest recipient would be Austria with over 10 pct. of the flow from the CC8, i.e. about 8,000 workers per year.«

I besvarelsen af spørgsmål nr. S 1222 oplyser ministeren således, at: »Vurderingen af antallet af vandrende arbejdstagere i forbindelse med EU's forestående udvidelse baserer regeringen på EU-kommissionens informationsnote af 6. marts 2001«. Dette sker på trods af, at der i informationsnoten gøres opmærksom på, at langt hovedparten af de vandrende arbejdstagere forventes at rejse til Tyskland og Østrig. Informationsnoten tager ikke højde for, at netop disse to lande påtænker at indføre syvårige overgangsordninger. Ministeriet har derfor baseret deres vurdering af antallet af vandrende arbejdstagere på forældede oplysninger. Spørgeren finder det derfor af yderste vigtighed at få oplyst, hvilke konsekvenser de omtalte tyske og østrigske forbehold i forbindelse med udvidelsen kan påtænkes at få for antallet af vandrende arbejdstagere til Danmark fra de nye medlemmer.

Det er væsentligt at påpege, at hverken Tyskland eller Østrig endeligt har lagt sig fast på hvilke begrænsninger på arbejdskraftens frie bevægelighed, der vil blive indført. Det eneste, der er meldt ud, er, at man ikke vil gennemføre EU's regelsæt vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed fuldt ud. Denne usikkerhed med hensyn til den konkrete udmøntning af Tyskland og Østrigs positioner gør det endog meget vanskeligt på nuværende tidspunkt at foretage retvisende og kvantitative beregninger af, hvor mange arbejdstagere fra de nye EU-medlemslande, der som følge heraf vil komme til Danmark i forbindelse med EU-udvidelsen. På den anden side er der næppe tvivl om, at der må forventes at være et større pres på indvandringen til Danmark, og at der må tages højde for dette pres i tilrettelæggelsen af den danske politik på området.

Regeringen vil derfor som led i en fremtidig sikkerhedsmekanisme etablere en løbende overvågning af den faktiske indvandring fra de nye EU-lande samt af de arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser heraf. Regeringen vil også tage højde for den generelle usikkerhed, der knytter sig til vurderinger af fremtidig arbejdskraftvandringer i de retningslinier, som man vil fastlægge for muligheden for i det hele taget at tage arbejde i Danmark i de første syv år efter EU-udvidelsen.

Med hensyn til ønsket om en vurdering af antallet af arbejdstagere, som vil søge til Danmark, vil jeg i den forbindelse også gerne henlede opmærksomheden på, at den svenske regeringsuafhængige ekspert, der har udarbejdet den netop offentliggjorte udredning vedrørende EU-udvidelsens konsekvenser for det svenske arbejdsmarked, heller ikke fandt det muligt på nuværende tidspunkt at foretage nye analyser af arbejdskraftsmobiliteten fra de nye EU-medlemslande udover dem der - som forberedelse af EU-udvidelsen - er gennemført med støtte fra EU-kommissionen.