Om ungdomsarbejdet med Europas fremtid.

Til statsministeren (16/7 02) af:

»Hvad vil den danske regering gøre for, at der i fremtiden kommer mere rimelighed, demokrati og fairness i ungdomsarbejdet med Europas fremtid, og at der kommer alsidighed i udvælgelsen af, hvilke personer der vælges til at arbejde med emnet?«

I relation til ungdomskonventet den 9.-12. juli d.å. har manglen på demokrati være et alvorligt problem. For det første har det vist sig, at hverken ungdomskonventet eller for så vidt Youth 2002 i København/ungdomstopmødet har været repræsentative for Europas ungdom, som ligesom resten af EU-landene er delt i to lige store dele - tilhængere og skeptikere af mere union. For det andet fik unionsmodstanderne fredag den 12. juli d.å. ve d fremlæggelsen over for konventet i Bruxelles overhovedet ikke lov til at komme til orde. I stedet dominerede unionstilhængerne billedet med deres synspunkter om mere union og en fælles forfatning for EU, hvor borgerne køres ud på et sidespor. Det gjaldt blandt andet med forslaget om en føderal model, hvor de sociale systemer skal overføres til EU's kompetenceområde, ligesom også de enkelte medlemslandes lønpolitik fremover skal kunne styres f ra EU.

Unge modstandere af en EU-grundlov, som f.eks. unge fra JuniBevægelsen, Young Conservatives fra England og Dansk Folkepartis Ungdom samt unionsmodstandere fra en række østeuropæiske lande, fik derimod ikke tilsvarende mulighed for at fremlægge deres synspunkter. Og da spørgeren bad ordstyreren sikre, at mindretallet også fik taletid, blev dette slet ikke kommenteret.

På den baggrund ønsker spørgeren at opfordre regeringen til at garantere for, at alsidighed, demokrati og fairness får bedre vilkår i fremtiden, når den danske regering er medvirkende ved arran- gementerne eller kan øve indflydelse på sammensætningen af de ungdomsfora, der skal diskutere Europas fremtid.

Regeringen finder det vigtigt, at debatten om EU’s fremtid bredes ud til at omfatte alle generationer og alle dele af samfundet. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at give deres mening til kende. Dette gælder ikke mindst i forhold til ungdommen.

Regeringen har derfor aktivt støttet det danske Youth 2002 projekt, hvis kendetegn netop har været at bringe unge mennesker sammen - på baggrund af en frivillig tilmeldingsproces - fra alle dele af Europa til at diskutere det fælles anliggende om Europas fremtid. Det privat initierede Youth 2002-projekt er efter regeringens opfattelse i høj grad udtryk for det ønske spørgeren efterlyser: alsidighed, demokrati og fairness. Resultatet af Youth 2002 udgør et vigtigt bidrag til debatten.

Regeringen hilser det velkomment, at Konventet om EU’s fremtid i den senere tid har ført en dialog med civilsamfundet i form af bl.a. NGO’er og ungdommen. Diskussionerne og dokumenterne fra disse møder vil også udgøre vigtige bidrag til den videre debat. Regeringen har noteret sig den kritik, der har været fremført om den begrænsede tid til rådighed under ungdomskonventet til egentlige substantielle drøftelser. Regeringen støtt sket om, at der på et senere tidspunkt i Konventets arbejde følges op på resultaterne af denne vigtige dialog med civilsamfundet.

Hvad angår spørgsmålet om udvælgelsen af repræsentanterne i ungdomskonventet har regeringen forstået, at hver af de danske repræsentanter i Konventet, inklusiv suppleanterne, udpegede en kandidat bl.a. på baggrund af en liste over mulige kandidater udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd. Regeringen har intet haft at indvende mod den valgte procedure. Hvorledes de øvrige demokratisk udpegede medlemmer af Konventet har valgt deres repr&aeli g;sentanter til ungdomskonventet, er ikke et spørgsmål den danske regering agter at involvere sig i.