Om den irske afstemning om Nicetraktaten.

Spm. nr. S 91 - besvaret 09/10-2002

1) Til statsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Kan statsministeren bekræfte, at såfremt den irske befolkning siger nej til Nicetraktaten, så vil det danske EU- formandskab stille forslag om, at Nicetraktaten anses for bortfaldet, og at der i stedet optages forhandlinger om de emner, der er berørt i den såkaldte optagelsesprotokol samt erklæring nr. 20 vedtaget i Nice med henblik på, at de små lande sikres rimelige stemmevægte, og at der ikke sker en forskelsbehandling mellem nuværende og kommende medlemslande med hensyn til stemmevægte og repræsentation?«

Skriftlig begrundelse

Da hver ny unionstraktat kun kan træde i kraft ved tilslutning af samtlige medlemslande, må Nicetraktaten anses for at være faldet væk ved et fornyet nej fra den irske befolknings side.
Derfor går spørgeren ud fra, at statsministeren som formand for EU vil indkalde Rådet ekstraordinært for at konstatere denne kendsgerning.
Det vil derfor være nødvendigt at genforhandle indholdet af protokol A knyttet til Nicetraktaten samt indholdet af erklæring nr. 20 tilknyttet Nicetraktaten om stemmevægte i Rådet og antal medlemmer af Europa-Parlamentet.
Det er ingen hemmelighed, at der skete en klar begunstigelse af de nuværende medlemmer på eventuelle kommende medlemmers bekostning, både set i forhold til stemmevægte i Rådet som antal pladser i Europa-Parlamentet. Derfor håber spørgeren, at statsministeren vil benytte et eventuelt nej til Nicetraktaten i Irland til at få ændret disse udemokratiske beslutninger, som favoriserer de store medlemslande i det nuværende EU på bekostning af de små lande, samt favoriserer de nuværende medlemslande på evt. nye landes bekostning.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil gerne stille det her spørgsmål til statsministeren, fordi bl.a. europaministeren på Venstres landsmøde har sagt, at der ikke var en plan for, hvad der skulle ske, hvis den irske befolkning ved den kommende folkeafstemning stemmer nej til Nicetraktaten. Det synes jeg er lidt bekymrende, hvis det virkelig er sådan, at statsministeren og det danske EU-formandskab ikke har gjort sig nogen tanker om, hvad man vil gøre i den situation.
Man skal jo selvfølgelig respektere det irske nej, men hvad vil man så yderligere gøre? Det kan vel dårligt være rigtigt, at den danske regering slet ikke har nogen overvejelser i den sammenhæng.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Keld Albrechtsen har stillet et meget langt spørgsmål, men jeg kan gøre mit svar meget kort, og svaret er: Nej, formandskabet går ikke med overvejelser af den karakter, som hr. Albrechtsen beskriver i sit spørgsmål.

Keld Albrechtsen (EL):
Jamen jeg vil også gerne stille et par meget korte, præcise spørgsmål til statsministeren. Nu havde jeg prøvet at fremstille det i en sammenhæng, det er somme tider nødvendigt, men lad os så tage de enkelte dele.
Jeg går ud fra, at statsministeren kan bekræfte - og det vil jeg godt spørge om - at hvis det igen bliver et nej ved den irske folkeafstemning, så vil EU-formandskabet naturligvis sikre, at dette nej bliver respekteret fuldt ud, det vil sige, at så er Nicetraktaten bortfaldet. Det må jo være konsekvensen. Jeg vil godt bede statsministeren bekræfte, at sådan er det. Hvis der er et land, der ikke kan ratificere, som det hedder, en traktat, så er traktaten bortfaldet, og så må man gå videre med det udgangspunkt, og så kan traktaten heller ikke sniges ind ad bagdøren.
For det har jo været fremme, at der skulle ligge en skuffeplan, en plan B, der gik ud på, at så tager man bare det, der står i Nicetraktaten, og så skriver man det ind i den såkaldte tiltrædelsestraktat, der skal laves med hvert af de nye lande, der skal ind i EU, og så sniger man sig uden om den irske folkeafstemning.
Det håber jeg ikke er det, man i virkeligheden har liggende i skuffen i Statsministeriet, og som man så ikke ønsker at tale om på nuværende tidspunkt.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Man kan gøre sig mange spidsfindige tanker om udfaldet af en folkeafstemning, vi endnu ikke kender udfaldet af, og hr. Keld Albrechtsen er jo vanen tro en mester i at gøre sig den slags spidsfindige tanker. Jeg vil bare slå fast: Der eksisterer ikke nogen plan B.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg er glad for at høre, at der ikke eksisterer den særlige plan B, som har været omtalt i forskellige medier, som altså går ud på at tage indholdet af Nicetraktaten og så bare flytte det ind i en ny traktat, som så vedtages uden om en folkeafstemning i Irland. Jeg er glad, hvis det skal forstås sådan, at sådan en plan har statsministeren ikke.
Men det, jeg til gengæld ikke kan forstå, er, at statsministeren ikke bare kan bekræfte, hvilket jo er en notorisk kendsgerning, at hvis traktaten endnu en gang falder ved en folkeafstemning, kan den ikke vedtages i Irland, og så eksisterer den ikke mere.
Ville det så ikke være klogt, at man så fra formandskabets side havde nogle overvejelser om, hvordan vi så kommer videre, f.eks. ved at stille forslag om, at de små lande skal have rimelige stemmevægte i stedet for det, der blev aftalt i Nice, og som jo kan være en af årsagerne, hvis det bliver et nej i Irland?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg må sige, at jeg slet ikke forstår hr. Keld Albrechtsens tankegang. Først siger hr. Keld Albrechtsen: Puha, man må ikke have en plan B. Derefter siger hr. Keld Albrechtsen: Det ville alligevel være fornuftigt, hvis regeringen gjorde sig nogle overvejelser om en plan B.
Det forstår jeg slet ikke, og jeg kan bare slå fast: Der eksisterer ikke nogen plan B.
Se, nu ved jeg, at hr. Keld Albrechtsen er meget vidende på det område her, men gang på gang påstår hr. Keld Albrechtsen, at han ikke kan forstå dette eller hint. Der kan jeg bare sige, at hvis jeg skulle besvare alt det, som hr. Keld Albrechtsen påstår at han ikke kan forstå, så rækker taletiden i Folketinget overhovedet ikke.

Kl. 13.05

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg kan jo så til gengæld sige, at jeg synes, statsministeren har en stor evne ud i kunstfærdigt ligesom at flytte fokus væk fra det, som jeg spørger om, og over på noget andet. Den ros synes jeg statsministeren skal have.
Men jeg vil gerne spørge statsministeren: Er det ikke korrekt, at hvis traktaten falder ved endnu en folkeafstemning, må vi indstille os på, at så bliver den Nicetraktat ikke gennemført? For vi må jo respektere et irsk nej. Og er det så ikke korrekt, at det så vil være klogt af et EU-formandskab at have nogle overvejelser, hvis den situation skulle opstå? Ellers kunne statsministeren jo komme
i det problem, at forhandlingerne om optagelsen af nye lande kunne komme i vanskeligheder, hvis statsministeren ikke har en plan for, hvordan man så kommer videre med de forhandlinger, uden at nogle lande begynder at skabe vanskeligheder på det område. Det må man da gå ud fra. Og jeg håber da, at statsministeren kan bekræfte, at det har han nogle overvejelser omkring.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Keld Albrechtsen har fuldstændig ret i, at skulle det blive et irsk nej, så står vi med en krise, som er uforudsigelig, fordi ingen ved, ad hvilke baner den så kan bevæge sig, og den er også uden fortilfælde. Det er det, man kan sige, men mere kan man ikke sige i dag.
Og nu synes jeg i øvrigt, at både hr. Keld Albrechtsen og andre måske skulle lade den irske befolkning debattere det her i fred og ro og træffe sin afgørelse den 19. oktober uden indblanding udefra, og så ser vi, hvad situationen er. Og jeg vil bare gentage: Der eksisterer ikke nogen plan B.

Keld Albrechtsen (EL):
Jamen så vil jeg sige til statsministeren, at hvis der opstår en krise, er den helt selvforskyldt fra EU-formandskabets side, for så skyldes den det enkle forhold, at man ikke har villet forberede sig på den situation, der kan opstå. Vi kan have forskellig forhåbning til, om det bliver et ja eller et nej. Jeg tror, statsministeren ønsker sig et ja, og jeg så meget gerne, at det blev et nej, fordi det er så dårlig en traktat.
Men det er ikke det, jeg har bedt om en diskussion af. Jeg synes bare, at hvis der bliver en krise, er det en selvopfunden, selvskabt krise, som skyldes, at man gerne vil lægge pres på den irske befolkning ved at påstå, at der kommer en krise, som udmærket kunne løses, hvis man bare konstaterer, at der ikke er noget i den eksisterende traktat, der forhindrer udvidelsen af EU; det kan man sagtens gennemføre. Så kan der være nogle andre problemer, som man med rimelighed kan tage op til en ny drøftelse, f.eks. den meget dårlige fordeling af stemmevægtene, som blev aftalt i Nice.
Så kunne det være, at det hele kunne løses helt uden en krise, men det forudsætter unægtelig, at den danske statsminister gør sit arbejde, inden den situation eventuelt opstår. Det, der bare ligger i mit spørgsmål, er, om han vil gøre det arbejde.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan bare konstatere, at der hverken er hoved eller hale i hr. Keld Albrechtsens synspunkter og argumentation. Først siger hr. Keld Albrechtsen: Det er ikke tilrådeligt at have en plan B, og derefter åler hr. Keld Albrechtsen mig for, at vi ikke har en plan B. Det hænger jo ikke sammen.
Først siger hr. Keld Albrechtsen - sådan må jeg i hvert fald forstå det - at hr. Keld Albrechtsen er tilhænger af en udvidelse af EU. Alt andet ville overraske mig. Jeg tror, hr. Keld Albrechtsen er tilhænger af en udvidelse af EU. Derefter siger hr. Keld Albrechtsen, at han håber på et irsk nej, som vil skabe vanskeligheder for udvidelsen. Det hænger jo ikke sammen. Men jeg kan bare sige, at det jo ikke er, fordi det overrasker mig; jeg konstaterer det bare.

Hermed sluttede spørgsmålet.