Om produkter fra israelsk bosættelse på Vestbredden, som ikke er omfattet af handelsaftalen mellem EU og Israel.
Spm. nr. S 2648
Til skatteministeren (5/7 02) af:
(EL):»Vil ministeren oplyse, om produkter fra »Ahava«, der er produceret i en israelsk bosættelse på Vestbredden og importeret til Danmark af Helsam a/s, importeres i overensstemmelse med reglerne under handelsaftalen mellem EU og Israel, og oplyse, om toldmyndighederne er opmærksomme på, at produkterne ikke er omfattet af de præferencer, aftalen giver varer, der er produceret i Israel?«
Svar (6/8 02)
Skatteministeren
(Svend Erik Hovmand):Told og Skat har øget opmærksomhed henledt på varer, der produceres i de israelsk besatte områder i Mellemøsten, og som søges fortoldet i Danmark med præferencetoldsats i henhold til EU´s associeringsaftale med Israel.
I følge Told og Skats importregister er der fra 1. januar til 22. juli 2002 fortoldet 13 vareposter kosmetik med angivet oprindelse i Israel, hvor der samtidig er opnået præferencetoldbehandling i henhold til ovennævnte associeringsaftale. Disse 13 vareposter repræsenterer en angivet toldværdi på ca. 1,2 mio. kr. På grund af tavshedspligten kan der ikke gives oplysninger om konkrete produktnavne og virksomheder.