Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EU-tilskud til avisproduktion.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 146

Til europaministeren (7/10 02) af:

Peter Skaarup

(DF):

»Hvad kan ministeren oplyse om EU-tilskud til avisproduktion?«

Begrundelse

Spørgeren er blevet forelagt oplysninger om, at annonceavisen Europosten i Vanløse får direkte støtte fra EU.

Nu er avisen begyndt at konkurrere med de almindelige annonceaviser i området med udgivelse af bl.a. Øresundsposten, Vanløseposten og Erhvervsposten, hvilket bl.a. kan ske ved hjælp af dumping af annoncepriser som følge af tilskud.

Svar (15/10 02)

Europaministeren

(Bertel Haarder):

Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark oplyser, at der ikke ydes tilskud til avisproduktion.

Mediehuset Denmark Sweden Aps, som udgiver Erhvervsposten, Vanløseposten og Øresundsposten, og som tidligere har udgivet Europosten, oplyser, at man ikke har modtaget støtte fra EU.