Om fremlæggelse af forslag om traktatfæstelse af reglerom fuld åbenhed i proceduren mellem Rådet og Parlamentet.

Til statsministeren (2/10 02) af:

»Finder statsministeren, at regeringens repræsentant i EU-konventet bør fremlægge forslag om traktatfæstelse af regler om fuld åbenhed i den fælles beslutningsprocedure mellem Rådet og Europa-Parlamentet?«

Den fælles beslutningsprocedure mellem Rådet og Europa-Parlamentet blev indført i 1999 for at øge parlamentets indflydelse på lovgivningsprocessen i EU, og på denne måde sikre mere åbenhed i beslutningsprocessen. Men i stedet for at øge demokratiet og indsigten for Europa-Parlamentets medlemmer er det gået den forkerte vej. Da beslutningsproceduren blev indført i 1999 skete der efter Kommissionens og embedsmændenes mening det , at lovgivningsprocessen »sandede til«, det vil sige, der gik for lang tid med at få gennemført EU-lovgivningen. Derfor indgik man en uformel aftale om en ny praksis. Den nye praksis består i, at nogle få embedsmænd fra Kommissionen sammen med nogle få parlamentarikere, som oftest formanden for det pågældende fagudvalg i Parlamentet, forhandler et kompromis på plads før behandlingen i Europa-Parlamentet. Så er løbet reelt kør t og de forskellige nationale medlemmer af Parlamentet er sat ud af spillet. Det er en uacceptabel udvikling som i sammenhæng med ligende udviklingstendenser i forhold til EU-komiteerne, lobbyist-fænomenet, embedsmændenes stigende indflydelse på EU-processen gør parlamentariske indflydelse minimal og den indirekte folkelige indflydelse via valgte repræsentanter til en farce. Derfor håber spørgeren, at statsministeren vil instruere sin repræsentant i EU -konventet om at rejse dette problem med henblik på at få skrevet en åben og demokratisk løsning på dette problem ind i traktaten.

Det Europæiske Råds møde i Sevilla den 21.-22. juni 2002 markerede et stort skridt i retning af øget åbenhed i EU. På ikke mindst dansk foranledning blev der truffet beslutning om en betydelig udvidelse af åbenheden omkring Rådets forhandlinger om retsakter, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure.

Beslutningen er under dansk formandskab iværksat med den reviderede forretningsorden for Rådet, der blev vedtaget på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22. juli 2002.

Konkret vil forhandlingerne om retsakter, der vedtages efter den fælles beslutningsprocedure, herefter være tilgængelige for offentligheden ved:

1. Kommissionens fremlæggelse af sine vigtigste lovgivningsforslag og den efterfølgende debat i Rådet. Listen over sådanne forslag vedtages i begyndelsen af hvert halvår af Rådet på henstilling af formandskabet og i samråd med Kommissionen.
2. Afstemningen om retsakter samt ved Rådets afsluttende forhandlinger forud for den pågældende afstemning og de dertil hørende stemmeforklaringer.

Der er efter regeringens opfattelse tale om væsentlige fremskridt for åbenheden i EU. Regeringen lægger stor vægt på allerede under dansk formandskab konsekvent at gennemføre denne beslutning.

Også i Konventet arbejder man fra dansk side for, at arbejdet i EU’s institutioner sker i størst mulig åbenhed. Regeringen ser gerne, at traktatens regler om åbenhed yderligere forstærkes og præciseres, herunder i relation til proceduren for fælles beslutningstagen.