Hjælpemenu

Hovedmenu

Om bure hos politiet til demonstranter er i overensstemmelse med danske og internationale regler.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 2691

Til justitsministeren (11/7 02) af:

Line Barfod

(EL):

»Vil ministeren oplyse om de nyopførte bure, der er opført af Københavns Politi til eventuelle anholdelser i forbindelse med kommende demonstrationer, er opført og indrettet i overensstemmelse med gældende danske regler og internationale konventioner?«

Svar (19/7 02)

Justitsministeren

(Brian Mikkelsen, fg.):

Jeg kan henvise til den redegørelse om de midlertidige venterum (trådnetceller), der den 5. juli 2002 blev fremsendt til Folketingets Retsudvalg. Redegørelsen vedlægges i kopi. (Ikke optrykt her).

Det kan samtidig oplyses, at justitsministeren er blevet bedt om i et kommende samråd i Folketingets Retsudvalg at besvare spørgsmål AF og AG (Alm. del – bilag 697 og 733). Samrådsspørgsmålene vedrører samme forhold som det foreliggende spørgsmål. Samrådene er berammet til den 14. august 2002.

Jeg finder det på den baggrund mest hensigtsmæssigt, at den nærmere besvarelse af det foreliggende spørgsmål sker i forbindelse med besvarelsen af de nævnte samrådsspørgsmål.