Om yderligere tid til våbeninspektion i Irak.

Spm.nr. US 78

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg må sige, at det er med betydelig undren, man har kunnet følge regeringens udtalelser omkring Irak det forløbne døgn. Der kom jo et forslag støttet først og fremmest af Frankrig om, at der skal gives tid. Et forslag, som går ud på at forhindre, at der hurtigt udbryder krig.
Men tilsyneladende har den danske regering ikke været i stand til at tage stilling til det forslag. Tilsyneladende har den danske regering nu helt opgivet at tage stilling til både USA's og Frankrigs forslag.
Det virker, som om den aktivistiske udenrigspolitik, som statsministeren på et tidspunkt var ude med, nu er endt i den ynkelige situation, at Danmark ikke længere er i stand til at tage stilling til de væsentligste internationale spørgsmål.
Derfor vil jeg godt spørge statsministeren: Kan vi få et tilsagn om, at Danmark vil støtte et fransk udspil om at give tid?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Regeringens holdning er meget klar, og den er identisk med det, vi i enighed besluttede i EU på det ekstraordinære topmøde, hvor vi traf beslutning om en erklæring, der bl.a. siger, at våbeninspektørerne skal have den tid og de ressourcer, som FN's Sikkerhedsråd finder er nødvendige.
Vi synes nemlig, at beslutningen om, hvad der er brug for af tid, og hvad der er brug for af ressourcer, ligger bedst i FN's Sikkerhedsråd, som i samarbejde med våbeninspektørerne er de bedste til at vurdere præcist, hvor meget tid og hvor mange ressourcer der er til rådighed.
Så regeringens holdning er meget klar. Vi har hele tiden sagt, at videre skridt skal være forankret i FN's Sikkerhedsråd, og vi har fuld tillid til, at FN's Sikkerhedsråd kan træffe den beslutning.

Kl. 13.05

Keld Albrechtsen (EL):
Ja, jeg bliver nødt til at sige til statsministeren, at det eneste, man kan opsummere statsministerens melding til, er, at intet er klart i det, regeringen siger. Der er intet, der er klart. Situationen er jo, og det vil jeg godt bede statsministeren bekræfte, at verdenssamfundet står mellem valget om at vedtage en resolution på amerikansk-britisk initiativ, der vil lede os direkte ud i krigen, eller at tilslutte sig et forslag som det, der forberedes fra fransk side, hvor der gives tid til våbeninspektørerne til, at de kan fortsætte deres arbejde.
Det er det valg, vi står over for, og det vil jeg godt bede statsministeren bekræfte. Og det kan da ikke være rigtigt, at Danmark ikke har nogen grundholdning til det helt enkle spørgsmål, om der skal være krig nu eller ej.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg må klart afvise, at vi står over for det valg, som hr. Keld Albrechtsen siger. Der ligger kun ét forslag til en ny sikkerhedsrådsresolution, nemlig fremsat af USA og Storbritannien og vel støttet af Spanien. Det er, hvad der er.
Og det er meget underligt for mig, hvad det er, hr. Keld Albrechtsen nu forfølger, for hr. Keld Albrechtsen har hele tiden understreget, at det var vigtigt at holde sig til FN-sporet, og det er lige præcis, hvad regeringen gør ved at sige, at videre skridt skal være forankret i FN's Sikkerhedsråd. Derfor hilser vi velkommen, at der er bestræbelser på en vedtagelse af en ny FN-resolution.

Holger K. Nielsen (SF):
Jeg synes, der er noget ved præmisserne for den her diskussion, der er en smule uklare. Den forrige spørger havde nogle udmærkede spørgsmål, men det er vel ikke rigtigt, at regeringen ikke har taget stilling. Udenrigsministeren sagde da i går i Bruxelles, i hvert fald ifølge et Ritzautelegram ca. kl. 18.47, tror jeg det var, at han var uenig i det franske forslag.
Derfor vil jeg godt høre, om den bemærkning dækker regeringens holdning, om det var en autoritativ bemærkning fra den danske regering, at man ikke kunne støtte det franske udspil.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jamen Danmark har ikke deltaget i nogen afstemninger eller nogen stillingtagen til det her spørgsmål eller er blevet afkrævet den stillingtagen, for der, hvor der tages stilling, er i FN's Sikkerhedsråd, hvor Danmark som bekendt ikke er repræsenteret.
Der, hvor vi har taget stilling, er der, hvor vi skulle tage stilling, nemlig i Det Europæiske Råd, som forrige mandag traf en enstemmig beslutning, som siger, at magtanvendelse kan blive den sidste udvej, hvis Saddam Hussein ikke retter sig efter FN's Sikkerhedsråd.
Vi siger også: FN's våbeninspektører skal have den tid og de ressourcer, som FN's Sikkerhedsråd mener, de behøver. Vi siger, at inspektionerne ikke kan fortsætte på ubestemt tid uden samarbejdsvilje fra Iraks side, og vi slutter med at sige, at Irak må afvæbne og samarbejde øjeblikkeligt og i fuld udstrækning. Det er da meget klart, og det fastholder den danske regering.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu siger statsministeren, at der kun foreligger ét forslag, nemlig det amerikanske. Jeg tror nu, at alle er klar over, at der ligger et alternativt forslag fra Frankrig, som Frankrig arbejder på at få flertal for i FN's Sikkerhedsråd.
Men nuvel, hvis statsministeren mener, at der kun ligger det amerikanske forslag, vil jeg spørge statsministeren:
Støtter Danmark det amerikanske forslag? Har Danmark en holdning til det amerikanske forslag? Det har jo nemlig ikke været svært at gennemskue, at regeringen i de antydninger, som statsministeren bl.a. er refereret for fra sit pressemøde her i dag, hælder i retning af det amerikanske, men det håber jeg da ikke er rigtigt.
Derfor vil jeg godt nu give statsministeren muligheden for at besvare det enkle spørgsmål: Støtter statsministeren det amerikanske, eller arbejder statsministeren for fred? Støtter statsministeren en beslutning, der går ud på, at der skal være krig nu, sådan som amerikanerne vil, eller støtter statsministeren en anden linje?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Mig bekendt er der ikke nogen, der arbejder for krig. Vi arbejder for fred, inklusive amerikanerne. Men den danske regering har en anden holdning til midlet for at nå freden end hr. Keld Albrechtsen. Vi tror nemlig på, at den bedste måde, hvorpå man kan nå målet, altså en afvæbning af Saddam Hussein på en fredelig måde, er ved, at det internationale samfund beslutsomt står sammen om at lægge pres på Saddam Hussein.

Kl. 13.10

Hvis Saddam Hussein oplever, at der er svaghed, at der er sprækker, at der er uenighed, så udnytter han denne splittelse til at komme uden om kravene til fortsat forhandling, som han har gjort de sidste 12 år, og til at trække det internationale samfund rundt ved næsen og snyde, ligesom han nu har gjort i 12 år. Det er dér, vi siger i erklæringen fra EU, at det må have en ende, og det står den danske regering også bag.

Keld Albrechtsen (EL):
Skal vi forsøge endnu en gang? Statsministeren vil altså ikke tage stilling til det amerikanske forslag, men det, statsministeren lige sagde, kunne jo opfattes som en kritik af det franske forslag. Men jeg vil godt bede statsministeren bekræfte, at det franske forslag også indeholder et pres på Irak for at medvirke til, at våbeninspektørernes arbejde kan lykkes. Derfor opfylder det franske forslag til fulde de krav, som statsministeren nu stiller til en beslutning, der skal træffes af FN's Sikkerhedsråd, og derfor burde det være muligt for statsministeren i dag at gå ind at støtte det franske forslag.
Eller er statsministeren uenig i det, jeg her siger om det franske forslag? Mener statsministeren, at det franske forslag er alt for pacifistisk til, at en krigerisk dansk regering kan støtte det?
Jeg synes, statsministeren står tilbage efter denne spørgetime som en leder, der ikke er i stand til at besvare tidens vigtige spørgsmål, og det er jeg da bedrøvet over, hvis det virkelig er tilfældet. Jeg ville nemlig gerne have, hvis Danmark kunne spille en aktiv rolle for freden, men jeg synes, at denne sag er ved at glide statsministeren af hænde.

Første næstformand (Svend Auken):
Ja, så er det statsministeren.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Keld Albrechtsen har ført en slingrekurs i denne sag, som er uden fortilfælde, vil jeg sige, selv for hr. Keld Albrechtsen.
Hr. Keld Albrechtsen er normalt imod EU og alt, hvad det står for. Ikke desto mindre har hr. Keld Albrechtsen i denne sag forlangt, at regeringen skulle arbejde for EU-enighed. Vel.
Regeringen har sammen med de andre regeringer i EU været sammen om en fælles erklæring, som blev besluttet forrige mandag, og der er altså her en fælles EU-holdning, som den danske regering tilslutter sig, og som i øvrigt hr. Keld Albrechtsen har opfordret til. Den holder jeg mig stadig væk til. Men nu forlanger hr. Keld Albrechtsen, at jeg skal fravige den. Det vil jeg ikke.
Vi har vedtaget, at det er FN's Sikkerhedsråd, som er bedst, og det synes jeg virkelig det er, til at vurdere, hvad våbeninspektørerne har brug for af tid og ressourcer. Den beslutning træffes bedst af Sikkerhedsrådet i samarbejde med våbeninspektørerne, som vel ved udgangen af denne uge skal aflægge en rapport, og som 14 dage senere igen skal aflægge en rapport, og jeg tror altså, at den beslutning ligger bedst
i et samarbejde mellem FN's Sikkerhedsråd og våbeninspektørerne. Det er det, der står i EU-erklæringen, og det tilslutter den danske regering sig.

Hermed sluttede spørgsmålet.