Om støtte til militær aktion i Irak uden om FN's sikkerhedsråd.

Spm.nr. US 71

Jeppe Kofod (S):
Baggrunden for mit spørgsmål er, at vi gennem bl.a. den seneste weekend har kunnet se vidt forskellige udmeldinger fra regeringspartierne Venstre og De Konservative, fra forsvarsordførere og udenrigsordførere, på spørgsmålet om Irak, og hvornår Danmark vil støtte en eventuel militær afvæbning af Saddam Hussein.
Det har været sådan, at nogle ordførere har sagt, at i Venstre er man parat til at gå med uden om FN, medens vi i går hørte den konservative udenrigsordfører, Gitte Seeberg, sige, at hvis Danmark skulle deltage, skulle det ske med en beslutning i FN's Sikkerhedsråd.
Derfor vil jeg gerne bede statsministeren om at klargøre meget præcist: Hvad er regeringens holdning til det spørgsmål? Hvad er Venstres holdning til det spørgsmål? Er det den holdning, som forsvarsordfører Ulrik Kragh har udtalt, eller er det en helt anden holdning? Kan vi få det svar i dag, ville det være meget rart.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Regeringens holdning er meget klar, og jeg har givet udtryk for den flere gange og gentager den gerne i dag, nemlig at hvis yderligere militære skridt skulle blive nødvendige i forhold til Irak, så skal de være forankret i FN's Sikkerhedsråd. Det har hele tiden været regeringens linje. Det er stadig væk regeringens linje.

Jeppe Kofod (S):
Det vil sige, at statsministeren dermed er uenig med partiet Venstres forsvarsordfører og udenrigsordfører i dette spørgsmål. Det er den første konstatering, jeg vil gøre.

Kl. 13.05

Det andet er, at når statsministeren siger »en klar FN-forankring«, må jeg gå ud fra, at det er det, som statsministeren også har sagt tidligere, nemlig at det kræver en beslutning i FN's Sikkerhedsråd, at et flertal af FN's Sikkerhedsråds medlemmer bakker det op, og at der ikke nedlægges veto fra de permanente medlemmer. Er det korrekt forstået?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Jeppe Kofods konstateringer må stå for hr. Jeppe Kofods egen regning. For så vidt angår, hvad forankring i FN's Sikkerhedsråd er, har det jo i tidens løb været så mange forskellige ting, og det synes jeg ikke, man skal lægge sig fast på.
Det er hr. Jeppe Kofods eget parti jo også nærliggende at spørge til råds om, for i den tid, hr. Jeppe Kofods parti var regeringsparti, har det jo brugt mange forskellige former for forankringer i FN's Sikkerhedsråd, og da det gælder om i øjeblikket at opbygge et maksimum af pres på Saddam Hussein for at sikre en fredelig udgang på det her, skal man ikke på forhånd lægge sig fast på, hvori en forankring består.

Jeppe Kofod (S):
Jeg havde jo forventet, at statsministeren ville komme med et så uklart svar, der kun kan dække over én kendsgerning, nemlig at regeringen, når det kommer til stykket, er parat til at gå uden om FN i dette spørgsmål.
Det er jo ikke så overraskende, når man tænker på, hvad statsministeren har sagt den seneste måned. Først efterlod han i en spørgetime det samme indtryk, nemlig at Danmark var parat til at gå uden om FN, i et svar til hr. Villy Søvndal. Dernæst skrev statsministeren under på et brev sammen med andre stats- og regeringschefer i Europa, der splittede Europa og splittede NATO i det her spørgsmål, og nu kan vi igen høre, at statsministeren siger, jamen nu må vi se, hvad der sker osv., osv., og FN har besluttet på mange måder tidligere.
Vi kan altså ikke få et klart svar, og det tager jeg som udtryk for, at det, Venstres ordfører har sagt i sagen, som er meget klarere, nemlig at man er parat til at gå uden om FN, altså også er partiet Venstres politik, og det synes jeg, befolkningen har ret til at vide, for man signalerer noget andet, når man står her og taler om FN-forankring.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg synes ærlig talt, det er utroligt, at hr. Jeppe Kofod kan få sig selv til at sige det, han netop har sagt, idet min udtalelse jo er meget, meget klar, når jeg fastslår endnu en gang, at regeringens linje er den, at såfremt yderligere militære skridt skulle blive nødvendige i forhold til Irak, skal de være forankrede i FN, i FN's Sikkerhedsråd.
Jeg synes, det ville stride meget mod den strategi, der går ud på at opbygge et maksimum af pres på Saddam Hussein, hvis man på forhånd begynder at lægge sig fast på, hvilken model en sådan forankring skal bestå i.
Det må hr. Jeppe Kofod vide alt om, for den regering, som hr. Jeppe Kofods parti var medlem af, har brugt forskellige modeller i tidens løb. I 1998 var den daværende regering med til at iværksætte et angreb på Irak uden en ny FN-resolution, men på basis af en gammel.
Den regering, som hr. Jeppe Kofods parti var medlem af, var med til at iværksætte en militær aktion i Kosovo - ikke på basis af en FN-resolution, men på basis af en formands udtalelse.
Juridisk er der altså mange modeller.

Jeppe Kofod (S):
Igen må man konstatere, at det er tydeligt, at statsministeren på dette punkt svarer ganske uklart, nemlig at man holder alle muligheder åbne - også at gå i krig mod Irak uden et klart FN-mandat, uden en klar beslutning i FN's Sikkerhedsråd. Det kan vi konstatere af dagens debat, og det er jo ikke så overraskende.
Forleden dag kunne man høre statsministeren hånligt omtale de tusinder af demonstranter, der var på gaderne i Danmark, som nogle naive folk, der ikke demonstrerede mod Saddam Hussein, men kun demonstrerede for Saddam Hussein.
Jeg tror, mange danskere er dybt bekymrede for, at vi ender i en krig, og derfor vil det være rart at vide, hvad regeringen gør, og hvad regeringens holdning er til en eventuel krig mod Irak. Hvornår man vil gå med, og hvornår man ikke vil gå med.
Vi kan bare konstatere i dag, at endnu en gang efterlader statsministeren den undrende befolkning, Socialdemokratiet og andre partier i dyb fortvivlelse over, hvad det er for en linje, man står for. Det er beklageligt.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hvis der er nogen, der spreder tåge og uklarhed i denne sag, så er det hr. Jeppe Kofod, der jo ikke på nogen som helst måde forholder sig til, hvori en forankring i FN skal bestå. Bl.a. fordi hr. Jeppe Kofods parti i tidens løb har benyttet sig af mange forskellige modeller for forankringer.
Derfor prøver hr. Jeppe Kofod med sine angreb på regeringen at dække over, at hans eget parti ikke har et klart svar på det. Jeg synes, det vigtigste nu er at holde fast i et maksimum af pres på Saddam Hussein, og det gør man bedst ved, at man ikke lægger sig fast på bestemte modeller. Men regeringens linje er meget klar: Yderligere skridt skal være forankret i FN.

Kl. 13.10

Lad mig så bare sige: Jeg har ikke udtalt mig hånligt om nogle, der demonstrerer. I et demokrati er det ikke blot en ret, men det er en naturlig del af et folkestyre, at man også giver udtryk for sine synspunkter gennem demonstrationer. Det, jeg blot har gjort, var at spørge: Hvor var budskabet til Saddam Hussein?

Frank Jensen (S):
Nu befinder vi os jo i en ganske alvorlig international krisesituation, og jeg går ud fra, at statsministeren er enig med mig i, at vi befinder os på tærskelen til en eventuel krig. Så synes jeg ikke tiden er til polemik.
Derfor vil jeg spørge statsministeren, om statsministeren er enig med mig i, at det er uhensigtsmæssigt
i den krise, vi befinder os i, at ordførere, forsvars- og udenrigsordførere fra regeringspartierne, går ud og skaber uklarhed om, hvad der er det danske synspunkt. Sådan som vi i Folketinget har fået det udlagt af både statsministeren og udenrigsministeren, har det været, at regeringen er enig med Socialdemokratiet i, at vi følger et FN-spor, og så skal der ikke i den situation skabes uklarhed om, hvorvidt Danmark er klar til at intervenere i Irak, uden at det er forankret i FN. Det håber jeg statsministeren vil være med til at skabe klarhed over her i salen i dag, for i går aftes blev der på alle tv-stationer skabt meget, meget stor uklarhed, ikke fra nye, unge medlemmer i Venstres og De Konservatives grupper, men fra centralt placerede ordførere.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Regeringens linje er meget klar og har været det hele tiden, og jeg har gentaget den her i dag, nemlig at eventuelle yderligere militære skridt i forhold til Irak skal være forankret i FN. Der er ikke nogen uklarhed om linjen, og jeg er glad for, at der været bred opbakning bag den linje her i Folketinget, konstateret i Udenrigspolitisk Nævn. Det synes jeg er vigtigt i en så betydningsfuld sag.
Jeg giver hr. Frank Jensen fuldstændig ret i, at i en så alvorlig sag er tiden ikke til polemik, og derfor håber jeg, at hr. Jeppe Kofod meget nøje lyttede til, hvad hr. Frank Jensen så klogt sagde om den sag.
Om gruppemedlemmers ret til at udtale sig kan jeg i øvrigt kun sige, at det synes jeg hører til i et frit folkestyre at man har lov til. Jeg kan sige til hr. Frank Jensen, at det er der jo ganske mange i hans eget parti, der her på det seneste har gjort, og det bidrager ikke sådan udpræget til at skabe klarhed over Socialdemokratiets position i visse sager.

Hermed sluttede spørgsmålet.