Om sejlads med farlig last i danske farvande.

Til økonomi- og erhvervsministeren (25/11 02) af:

»Kunne Danmark have gjort noget for at bremse olietankeren »Prestige«, mens den endnu sejlede i danske farvande, har regeringen planer om at indføre en ordning, der

• sikrer, at et skib med farlig eller forurenende last (f.eks. olie-, kemikalie eller skiffertransport) er undersøgt og godkendt til den konkrete transport af myndighederne i udskibningshavnen, hvor dokumentationen f.eks. kan være en attest,
• sikrer, at der vil være lodstvang i indre danske farvande, og muligvis også Østersøen, og at lodsen kontrollerer, at en godkendelsesattest findes om bord,
• sikrer, at lodsen har pligt til at indberette til danske myndigheder, hvis skibet ikke er i stand til at manøvrere forsvarligt?«

De nuværende regler er åbenlyst ikke tilstrækkeligt gode, og de danske farvande er ekstremt sårbare. Derfor må det være i såvel dansk som baltisk og europæisk interesse at indføre strammere regler, såvel nationalt som internationalt.

Denne del af spørgsmålet berører udenrigsministerens og forsvarsministerens områder, og er drøftet med disse to ministerier. Der kan på baggrund heraf oplyses følgende:

Indgrebsmulighederne over for fremmede skibe, der sejler gennem danske farvande, er begrænset af den internationale havret. Danske myndigheder må således ikke uden videre gribe ind over for skibe under uskadelig passage i Storebælt og Øresund.

Imidlertid kan Søværnet gribe ind over for et skibs sejlads, såfremt der konstateres direkte overtrædelse af internationale regler om forurening af havmiljøet fra skibe, som er gennemført i dansk ret, samt hvor der er åbenbar grund til at antage, at skibet under passagen har overtrådt sådanne regler.

Transport af produkter, der klassificeres som farligt gods, må kun udføres af skibe, som er bygget, indrettet, udstyret og godkendt i henhold til internationale regler, som fastsættes i FN’s internationale søfartsorganisation IMO. Herudover stilles der en række krav til skibets operationelle forhold, herunder uddannelse og træning.

Reglerne gælder, uanset om skibet er i transit gennem de danske farvande eller anløber en dansk havn.

Reglerne foreskriver, at der på skibet skal være certifikater som dokumentation for, at reglerne er opfyldt. Dette kontrolleres på stikprøvebasis gennem havnestatskontrol. Har en skibsinspektør, der udfører havnestatskontrol, begrundet formodning om, at certifikaterne ikke afspejler skibets faktiske tilstand, vil en gennemgang af skibet blive iværksat.

Danmark vil tage en række skærpede regler i EU's havnestatskontroldirektiv i brug allerede fra den 1. januar 2003. Ændringerne, der formelt først skulle træde i kraft den 22. juli 2003, indebærer blandt andet obligatorisk syn af de ældste af de skibe, der transporterer farligt gods.

Med henblik på vedtagelse på rådsmødet (søtransport) den 6. december 2002 har jeg i anledning af PRESTIGEs forlis fremlagt et udkast til rådskonklusioner, hvori jeg lægger op til, at EU landene erklærer sig villige til at støtte fremrykket og effektiv implementering af de skærpede regler om havnestatskontrol. I udkastet lægger jeg endvidere op til, at EU på forskellig måde aktivt støtter ansøgerlandenes, Ruslan ds og Middelhavslandenes bestræbelser på at etablere effektive procedurer for havnestatskontrol af skibe.

Denne del af spørgsmålet berører forsvarsministerens område, og er drøftet med Forsvarsministeriet. Der kan på baggrund heraf oplyses følgende:

I henhold til lodsloven er der generelt lodspligt for skibe med radioaktive laster, for lastede olietankskibe og lastede kemikalietankskibe, samt for gastankskibe, der besejler de indre og ydre danske territorialfarvande samt dansk havne. Reglerne fremgår af § 8, stk. 1, i lodsloven samt af Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1048 af 29. november 2000 om pligt til at anvende lods på dansk søterritorium.

Reglerne om lodspligt finder ikke anvendelse for skibe, der alene foretager uskadelig passage gennem de danske stræder (skibe i transit). Det følger af den internationale havret. Hvis der modtages indberetning om, at et skib, der bør følge lodsanbefalingerne, ikke tager lods, indberetter Søfartsstyrelsen dette til skibets flagstat.

Det er fortsat regeringens holdning, at der bør indføres en egentlig lodspligt. Det er imidlertid et spørgsmål, som flere gange har været rejst internationalt, senest i forbindelse med ministerkonferencen i HELCOM regi sidste efterår. Her kunne der ikke opnås enighed om lodspligt.

Når spørgsmålet om lodspligt er svært, skyldes det, at man berører helt centrale rettigheder hos andre lande, nemlig om deres adgang til havne og ret til uskadelig passage, som på det principielle plan ikke kun drejer sig om Østersøen og adgangen hertil.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er sket noget på lodsområdet. HELCOM landene blev enige om at bakke op om et dansk ønske om en udvidelse af IMO’s lodsanbefaling for gennemsejling af Øresund og Storebælt. Endvidere blev man enige om, at de berørte skibe skulle informeres om anbefalingerne, før skibet forlader en havn i Østersøen. Den ansvarlige havnemyndighed skal også informere Søværnets Operative Kommando bet, så det kan følges og eventuelt kontaktes, hvis det ikke følger lodsanbefalingerne.

Endvidere undersøger Søværnets Operative Kommando og Farvandsvæsenet, om man kan iværksætte yderligere tiltag for at sikre, at berørte skibe bliver gjort opmærksom på IMO’s lodsanbefalinger, samt, at de indberettes til Søfartsstyrelsen, hvor dette ikke finder sted.

Viser de nye HELCOM initiativer sig ikke i løbet af kort tid at være effektive, er regeringen parat til at gøre endnu et forsøg på at få vendt den internationale stemning og fremsætte forslag i IMO om lodspligt. Der er inden for rammerne af det udkast til rådskonklusioner, som jeg har fremlagt til vedtagelse på rådsmødet (søtransport) den 6. december 2002, mulighed for, at EU landene tager lodsspørgsmålet op i inter nationalt regi.

En konsekvent certifikatkontrol på skibe i transit vil være i modstrid med den internationale havret. Lodsens rolle er at vejlede skibsføreren under passagen af de danske farvande. Lodsen er ikke uddannet til og må ikke foretage kontrol af skibets certifikater. Såfremt lodsen har klare indikationer på, at skibet ikke lever op til internationale krav, må han kontakte Søfartsstyrelsen, som herefter må vurdere, hvilke skridt der skal tages overfor skibet.

Denne del af spørgsmålet berører forsvarsministerens område, og er drøftet med Forsvarsministeriet. Der kan på baggrund heraf oplyses følgende:

Lodsers indberetningspligt følger af § 2 i Farvandsvæsenets bekendtgørelse nr. 12 af 9. januar 1998. For så vidt angår skibe på vej mod en havn i et EU land, har lodsen i henhold til EU reglerne pligt til at foretage indberetning, hvis det konstateres, at et skib ikke er i stand til at manøvrere forsvarligt.

Bestemmelsen er ved farvandsdirektørens meddelelse af 21. november 2002 til lodserierne udvidet til at omfatte alle skibe, uanset bestemmelsessted. De relevante myndigheder har på det omtalte møde den 28. november 2002 sammen med de danske lodser fastlagt de nærmere retningslinier for lodsernes indberetningspligt.

I det udkast til rådskonklusioner, som jeg har fremlagt til vedtagelse på rådsmødet (søtransport) den 6. december 2002, lægger jeg op til, at EU landene erklærer sig villige til at støtte en ændring af de gældende EU regler svarende til den, der allerede er gennemført i Danmark, således at lodsernes indberetningspligt i hele EU udvides til at omfatte alle skibe, uanset bestemmelsessted.