Om traktatfæstelse af regler om lobbyisters virksomhed iforhold til Unionens institutioner.

Til statsministeren (2/10 02) af:

»Finder statsministeren, at regeringens repræsentant i EU-konventet bør fremlægge forslag om en traktatfæstelse af regler om lobbyisters virksomhed i forhold til Unionens institutioner på en sådan måde, at der indføres mindst samme kontrol med lobbyisme som kendes fra USA, den såkaldte The Lobbying Disclosure Act of 1995?«

Det er ingen hemmelighed, at der foregår et omfattende og intenst lobbyarbejde for alle mange forskellige interesser i forhold til EU's lovgivende virksomhed. Ifølge Financial Times den 5. juni i år er der nu 15.000 lobbyister i Bruxelles. Da Kommissionen i 1992 udsendte en »meddelelse« om dette fænomen, lobbyismen, var der »kun« ca. 10.000. Og det er sandsynligt, at antallet af lobbyister vil vokse støt i takt med Unionens betydning for afgørende økonomi ske og politiske interesser. Denne lobbyistvirksomhed er ikke underlagt nogen krav om registrering af, hvem de er, hvilke firmaer/organisationer de pågældende repræsenter, osv. Da Kommissionen i 1992 udsendte en af sine »meddelelser« på dette område, skrev Kommissionen, at den ikke har »fastlagt udtrykkelig regler for interessegrupper«. Kommissionen skrev endvidere, at den vil opretholde en så åben dialog som muligt med alle implicerede parter »uden at skulle h&arin g;ndhæve en akkrediteringsordning«. Heroverfor kan man stille den amerikanske lovgivning på dette område, som korrekt af Kommissionen beskrives som den mest avancerede, og derfor burde være eksempel til efterfølgelse. Den sidst reviderede udgave af den amerikanske lovgivning på dette område er fra 1995. Det er en kendt sag, at lobbyarbejde i USA i forhold til Senatet og Repræsentanternes Hus er en både anerkendt og alvorlig sag. Derfor er det et krav i den amerikanske lovgivning, at alle, som arbejder for et selskab og vil fremme dets synspunkter i forhold til de valgte personer i Senatet og Repræsentanternes Hus skal lade sig registrere. Man kan blive idømt bøder på minimum 50.000 dollars for ikke at lade sig registrere så valgte politikere og offentligheden klart og tydeligt kan se, hvilke firmaer og interesser man arbejder for at fremme. Spørgeren håber, at statsministeren vil anmode regeringens repræs entant i EU- konventet om at tage dette emne op med henblik på en traktatfæstelse af langt mere avancerede regler for lobbyister, som giver indsigt i og overblik over, hvilke kræfter og interesser som laver lobbyarbejde i forhold til kommissærer og embedsmænd i Unionen med henblik på at påvirke, ja ligefrem fremkalde, lovgivning på de områder, som de dækker, på en måde der tjener deres firmas eller organisations interesser. Hvilket jo i kke nødvendigvis er ensbetydende med brede samfundsmæssige interesser eller prioriteringer.

EU’s beslutningsprocedurer skal være åbne for alle, der ønsker information, eller som selv vil bidrage med forslag og synspunkter. Egentlig lovgivning vedrørende lobbyisters virksomhed kan imidlertid være unødigt komplicerende og må vurderes i forhold til grundlæggende demokratiske principper, eksempelvis foreningsfrihed.

Det er grundlæggende EU-institutionernes ansvar at sikre, at særinteresser ikke får større indflydelse, end de er berettiget til. Ministrene i Rådet, de enkelte kommissærer og medlemmerne i Europa-Parlamentet må hver især stå til regnskab for, hvis rådgivning de vælger at følge.

Det er bl.a. med henblik på at sikre, at et sådant ansvar kan gøres gældende, at vi fra dansk side arbejder for størst mulig åbenhed i EU.