US 8 Til statsministeren. Af Kristian Thulesen Dahl (DF)

Spm. nr. US 8 - besvaret 08/01-2002

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg blev så glad lige før jul. Jeg fik sådan en ekstra julehilsen fra statsministeren, fordi statsministeren pludselig proklamerede, at den ene af de to pladser i det konvent, der skal arbejde med en forfatning for Europa, skulle gives til unionsmodstanden i Danmark.
     Nu er unionsmodstanden i Danmark jo karakteriseret ved at gå fuldstændig på tværs af partiskel og er ikke repræsenteret alene i det Folketing, der er valgt. Det har vi set ved folkeafstemninger, hvor ca. halvdelen af den danske befolkning stemmer nej til yderligere integration i EU, mens det ikke er tilfældet i Folketinget. Der er ikke i Folketinget 50 pct. eller deromkring, som siger nej til yderligere integration.
     Derfor tog vi selvfølgelig statsministerens udsagn som et udsagn om, at unionsmodstanderne nu kunne sætte sig sammen og finde ud af, hvem der bedst repræsenterede unionsmodstanden i det her konvent, og vi har derfor indstillet Drude Dahlerup fra JuniBevægelsen til den plads.
     Nu har vi forstået det sådan, at statsministeren alligevel nægter unionsmodstanden at lade sig repræsentere af den person, som vi finder bedst. Derfor vil jeg spørge statsministeren, om det virkelig kan være rigtigt, eller om statsministeren vil revurdere sin holdning til det.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det var klart min opfattelse, og det er det stadig væk, at det vil være rigtigt, at der i konventet er en repræsentant for unionsskeptikerne i Danmark for at afspejle den del af holdningerne i den danske europadebat. Den holdning havde jeg, og den holdning har jeg.
     Men det fremgår meget klart af den beslutning, der er truffet på topmødet i Laeken, at sammensætningen af konventet er sådan, at det skal bestå bl.a. af 30 medlemmer fra de nationale parlamenter. Teksten er meget klar, teksten er meget umisforståelig. Der er tale om 30 medlemmer valgt af og blandt de nationale parlamentarikere. Det er altså to medlemmer af Folketinget, der skal vælges til konventet. Det er meget klart efter den beslutning, der er truffet i Laeken.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Det er jo rigtigt, som statsministeren siger, at det fremgår af erklæringen.
     Kunne statsministeren forestille sig, at hvis nu f.eks. den tyske forbundsdag, som skal indstille to, kommer til EU-partnerne og siger, at den ene af de to, som de gerne vil indstille til konventet, ikke kommer fra deres parlament, men kommer udefra, så ville statsministeren på Danmarks vegne gøre indsigelser? Kunne man forestille sig, at hvis italienerne på tilsvarende vis ville komme med en, som ikke er valgt fra parlamentet, ville statsministeren gøre indsigelser?
     På samme måde: Kan man forestille sig, at de andre lande vil gøre indsigelse, hvis vi fra dansk side siger, at de to repræsentanter, vi ønsker at stille med, skal være de her to mennesker, som vi føler os bedst repræsenteret af fra dansk side, og det har Folketinget bestemt? Skulle de andre lande så gøre indsigelse? Jeg tror det næppe.
     Jeg vil spørge statsministeren, når det nu er det svar, der er kommet: Har statsministeren bestræbt sig på at spørge de andre EU-lande, om de i givet fald har problemer, hvis vi finder den ene repræsentant uden for Folketinget? Det er klart, at har man spurgt de andre EU-lande, og de når frem til, at det må vi ikke, det vil de ikke have, så har vi en ny situation. Men før det er prøvet, har vi vel ikke en ny situation.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det, hr. Kristian Thulesen Dahl nu ridser op, er helt hypotetisk, for jeg er i hvert fald ikke vidende om, at der er andre parlamenter i EU, der skulle finde på at udpege andre end parlamentarikere, for det fremgår meget klart af beslutningen i Laeken, at der skal være tale om medlemmer af de nationale parlamenter.
     Rent ud sagt forekommer det mig, at hele den diskussion kommer op, fordi de fire unionsskeptiske partier i Folketinget, som har fået et enestående tilbud om at få en plads i konventet, ikke kan enes om, hvem det skal være. Det er jo det, det hele det drejer sig om.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg tror ikke, det er så enestående et tilbud, for jeg tror slet ikke, at det har været så ærligt ment, som det blev gjort klart fra starten at det ellers skulle være.
     Sagen er jo, at hvis hensigten virkelig er, at unionsmodstanden i Danmark, som man vel må anerkende også fra statsministerens side går på tværs af partiskel, skal føle sig godt repræsenteret i konventet, er det vel unionsmodstanderne selv, der skal finde ud af, hvem man vil være bedst repræsenteret af.
     Derfor må jeg spørge statsministeren, hvad meningen med det her egentlig er. Hvis det er, at unionsmodstanderne skal føle sig repræsenteret, hvorfor kan statsministeren så ikke gøre sig den ulejlighed at lade sit system spørge i EU-systemet, om der vil være noget til hinder for, at man udpeger en udefra? Hvorfor skal det møde national modstand her i Danmark, at vi laver denne her øvelse? Hvorfor er det sådan, at der skal henvises til en topmødeerklæring, når vi jo ikke aner, om den er skrevet sådan, fordi man ikke umiddelbart forestillede sig noget andet, og derfor skrev man, som man gjorde?
     Der er da ikke nogen her, som tror, at de andre lande vil modsætte sig, at Danmark stiller med de to repræsentanter til konventet - det er vores egne pladser - som vi føler os bedst repræsenteret af. Derfor er det altså mit indtryk, at det er statsministeren, der blokerer for en fornuftig løsning, og at det måske ikke var så enestående et tilbud, som statsministeren har forsøgt at gøre det til.

Kl. 13.10

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Sagen er meget klar. Jeg er enig med hr. Kristian Thulesen Dahl i, at det må være repræsentanterne fra de unionsskeptiske partier, der selv finder ud af, hvem der er bedst til at repræsentere unionsskepsissen i Danmark. Det vil jeg ikke blande mig i. Det næste er: Det skal være et medlem af Folketinget, det fremgår meget klart af beslutningen i Laeken. Sådan er det.
     Tilbuddet er ærligt ment, og jeg vedstår det, og derfor vil proceduren være følgende: Udenrigsministeren vil skrive til Folketingets formand, at Folketinget bør vælge sine to repræsentanter senest den 1. februar, som er 1 måned, før konventet starter.
     Jeg vil så mene, at det rimelige er, at de fire partier, de unionsskeptiske partier, nu får en sidste frist til at blive enige, nemlig den 15. januar. Hvis de fire partier kommer med en enig indstilling senest den 15. januar, er det borgerlige valgforbund indstillet på at følge den indstilling. Hvis de fire partier ikke kan blive enige, må det borgerlige valgforbund derefter træffe afgørelse om, hvem der skal repræsentere.

Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Så har hr. Holger K. Nielsen bedt om ordet, og jeg vil godt lige understrege, at i og med at jeg har besluttet, at hovedspørgeren skal have det sidste spørgsmål, skal eventuelle medspørgere melde sig, før det sidste spørgsmål bliver stillet.

Holger K. Nielsen (SF):
Nu synes jeg, det bliver sjovt det her. Nu siger statsministeren, at så må det borgerlige valgforbund finde ud af det. Man kunne få det indtryk, at statsministeren skaltede og valtede med det mandat, som jo egentlig tilhører det borgerlige valgforbund, efter forgodtbefindende.
     Jeg vil godt høre: Har statsministeren diskuteret denne her sag med de andre partier i det borgerlige valgforbund, før statsministeren udstillede det her tilbud på EU-topmødet?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg har hele tiden brugt den formulering, at det var det, jeg ville indstille til det borgerlige valgforbund. Proceduren i Folketinget er slet ikke sat i gang endnu.
     Min indstilling vil fortsat være, at såfremt de fire unionsskeptiske partier kan enes om en repræsentant, så skal det borgerlige valgforbund udpege den repræsentant til konventet. Derfor gentager jeg: Dette er fortsat tilbuddet. Men det skal også have en ende, og derfor må det være rimeligt at sige, at der sættes en frist til den 15. januar.
     Møder de fire partier dér op med en fælles indstilling om et folketingsmedlem, vil min indstilling være, at det borgerlige valgforbund skal følge det forslag. Hvis de fire partier ikke møder op med den indstilling, må det borgerlige valgforbund selv drøfte, hvem det skal være.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg synes altså, det her er noget pjat. Jeg vil godt sige allerede nu, at for min skyld kan det borgerlige valgforbund blive indkaldt i morgen og så få det her sat på plads. Det her kispus, som vi er udsat for, synes jeg ikke er værdigt.
     At hævde, at unionsmodstanden ikke har mulighed for at finde den repræsentant, vi føler os bedst repræsenteret af, til det konvent, udstiller, at det her tilbud nok ikke var så ærligt ment, som statsministeren har forsøgt at give indtryk af.
     Jeg må ærlig talt sige, at når statsministeren udmærket er klar over, at vi har forsøgt at finde et tidspunkt, hvor alle fire partier kunne være til stede, men hvor to af partierne ikke mødte op, ikke har ønsket det, hvorfor i alverden skal vi så vente til den 15. januar? Så kan vi da lige så godt få det ordnet i en fart.
     Jeg må bare som afslutning konstatere, at det er statsministeren, der ikke vil spørge de andre EU-lande, om de vil have noget imod, at den danske unionsmodstand er repræsenteret af den, man bredest i unionsmodstanderkredsen finder er den rigtige.
     Her mener vi fra Dansk Folkepartis side, at vi også skal inddrage JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU som to meget væsentlige aktører i unionsmodstanden i Danmark. Det er nogle bevægelser, som ikke er repræsenteret i Folketinget, og de bør også inddrages i det her arbejde. Det nægter statsministeren os mulighed for.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jamen det er jo ganske uden mening at stille et spørgsmål til andre om noget, som fremgår selvklart af beslutninger truffet
i Laeken, nemlig at de nationale repræsentanter for de nationale parlamenter skal være valgt af og blandt de parlamentarikere, der er i de nationale parlamenter. Det fremgår lysende klart. Derfor er der ingen grund til at spørge om det. Så siger hr. Kristian Thulesen Dahl, at det her udstiller, at tilbuddet ikke var ærligt ment. Det er jo en forkert fremstilling. At det er ærligt ment demonstreres jo bedst af, at jeg fastholder tilbuddet til det sidste, på trods af at de fire partier ikke har kunnet enes om noget som helst. Hvis det her udstiller noget, så er det, at unionsmodstanderne ikke kan enes om en fælles repræsentant. Men det skal jeg ikke hovere over. Jeg fastholder tilbuddet, og så må det være sådan, at da det skal have en ende, må det borgerlige valgforbund så træffe beslutningen. Men min indstilling vil fortsat være, at det borgerlige valgforbund skal pege på en repræsentant for et af de unionsskeptiske partier.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Kl. 13.15

Spm. nr. US 9 - besvaret 08/01-2002

Mogens Lykketoft (S):
Der er jo mange forlydender i medierne om regeringens politiske udspil, og dem skal man selvfølgelig være varsom med at fæste lid til. Man må erkende, at der er stor usikkerhed, og der er mange, der er bekymrede for en stor fyringsrunde her i slutningen af januar inden for det statslige område.
     Nu forstår jeg, at statsministeren siden i går har det samlede billede af, hvad det er for en politik, man vil fremlægge i finanslovforslaget. Derfor vil jeg sådan set bare bede statsministeren om i dag at bekræfte tre ting:
     For det første løftet fra valgkampen om, at vi ikke vil komme ud for overraskelser i forhold til det, der blev sagt i valgkampen; for det andet løftet under åbningsdebatten fra statsministeren om at respektere alle indgåede forlig og for det tredje, at regeringen vil respektere, at kommuner og amter får en økonomi, så de kan indfri alle de løfter, som bl.a. regeringspartierne afgav på deres vegne i valgkampen.
     Jeg går derfor ud fra, at statsministeren i dag kan dementere de nedskæringstrusler, Venstres ordfører er kommet med i forhold til de kommunale bloktilskud.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Til de tre spørgsmål kan jeg svare for det første: Nej, der vil ikke være store overraskelser i forhold til det, regeringspartierne gik til valg på, og det, som allerede fremgår af regeringsprogrammet. Tværtimod vil der være en nøje overensstemmelse mellem det, vi sagde og lovede før valget, og det, vi nu gør og vil gennemføre i finansloven efter valget.
     For det andet kan jeg bekræfte, at regeringen selvfølgelig vil stå ved indgåede forlig, men som allerede bebudet kan det godt være, at regeringen på visse områder vil henvende sig til forligspartierne med henblik på at forhandle ændringer af forlig. Men naturligvis vil regeringen stå ved indgåede forlig.
     For det tredje: Regeringen vil sikre, at kommuner og amter får økonomi til at gennemføre de forslag, som regeringen ønsker gennemført på velfærdsområdet og andre områder. Det vil være et grundlæggende princip for denne regering, at der, hver gang der lægges opgaver over på kommuner og amter, skal følge penge med, sådan at de får finansiel mulighed for at gennemføre det, som vi fra Folketingets side har forventninger om.

Mogens Lykketoft (S):
Jeg går ud fra, at jeg kan tillade mig at tage statsministerens klare udtalelser her til indtægt på følgende måde. For det første: Det står altså til troende, hvad Venstres daværende politiske ordfører, fru Ulla Tørnæs, sagde tilbage i april, at Venstres skattestop ikke vil medføre fyring af én eneste offentligt ansat.
     For det andet: Vedkendelsen af indgåede forlig omfatter selvfølgelig også bl.a. de aftaler, den daværende Anders Fogh Rasmussen og jeg indgik i november 1998 om indfasningen af Miljø-, freds- og katastrofefonden, om arbejdsmarkedspolitikken.
     For det tredje skal jeg bare gøre opmærksom på i forhold til de trusler, hr. Jens Rohde har været ude med om de kommunale bloktilskud, at kommuner og amter jo præcis ikke mener, de vil være i stand til at indfri de løfter, der er afgivet på deres vegne, hvis regeringen kommer med nedskæringstrusler nu.

Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Hr. Anders Fogh Rasmussen er højst nuværende og får ordet som statsminister.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Med hensyn til fyringer i den statslige sektor kan jeg sige, at det er fuldstændig grundløst, når der har været overskrifter fremme om massefyringer i staten. Det er der overhovedet ikke tale om. Men naturligvis kan ingen regering give garantier for, at der ikke i forbindelse med f.eks. sanering af råd og nævn og komiteer og institutioner vil ske omflytninger af personaleressourcer, og at der i denne forbindelse kan være job, som bliver overflødige.
     Men det, jeg i hvert fald kan sige, er, at jeg tror, at problemstillingen i de kommende år i den offentlige sektor snarere bliver, hvordan vi kan skaffe arbejdskraft nok til at sørge for de vitale velfærdsområder, arbejdskraft nok til at sikre vore ældre ordentlig omsorg og pleje, arbejdskraft nok til at sikre ordentlig behandling af mennesker på hospitalerne. Det er snarere det, der er problemstillingen, og derfor et det forrykte overskrifter, der har været om massefyringer.
     Så skal jeg sige om det øvrige, for jeg kan nu se, at min lampe lyser, at de tolkninger må stå helt for hr. Mogens Lykketofts egen regning. Jeg gentager: Regeringen står selvfølgelig ved indgåede forlig.

Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Hr. Mogens Lykketoft har to spørgsmål først. Det tredje gemmer vi, til medspørgeren har været der.

Kl. 13.20

Mogens Lykketoft (S):
Jeg skal bare i forhold til statsministerens seneste betragtning bede om, om vi måske kunne få løftet sløret en lille bitte smule for regeringens svar på det meget reelle problem, som statsministeren her markerer, nemlig hvordan man rekrutterer tilstrækkeligt med medarbejdere i den offentlige servicesektor til at indfri alle de forventninger, vi alle sammen gerne vil indfri hos befolkningen, om ordentlig sygehusbehandling, om ordentlig ældreomsorg, om et ordentligt uddannelsessystem.
     Jeg mener, det må vel afspejle sig i regeringens forestillinger om, for det første: Hvordan skal overenskomstforhandlingerne med de offentligt ansatte gribes an? For det andet: Hvordan skal uddannelsessystemet dimensioneres i de kommende år for at gøre mest muligt i regeringens egne politiske bestræbelser for at undgå, at vi kommer i den klemme, at vi ikke kan rekruttere gode medarbejdere til at løse de opgaver, vi har lovet at løse?

Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Jeg har nu to medspørgere, nemlig hr. Jacob Buksti og hr. Ole Stavad. Først hr. Jacob Buksti.

Jacob Buksti (S):
Statsministeren sagde, at vi ikke ville blive udsat for overraskelser. Det, som kommer, svarer fuldt ud til det, V og
K sagde under valgkampen. Under valgkampen sagde statsministeren i duellen med hr. Poul Nyrup Rasmussen i DR 1, og jeg citerer: »Selvfølgelig koster det ikke en krone at holde skatten i ro. Hvordan kan man sige sådan noget? Det at holde skatten i ro koster ingen penge.« Hvordan harmonerer det med det, som ministeren for videnskab, teknologi og udvikling udtaler til Politiken den
27. december, jeg citerer: »I første omgang bliver der tale om en slags brandslukning for at lave nogle af de ændringer, som vi er nødt til at foretage for at leve op til vores løfter fra valgkampen. Hvor vi lander her i første fase afhænger af de mange penge, der skal til for at finansiere skattestoppet. Det er klart, at der sker nogle omprioriteringer, som også vil ramme universiteterne.« Hvor blev det sagt under valgkampen, at der skulle ske nedskæringer på universiteterne for at finansiere skattestoppet?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Først vil jeg sige til hr. Mogens Lykketoft, at selvfølgelig må overvejelserne om fremtidig rekruttering af arbejdskraft indgå i vurderingen af såvel tilrettelæggelsen af uddannelsessystemet som de overenskomstforhandlinger, der skal finde sted. Men det overlader jeg ganske trygt til finansministeren.
     Til hr. Jacob Buksti: Selvfølgelig koster det ikke penge at holde skatten i ro, men det, den nye regering har opdaget, er, at den tidligere regering jo efterlod sig et finanslovforslag, hvori der var planlagt forhøjelser af skatter og afgifter på 2 mia. kr., og naturligvis har vi taget disse ekstra skatter af bordet, fordi denne regering er imod nye skatter og afgifter, og selvfølgelig står vi så der og skal finde finansiering af 2 mia. kr., som den tidligere regering havde planlagt de nye skatter og afgifter til. Det siger sig selv. Men det har vi også fundet pengene til.

Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Så er det hr. Ole Stavad. Jeg tror, jeg glemte at give statsministeren ordet før. Nu gav jeg ham i hvert fald 2 minutter. Så er det hr. Ole Stavad.

Ole Stavad (S):
Jeg har lidt svært ved at se, hvordan det, statsministeren siger, harmonerer med et brev, som jeg forstår er gået ud til samtlige amtsråd i går, foranlediget af, at de amtslige budgetter har betydet en merudgift i forhold til det forudsatte. Som det fremgår af brevet, underskrevet af både finansministeren og indenrigs- og sundhedsministeren, er det specielt på det sociale område, der har været overskridelser, og man henstiller kraftigt til amtsrådene om at revurdere deres budgetter, hvilket jo vil have som konsekvens, at de allersvageste, som amterne tager sig af på det sociale område, i givet fald ville blive udsat for noget, der på deres område er kraftige beskæringer.
     Jeg mener, at statsministeren sammen med de øvrige i regeringen signalerede, at man var optaget af den lille mand. Hvordan harmonerer det?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det, regeringen siger til såvel amterne som kommunerne, er, at der skal stå respekt om indgåede aftaler. Som bekendt har amter og kommuner indgået økonomiske aftaler med den tidligere regering, og som det også er alle bekendt, er de aftaler ikke ganske blevet opfyldt. Og det, den nye regering så siger til amter og kommuner, er: I respekt for indgåede aftaler bør I overveje, om ikke disse nye budgetter, der altså overskrider det planlagte, kan revurderes.
     Det, regeringen ikke vil blande sig i, er, hvordan kommuner og amter så vil gøre det og fordele det. Men jeg tror, at alle i dette Ting må have en interesse i, at der står respekt om indgåede aftaler, som indgås mellem regeringen og de kommunale parter, og det er blot det, regeringen har ønsket at understrege i brevet til kommunerne og amterne.

Kl. 13.25

Aage Frandsen (SF):
Jeg vil godt i forlængelse af statsministerens svar til hr. Jacob Buksti spørge, om ikke den nuværende regering, da de nuværende regeringspartier var i opposition, var klar over, at regeringen havde fremsat forslag om skatteforhøjelser, og at den havde foreslået forskellige ting, som krævede en finansiering. Man måtte derfor på dette tidspunkt også vide, at hvis ikke man ville gennemføre det på denne måde, så måtte det gennemføres på en anden måde, hvis økonomien skulle hænge sammen. Det er derfor, at regeringen så nu foreslår besparelser på f.eks. universiteter, på daghøjskoler osv., som enten ikke har været annonceret eller ikke har været annonceret i det omfang.
     Men det kan da ikke komme bag på den nuværende regering, at den tidligere regering havde det hul, hvis ikke man gennemførte disse skatteforhøjelser.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Nej, men jeg har heller ikke på noget tidspunkt påstået, at det er kommet bag på regeringen. Vi var da udmærket klar over, at der lå planlagte skatte- og afgiftsforhøjelser i det gamle finanslovforslag, og derfor havde vi også allerede inden valget gjort det klart, at de ville blive taget af bordet. Og da vi jo vidste, at den tidligere regering allerede havde brugt pengene, var vi også godt klar over, at vi så skulle ind og skaffe finansiering. Det er derfor, at regnestykket er på 7 mia. kr., som vi skal finde. De 5 mia. kr. bruger vi til at opfylde regeringens valgløfter til punkt og prikke, og de 2 mia. kr. skal vi finde, fordi den tidligere regering havde planlagt nye skatter og afgifter, som vi ikke ville acceptere. Det er grunden til, at det bliver 7 mia. kr.
     Vedrørende universiteterne kan jeg i øvrigt sige, at vi lovede før valget, at vi ville give ekstra penge til forskning, og jeg kan allerede nu sige til hr. Aage Frandsen, at det vil blive opfyldt; der vil blive afsat ekstra penge til forskning.

Lotte Bundsgaard (S):
Jeg synes ikke helt, statsministeren svarer på spørgsmålet, der bliver stillet.
     Under valgkampen udtalte statsministeren, at skattestoppet ikke kostede penge. Nu koster skattestoppet pludselig mange penge på grund af den tidligere regerings finanslov. Var det, fordi Venstre på daværende tidspunkt ikke havde sat sig ind i det finanslovudspil, som regeringen var kommet med, eller talte man ikke helt sandt, da man sagde, at skattestoppet kunne gøres, uden at det kostede penge?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det eneste, jeg har gjort her, er, at jeg har svaret på et spørgsmål fra hr. Jacob Buksti, som refererer til nogle udtalelser, som ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har fremsat, og som henviser til, at skattestoppet koster penge, men det, der menes hermed, er, at når man tager de gamle forslag til skatter og afgifter af bordet, så koster det selvfølgelig penge.
     Derimod koster det jo ikke penge at forhindre nye skatter og afgifter, det siger da sig selv. Det kan aldrig koste penge, at man holder noget i ro. Det kan kun koste penge at have et skattestop, hvis man havde planlagt nye skatter og afgifter, og det havde den tidligere regering. Det var jo også derfor, vælgerne ikke ville have den, og det er derfor, vi har sagt: Jamen skattestoppet betyder selvfølgelig, at så skal det tages af bordet, som den tidligere regering havde planlagt, og det koster de 2 mia. kr., og det er det, der ligger i det.

Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Så er det hr. Mogens Lykketoft for sit sidste spørgsmål.

Mogens Lykketoft (S):
Jeg vil, da tiden jo er knap, koncentrere mit sidste spørgsmål om én ganske bestemt ting, nemlig den kommunale økonomi.
     Jeg ser i et telegram fra i går fra Reuters Finans Venstres politiske ordfører, hr. Jens Rohde, citeret for at have sagt, at Venstre ikke under nogen omstændigheder vil acceptere de kommunale budgetoverskridelser. Derfor vil der blive lagt instrumenter ind i aftalesystemet, sådan at det ikke længere vil kunne betale sig for kommunerne at bryde aftalen med regeringen. Senest i det statslige bloktilskud for 2003 vil et merforbrug i 2002 blive udlignet.
     Jeg vil gerne have statsministeren til at bekræfte eller afkræfte, at dette er regeringens politik, for jeg skal gøre opmærksom på, at i det brev, hr. Stavad citerede for et øjeblik siden, der er sendt til samtlige amtsråd, siger regeringen jo:
Der er en overskridelse på 0,5 mia. kr., og den må ikke findes på hovedområdet for amternes aktivitet, sygehusene. Den skal altså især findes på det sociale område: de udsatte børn, de handicappede osv. Det er åbenbart det, der er konsekvensen af regeringens melding til amterne.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Proceduren er, at nu har regeringen altså sendt en henstilling til de kommunale parter, og den bliver nu overvejet i kommuner og amter. Vi har selvfølgelig en forventning om, at også kommuner og amter har en interesse i respekt for aftalesystemet: når man har indgået en aftale, overholder man den. Det er så det.
     Hvad der så videre skal ske, må jo afklares mellem kommuner og amter, når de mødes med regeringen til økonomiforhandlinger i maj og juni. Det vil jeg slet ikke begive mig ind på her på nuværende tidspunkt. Vi ønsker et tillidsfuldt forhold mellem regeringen og kommuner og amter, og derfor må det være en sag, der drøftes direkte mellem regeringen og kommuner og amter, når økonomien skal drøftes i maj og juni.

Hermed sluttede spørgsmålet.