Om FN's Sikkerhedsråds stillingtagen til våbeninspektion

Spm.nr. US 79

Første næstformand (Svend Auken):
Den næste hovedspørger er hr. Holger K. Nielsen.

Holger K. Nielsen (SF):
Det er i forlængelse af det tidligere spørgsmål, for jeg må henholde mig til, at udenrigsministeren i går erklærede sig meget kritisk i forhold til det franske forslag. Jeg ville gerne spørge, om det ligger i forlængelse af det, som blev sagt før af statsministeren, nemlig at man holder sig til erklæringen fra EU-topmødet. Hvordan kan den erklæring danne grundlag for, at man, sådan som det skete i går, skyder det franske forslag ned? Det ville jeg godt have at vide.
For det andet håber jeg, at statsministeren er bekendt med, at hvis man ser på FN's Sikkerhedsråd, så er der, som det ser ud i øjeblikket, en langt større chance for, at det fransk-tyske forslag får flertal i Sikkerhedsrådet, og at det amerikanske forslag er i mindretal i Sikkerhedsrådet.
Har statsministeren overvejet den situation, at den linje, som den danske regering meget stædigt og konsekvent har ført, i øjeblikket er ved at komme i mindretal i FN's Sikkerhedsråd, og vil det give nogle konsekvenser for regeringens politik?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Der er ingen som helst, heller ikke hr. Holger K. Nielsen, der i dag kan udtale sig om, hvad forhandlingerne i FN's Sikkerhedsråd måtte resultere i.
Det, udenrigsministeren sagde i går efter mødet i EU, kan jeg fuldstændig tilslutte mig. Det var dér, udenrigsministeren sagde, at det udspil - og det er ikke et forslag - at de tanker, der er fremsat fra fransk side, jo bare er at sætte det på skema, der allerede står i den nuværende resolutionstekst. Det sagde udenrigsministeren i går, og jeg er fuldstændig enig, og udenrigsministeren understregede, at man ikke skal give indtryk af, at der foregår en forhandling med Saddam Hussein.

Kl. 13.15

Situationen er meget enkel, der er ikke oplæg til forhandling med Saddam Hussein. Kravene fra det internationale samfund er krystalklare, og dem skal Saddam Hussein bare rette sig efter. Det har han skullet i 12 år, og han er blevet ved med at trække det internationale samfund rundt ved næsen. Og der var det, at EU-landene forrige mandag
i enighed sagde, at det ikke kan blive ved, nu må Irak rette sig efter det, FN har sagt.

Holger K. Nielsen (SF):
Man kan ikke fortolke udtalelserne i går fra udenrigsministeren på anden måde, end at han vendte tommelfingeren nedad i forhold til det franske forslag; man kan ikke fortolke det anderledes. Og det betyder jo, at i denne situation binder regeringen sig i virkelighedens verden til det amerikanske forslag.
Der er en dramatisk konflikt i FN's Sikkerhedsråd i disse dage med USA på den ene side og Frankrig på den anden side. Der må den danske regering holdningsmæssigt tage stilling på et tidspunkt, og man kan ikke forstå det anderledes, end at man indtil videre har taget stilling til fordel for USA.
Så spørger jeg: Indgår det i regeringens overvejelser, at dette amerikanske forslag er i mindretal i FN's Sikkerhedsråd, sådan som det ser ud i øjeblikket? Med andre ord, er det Frankrig og Tyskland, det nye Europa, som jeg kalder det, der står til at få et flertal i Sikkerhedsrådet. Bør det ikke indgå i regeringens overvejelser?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Alle forhold indgår da i regeringens overvejelser, men hr. Holger K. Nielsen kan lige så lidt som jeg i dag give en bedømmelse af, hvad forhandlingerne i FN's Sikkerhedsråd måtte ende med. Jeg tror, de vil tage nogen tid endnu. Og vi hilser det velkomment, at der er bestræbelser på at vedtage en ny resolution i FN's Sikkerhedsråd; det er at fastholde FN-sporet, som vi hele tiden har sagt det fra regeringens side.
Så må jeg altså gentage, at holdningen fra EU-landene er meget klar, den var vi enige om, og den fastholder den danske regering fortsat, nemlig at inspektionerne i Irak altså ikke kan fortsætte på ubestemt tid uden fuldt samarbejde fra Iraks side. Irak må lade sig afvæbne og samarbejde øjeblikkeligt og
i fuld udstrækning. Irak har nu en sidste mulighed for at løse krisen med fredelige midler. Det er det, EU-landene har besluttet i enighed, og det er også den danske regerings linje.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg under gerne statsministeren den fornøjelse at drille mig lidt med, at der skulle være et EU-udspil, som jeg ser positivt på, den glæde vil jeg ikke fratage statsministeren. Men det ændrer jo ikke ved, at det er statsministeren, som står over for ikke at kunne besvare de helt centrale spørgsmål, som bliver stillet her i dag af hr. Holger K. Nielsen og mig i spørgetimen.
Men nu kan jeg så forstå, at det, som udenrigsministeren
i går gav udtryk for, nemlig at det franske udspil var overflødigt - jeg tror, udenrigsministeren sagde noget, der mindede om ordet overflødigt - altså i virkeligheden, hvis man skal forstå statsministerens tolkning, som han nu udtaler sig i dag, er noget, der ligger i forlængelse af den EU-beslutning, som statsministeren selv har været med til at træffe. Hvis det er sådan, statsministerens tågeslør i virkeligheden skal forstås, er vi jo på vej frem mod noget bedre. Er det, vi får at vide i dag, at det franske forslag faktisk ligger i forlængelse af det, EU har besluttet, og at det anerkender statsministeren? Sådan kunne hans svar jo også forstås.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Keld Albrechtsens tolkninger må stå fuldstændig for hr. Keld Albrechtsens egen regning, og han skal ikke tage mig til indtægt for dem.
Jeg lægger meget vægt på, at vi i fuld enighed i EU-kredsen besluttede en meget klar erklæring om det her, som også siger som et klart signal til Bagdad, at magtanvendelse kan blive den sidste udvej, hvis Saddam Hussein ikke retter sig efter de krav, FN har stillet, og det er stadig væk vigtigt at holde fast i for at lægge et maksimum af pres på Saddam Hussein.
Jeg må altså sige, at jeg synes, det mest saglige og forsvarlige er, at beslutningen om tid og ressourcer til våbeninspektørerne træffes af FN's Sikkerhedsråd i samarbejde med våbeninspektørerne. Det vil jo bl.a. kunne ske på baggrund af de rapporter, våbeninspektørerne fremlægger første gang i slutningen af denne uge.

Kl. 13.20

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg vil gerne undskylde over for statsministeren og over for andre medlemmer og tilhørere, at der bores i huset. Det er et betonhus, så det lyder frygteligt. Vi prøver at få det stoppet.

Holger K. Nielsen (SF):
Jeg vil godt for klarhedens skyld have at vide, om den danske regering mener, at der er en uoverensstemmelse mellem EU-beslutningen og det franske udspil, og i givet fald hvilken form for uoverensstemmelse der måtte være.
Så vender statsministeren hele tiden tilbage til, at det er FN's Sikkerhedsråd. Jamen pointen er jo dér, at der kommer til at ligge to forslag i FN's Sikkerhedsråd. Det er jo det dramatisk nye; der kommer et udspil fra USA og Storbritannien og et udspil fra Frankrig og Tyskland. Der må regeringen da på et tidspunkt tage stilling til, hvilken linje man vil følge dér.
Så er det bare, at jeg i al stilfærdighed gør opmærksom på, at som det ser ud i øjeblikket, er det det fransk-tyske udspil - formentlig støttet af Rusland og Kina - som går ud på at forlænge våbeninspektørernes arbejde med 4 måneder, der har flertal.
Så spørger jeg igen regeringen: Kan den danske regering virkelig holde til at støtte et forslag fra USA og Storbritannien, som kommer i mindretal, og på den måde også medvirke til at falde store EU-lande i ryggen, som man gør i den her sag?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg synes altså, svaret er meget klart - og nu har jeg givet det flere gange - nemlig at den fælles EU-holdning, som vi er med i og holder fast ved, er, at det er FN's Sikkerhedsråd, der er bedst til at træffe beslutning om, hvor megen tid våbeninspektørerne skal have, og hvilke ressourcer der skal stilles til deres rådighed.
Derfor afventer vi nu forhandlingerne i FN's Sikkerhedsråd, og vi har tillid til, at der bliver truffet en fornuftig beslutning i samarbejde med våbeninspektørerne på baggrund af de rapporter, våbeninspektørerne lægger frem.
Så må jeg altså sige, at jeg synes, teksten er meget klar i det, EU har besluttet, og som den danske regering naturligvis holder fast ved, nemlig at Irak må lade sig afvæbne og samarbejde øjeblikkeligt og i fuld udstrækning. Irak har en sidste mulighed for at løse krisen med fredelige midler. Det er da meget klart at sige »øjeblikkeligt og i fuld udstrækning«. Det er det, der er den danske regerings linje.

Peter Skaarup (DF):
Jeg vil bare i forbindelse med det her sige til statsministeren, at det, Danmark må gøre, vel er at støtte det forslag, der er fornuftigt. Det interessante er ikke nødvendigvis, om der er flertal for det ene eller det andet; det, der er interessant, er, hvad det fornuftige er.
Så vil jeg godt bede statsministeren bekræfte, at det jo er overflødigt at give Frankrigs forslag støtte, som siger, at våbeninspektørerne skal have yderligere 4 måneder, når Hans Blix som formand for våbeninspektørerne siger, at bare Irak samarbejder fuldt ud, er det ikke nødvendigt at give meget mere tid, så kan arbejdet afsluttes meget hurtigt. Jeg vil godt bede statsministeren bekræfte, at der er tale om ganske kort tid, før våbeninspektørerne kan afslutte deres arbejde, bare Irak gør det, de har skullet gøre i 12 år.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det kan jeg fuldstændig bekræfte. Det var det, Hans Blix gjorde meget klart i sin seneste rapport til Sikkerhedsrådet, at hvis bare Irak lever op til sine forpligtelser, behøver våbeninspektørerne kun kort tid til at færdiggøre arbejdet med afvæbning af Irak. Det er meget klart.
Det er jo også en understregning af, at beslutningen om, hvor meget tid våbeninspektørerne skal have, finder bedst sted i Sikkerhedsrådet på baggrund af de rapporter, våbeninspektørerne lægger frem.
Danmark har taget stilling der, hvor Danmark skal tage stilling, nemlig der, hvor vi sidder ved bordet. Det er i EU, og der har vi besluttet den tekst, som jeg nu flere gange har læst op. Den fastholder den danske regering, og den er meget klar.

Holger K. Nielsen (SF):
Men stadig væk er det sådan, at Frankrig foreslår 4 måneder yderligere. Jeg kan kun forstå det sidste svar sådan, at man er imod det forslag. Svaret til hr. Peter Skaarup kan ikke forstås anderledes, end at den danske regering ikke kan støtte det franske forslag om en 4 måneders forlængelse af våbeninspektørernes arbejde.
Det, jeg så gør opmærksom på, er konsekvenserne. Det, vi er på vej ud i i øjeblikket, er, at USA fremlægger et resolutionsforslag, som alt tyder på kommer i mindretal i FN's Sikkerhedsråd.
USA har besluttet sig for at gå i krig. Det, vi så er på vej ud i, er, at USA går i krig i modstrid med et FN-mandat. Det må da kunne give den danske statsminister noget at tænke over, når man overvejer, hvordan regeringen hidtil har forholdt sig til de her ting.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
I modsætning til hr. Holger K. Nielsen, som altid tager sorgerne på forskud, gør jeg det altså ikke. Det er livet for kort til. Så får man alt for mange sorger. Jeg tager stilling til den givne virkelighed.

Kl. 13.25

Foreløbig er det altså sådan, at der i FN arbejdes på at få truffet en beslutning i FN's Sikkerhedsråd. Så vidt jeg kan forstå på alle de debatter, vi nu har haft mange gange her i Folketinget, er det jo lige præcis det, jeg tror alle partier her i Folketinget tilslutter sig, nemlig at fortsatte skridt i Iraksagen skal være forankret i FN's Sikkerhedsråd. Derfor hilser vi det velkomment, at der er lagt op til en sådan beslutning i FN's Sikkerhedsråd.
Det er også det, EU-landene siger, at det er dér, man bedst i samarbejde med våbeninspektørerne kan træffe beslutning om, hvor meget tid våbeninspektørerne skal have til rådighed. Og der siger Hans Blix, at de ikke behøver meget tid, bare Irak samarbejder, som Irak skal. Det er også det, EU har sagt, nemlig at Irak må samarbejde fuldt ud og øjeblikkeligt lade sig afvæbne. Jeg synes, det er en meget klar tekst.

Hermed sluttede spørgsmålet.