Om græsk initiativ til mægling i Irakkonflikt

Spm. nr. S 1303 - besvaret 15/01-2003

1) Til statsministeren af:
Villy Søvndal (SF):
»Hvordan vurderer statsministeren det græske initiativ, omtalt på Ritzau den 8. januar 2003, om at sende en EU-mission med den græske udenrigsminister George Papandreou
i spidsen til syv arabiske lande for at mægle og afværge en konflikt i Irak?«

Villy Søvndal (SF):
En af de spændende ting ved et formandsskifte i EU er jo, at man også oplever helt nye prioriteringer med hensyn til Irakkonflikten.
Danmarks linje var jo at lægge sig fuldstændig i kølvandet på USA i Irakdebatten. Nu har vi et nyt formandsland, Grækenland, der tager selvstændige initiativer
- med premierminister Simitis' ord: Vi ønsker, og det er vores hensigt, at der ikke skal være nogen krig. Derfor foretager det græske formandskab en rundrejse til syv arabiske lande her i slutningen af januar. Jeg vil spørge: Hvordan vurderer statsministeren dette skift i politik fra at ligge fuldstændig underdrejet over for den amerikanske administration, som det danske formandskab gjorde, til den selvstændige linje, som det græske formandskab udviser?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg ser ikke noget skift i politik, og i øvrigt er vi vel alle enige om, at det gælder om at undgå krig.
Jeg har bemærket, at det græske formandskab har annonceret, at man vil gennemføre en rundrejse til en række arabiske lande. Det samme gjorde den danske udenrigsminister
i begyndelsen af det danske formandskab, og jeg finder, at en sådan rundrejse er et fuldstændig naturligt led i et formandskabs arbejde.

Villy Søvndal (SF):
Jeg skal takke for svaret, også svaret om, at det gælder om at undgå en krig.
Spørgsmålet er jo så, på hvilken måde man holder fast i den, synes jeg, meget aggressive amerikanske tone, som også må bekymre statsministeren ud fra ønsket om at undgå en krig. Når man lytter til den amerikanske præsident og specielt den amerikanske forsvarsminister, er det en retorik, som ikke forekommer at være anvendelig, når det gælder om at undgå en krig.
Jeg vil i forlængelse af mit spørgsmål spørge statsministeren meget direkte, om statsministeren deler Solanas synspunkter om, at det kan være svært at retfærdiggøre en krig mod Irak, medmindre våbeninspektørerne finder våben, som de ikke har fundet de første 2 måneder. Deler statsministeren Solanas synspunkt?

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg synes, det er glædeligt, hvis statsministerens svar til hr. Villy Søvndal skal forstås sådan, at Danmark nu aktivt arbejder på at undgå en krig. Men så vil jeg godt spørge, om det er sådan, at denne sag drøftes i den såkaldte trojka, som jeg har forstået at Danmark stadig er med i som afgået formandskabsland, og om det ikke kunne være muligt at bruge trojkaen til at støtte de græske bestræbelser med henblik på at undgå og forebygge en krig.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Først vil jeg sige til hr. Keld Albrechtsen, at det er en forkert formulering, når Keld Albrechtsen siger, at han er glad for at konstatere, at regeringen nu arbejder på at undgå en krig, for det har regeringen hele tiden arbejdet på. Hele øvelsen vedrørende Irak går ud på at få en fredelig afvæbning af Saddam Hussein og undgå en krig, og vi har så forskellige opfattelser af, hvordan man bedst når det mål. Men målet er der ingen tvivl om: Det er da at undgå krig, men samtidig sikre en afvæbning af Saddam Hussein.

Kl. 13.05

Jeg kan så sige til hr. Keld Albrechtsen, at det græske formandskab ikke har orienteret EU-partnerne om sit initiativ, men det forventer vi vil ske på EU-udenrigsministermødet den 27.-28. januar.
Til hr. Villy Søvndal vil jeg sige, at nu arbejder våbeninspektørerne. De har en frist til den 27. januar, og nu afventer vi foreløbig udfaldet af deres arbejde, før vi tager stilling til det videre forløb.

Villy Søvndal (SF):
Den 27. januar er om 13 dage, og våbeninspektionen har indtil nu, som statsministeren formentlig også er opmærksom på, arbejdet i 2 måneder. De har ikke fundet noget, og hvis de heller ikke finder noget i løbet af de næste 13 dage, så situationen er den samme som i dag, er det så statsministerens opfattelse, at det vil være fuldstændig uden nogen som helst baggrund i folkeretten, og at det derudover vil være uklogt, hvis amerikanerne skrider til krigshandlinger efter den 27. januar?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det, det drejer sig om her og nu, er at lægge et maksimum af internationalt pres på Saddam Hussein for at nå det, som det internationale samfund ønsker at opnå, nemlig en fredelig afvæbning af Saddam Hussein. Til dette maksimale pres hører, at man ikke begiver sig ud i utidige spekulationer om, hvorledes man vil reagere eller man ikke vil reagere, når våbeninspektørerne har afgivet deres rapport den 27. januar, og det vil jeg derfor også afstå fra.

Villy Søvndal (SF):
Det er der ellers mange statsledere i Europa, der gør, også Solana.
Jeg vil godt gentage citatet af Solana. Han sagde: »Det vil være svært at retfærdiggøre en krig mod Irak, medmindre FN-inspektørerne finder bevis på, at landet har et hemmeligt program om masseødelæggelsesvåben.«
Jeg vil sige, at EU's udenrigspolitiske koordinator er meget klar i teksten, og andre europæiske statsledere er også meget klare i teksten. Jeg synes, det er underligt, at statsministeren slet ikke vil svare på et spørgsmål om en situation, der dog er meget sandsynlig: våbeninspektørerne har i de første 2 måneder af deres arbejde ikke fundet noget. Hvis de heller ikke finder noget de sidste 13 dage, og hvis USA, som der er truet med, starter en krig, vil statsministeren så synes, det er i overensstemmelse med folkeretten, og vil han gå ud og forsvare det?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Der er jo ingen som helst tvivl om, at de beslutninger, der skal træffes, vil blive baseret på udfaldet af våbeninspektørernes arbejde, og da vi ikke kender udfaldet af dette arbejde, er der på nuværende tidspunkt ingen grund til at begive sig ud i spekulationer om, hvordan man vil reagere, når rapporten er afleveret. Derfor har jeg ikke mere at føje til det, jeg allerede har sagt.

Villy Søvndal (SF):
Jeg synes, det er en besynderlig situation. Verden står med risiko for en konflikt af meget stor skala, rundtomkring os er der statsmænd, der har synspunkter om det, og vi har en dansk statsminister, der siger, at han vil føre en aktivistisk udenrigspolitik. Men det p.t. vigtigste synspunkt om krig og fred i en situation, hvor alle andre udtaler sig, inklusive EU's særlige udenrigspolitiske koordinator, vil statsministeren overhovedet ikke forholde sig til.
Jeg synes, det er lidt skræmmende, og jeg har svært ved at genkende statsministerens udtrykte ønske om at føre en aktivistisk udenrigspolitik, hvis han ikke engang har nogen som helst holdning til det vigtigste af alle spørgsmål. Er det ikke for sølle, hr. statsminister?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Aktivistisk udenrigspolitik er her at lægge et maksimum af pres på Saddam Hussein, og jeg ønsker ikke på nogen som helst måde at bidrage til at svække det pres ved at begive mig ud i hypotetiske spekulationer om, hvorledes man vil reagere på en rapport, ingen kender endnu.

Hermed sluttede spørgsmålet.