Om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet i forhold tilKøbenhavnskriterierne for optagelse i EU.

Til udenrigsministeren (13/8 02) af:

»Hvordan vurderer udenrigsministeren den menneskeretlige situation i Tyrkiet i forhold til at opfylde Københavnerkriterierne for optagelse i EU?«

Ifølge Københavnerkriterierne vedtaget på Det Europæiske Råds møde i København i 1993 skal et land »have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal« for at kunne optages i EU.

Samtidig fører Tyrkiets regering en konsekvent politik for at gennemføre verdslighedsprincippet, som blandt andet i år 2000 medførte afskedigelse af 300 offentlige ansatte, som nægtede at aflægge tørklædet (Turkish Daily News 11/2 2000). I mange europæiske lande og især blandt jurister og menneskeretseksperter opfattes retten til at bære tørklæde som en menneskeret eller som udtryk for religionsfrihed. Derfor er det af vig tighed at få afklaret, om re- geringen vurderer Tyrkiets forbud mod tørklæder som positivt eller negativt i forhold til københavnerkriterierne.

En vurdering af menneskerettighedssituationen i Tyrkiet indgår som et centralt element i Kommissionens årlige rapport om Tyrkiet. Kommissionen fremhævede i rapporten fra 2001, at den tyrkiske regering havde taget væsentlige skridt i forhold til at opfylde det politiske Københavns-kriterium, om end Kommissionen også påpegede, at der stadig udestod en del at gøre. Kommissionen pegede bl.a. på nødvendigheden af at gennemføre reformerne i praksis. Kommissionens næste rapport forventes offentliggjort i midten af oktober.

Siden fremlæggelsen af sidste års rapport har det tyrkiske parlament vedtaget tre reformpakker, samt taget tiltag på flere konkrete områder med relation til de politiske prioriteter nævnt i EU’s tiltrædelsespartnerskab med Tyrkiet, herunder ophævelse af undtagelsestilstanden i to provinser, samt givet tilsagn om at ophæve undtagelsestilstanden i de to resterende fra 30. november.

Ikke mindst den seneste reformpakke, der blev vedtaget med et stort flertal i det tyrkiske parlament den 3. august, indeholdt gennembrud på en række områder med relation til menneskerettighedssituationen. Fra dansk side har vi budt vedtagelsen af denne reformpakke velkommen, ligesom vi har gentaget vigtigheden af at gennemføre reformerne i praksis. Kommissionen vil i sin fremskridtsrapport til oktober beskrive, hvor langt Tyrkiet er kommet i forhold til at opfylde det politiske Københavns-kriterium.

Regeringen finder, at Tyrkiets EU-tilpasning er det mest effektive instrument til at styrke demokratiet og retssamfundet i Tyrkiet gennem de høje krav, der stilles fra EUs side på en lang række områder, ikke mindst på menneskerettighedsområdet. Regeringen har holdt fast i disse krav, og det viser sig nu, at denne strategi for alvor begynder at vise positive resultater. Regeringen ser derfor den seneste udvikling i Tyrkiet som en bekræftelse af EU’s strateg rhold til Tyrkiet.