Om krig mod Irak.

Spm. nr. US 52 - besvaret 21/01-2003

Villy Søvndal (SF):
Nu skal vi til Irak.
I går havde den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, et møde i FN's Sikkerhedsråd. Ifølge Ritzaus gengivelse fra i nat kl. 04.14 står der, jeg citerer: »Den amerikanske udenrigsminister har ikke fået den ønskede opbakning fra kollegerne til en mulig krig mod Irak.« Statsministeren er tidligere citeret for, at Danmark skulle spille en aktivistisk rolle i udenrigspolitikken, og derfor er det vel ikke helt urimeligt at bede om regeringens holdning til tidens mest brændende spørgsmål, nemlig en krig mod Irak. Derfor vil jeg spørge statsministeren: Hvad er regeringens holdning? Er man enig med kollegerne i Sikkerhedsrådet, inklusive EU-kollegerne, med at sige fra over for USA i forhold til den påtænkte krig?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Regeringens holdning er fuldstændig uændret, som jeg har redegjort for flere gange her i Folketingssalen, bl.a. over for hr. Villy Søvndal, nemlig at nu afventer vi resultatet af våbeninspektørernes arbejde i Irak. En redegørelse skal som bekendt afleveres til FN's Sikkerhedsråd den 27. januar, det er altså den frist, der nu opereres med, og der er ikke baggrund for at foretage hypotetiske spekulationer om, hvorledes man skal reagere, efter at en sådan redegørelse er afleveret. Vi kender ikke indholdet af en sådan redegørelse fra våbeninspektørerne.
Som hr. Villy Søvndal også ved, er det den danske regerings holdning, at eventuelle videre skridt i Irak-sagen skal være forankret i FN's Sikkerhedsråd.

Villy Søvndal (SF):
Det er overraskende, at en regeringsleder som statsministeren, der melder ud med så markant et synspunkt i den offentlige debat, at nu vil vi spille en aktivistisk rolle, slet ikke har noget synspunkt med hensyn til tidens mest brændende spørgsmål.
Hvis man kigger på kollegerne rundtomkring, skal jeg bare citere, hvad f.eks. den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, siger. Han siger følgende: »Vi er dybt bekymrede for, at et militært angreb mod styret i Baghdad vil betyde omfattende og uforudsigelige konsekvenser for den globale kamp mod terrorismen. Det er den grundlæggende årsag til vores afvisning af en militær aktion.«

Kl. 13.10

Bagefter er den franske udenrigsminister citeret, det skal jeg ikke læse op nu, men det vil sige, at alle vore nabolande har en holdning til tidens mest brændende spørgsmål. Det har den danske regering ikke.
Er risikoen ikke, at statsministeren kommer til at stå grupperet sammen med Bush og Blair og Sharon som de eneste, der ved stiltiende accept støtter en sådan aktion?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Villy Søvndal har det altid sådan, at hvis man ikke lige er enig med hr. Villy Søvndal, så har man ikke nogen holdning. Men det er jo en stor misforståelse. Jeg har bare en anden holdning end hr. Villy Søvndal.
Min og regeringens meget klare holdning, og den er sagt så mange gange her i Folketingssalen, er: Nu må vi tage tingene i den rigtige rækkefølge. Vi har sendt våbeninspektørerne ind i Irak for at de skal undersøge forholdene. Våbeninspektørerne afleverer en redegørelse den
27. januar, og når vi har set den redegørelse, så er der baggrund for eventuelt at tage stilling til, om der skal tages videre skridt. Det har været den danske regerings meget klare holdning. Den står vi i øvrigt ikke ene med. Den er der mange lande der deler, og nu synes jeg, at hr. Villy Søvndal skulle tage det
i den samme rækkefølge. Jeg kan ikke forstå, at hr. Villy Søvndal ikke vil afvente, hvad våbeninspektørerne finder ud af eller ikke finder ud af, før hr. Villy Søvndal gør sin holdning op. Men det er selvfølgelig, fordi hr. Villy Søvndal har besluttet sig, allerede inden han kender resultatet af våbeninspektørernes arbejde.

Villy Søvndal (SF):
Igen synes jeg, det er mærkeligt, når statsministeren netop melder ud, at man har en aktivistisk udenrigspolitisk linje. Man kunne forstå, hvis statsministeren havde sagt: Jeg er en sagtmodig sjæl, der ikke vil blande mig i store spørgsmål for ikke at få næsen i klemme. Men det har jo lige præcis ikke været meldingen.
Hvis man læser indlæg i den internationale debat, sidst Erling Bjøl i Politiken, bliver Danmark jo opfattet som det fjerde led i den kæde, der ønsker en krig nu. Sammen med statsledere som Bush, Blair og Sharon står hr. Anders Fogh Rasmussen, statsministeren, som en af de fire, der vil en krig uanset alt andet.
Det er klart, at man bliver bestyrket i den opfattelse, når andre landes udenrigsministre, der også må formodes at reagere af saglige grunde, f.eks. den tyske udenrigsminister, den franske udenrigsminister, den kinesiske udenrigsminister, den russiske udenrigsminister giver udtryk for hele deres bekymring, at så er det ufatteligt, at statsministeren ikke har nogen holdning til noget, der kan betyde ufattelige menneskelige lidelser i verden.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan kun gentage, at fordi man tilfældigvis har en anden holdning, end hr. Villy Søvndal har, så er det ikke ensbetydende med, at man er holdningsløs. Jeg har en klar holdning, den er bare anderledes end hr. Villy Søvndals.
Min klare holdning er altså, at våbeninspektørerne skal have lov til at gøre deres arbejde. Vi skal se, hvad de finder ud af, og når de aflægger deres rapport, tager vi stilling til det videre. Det er faktisk en meget klar og i øvrigt også en meget saglig holdning at have.
Så vil jeg godt afvise hr. Villy Søvndals påstand om, at jeg skulle ønske en krig, eller at jeg vil en krig. Det er det modsatte. Jeg ønsker at undgå en krig. Alt, hvad der foregår i øjeblikket, går ud på at undgå, at det skal komme til en krig. Det går jo ud på at sikre, at der kan ske en fredelig afvæbning af Saddam Hussein.
Men man kan komme i tvivl om, hvorvidt hr. Villy Søvndal overhovedet ønsker en afvæbning af Saddam Hussein. Man kan komme i tvivl om, hvorvidt hr. Villy Søvndal virkelig er af den opfattelse, at man skal gøre en indsats for at undgå, at en diktator som Saddam Hussein råder over masseødelæggelsesvåben, som han kan smide i hovedet på os.
Jeg ønsker, at vi skal undgå det, men jeg ønsker også, at det skal ske fredeligt; og den bedste måde at sikre, at det sker fredeligt, er ved at opbygge et maksimum af pres på Saddam Hussein her og nu.

Villy Søvndal (SF):
Vi deler ønsket om, at ingen lande har masseødelæggelsesvåben, hverken dem, der har rigtig mange af dem, eller dem, der formentlig har betydelig færre, men hvor det godt kan være mere risikabelt, fordi lederne er lidt sværere at beregne. Det er vi helt enige i. Det er jo derfor, at det var en stor sejr, da våbeninspektørerne fik lov til at arbejde. De afleverer deres rapport om 6 dage.
Så vil jeg godt stillet et meget præcist spørgsmål til statsministeren: Indtil nu har de ikke fundet noget, som er afgørende. Det er rigtigt, at de har fundet nogle sprænghoveder, men efter alt hvad vi ved fra Hans Blix, lederen af våbeninspektørerne, har de ikke fundet noget afgørende.
Hvis de heller ikke har gjort det om 6 dage, hvor de skal afrapportere, og hvis USA på den baggrund sammen med Blair vælger at indlede en krig, vil den danske regering så tage udtrykkelig afstand fra en sådan situation, hvor USA og England vælger at gå selv helt på trods af det internationale regelsæt?
Det er det afgørende spørgsmål, og det må være meget let for statsministeren at svare på.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg vil overhovedet ikke tage stilling til en tænkt situation. Nu skal vi lade våbeninspektørerne gøre deres arbejde færdigt. De afleverer deres rapport den 27. januar, så læser vi den, og så er der baggrund for at tage stilling til, om der er behov for videre skridt, og hvad den videre procedure i det hele taget skal være.

Kl. 13.15

Regeringens holdning er den samme, som den har været hele tiden: Eventuelle videre skridt skal være forankret i FN.

Hermed sluttede spørgsmålet.