Om EU's tilskud til organisationer, råd og nævn.

Til statsministeren (3/7 02) af:

»Vil statsministeren tage initiativ til en kortlægning og kulegravning af EU's tilskud til forskellige organisationer, råd og nævn?«

EU-konventet er nedsat i erkendelse af, at der er brug for en bredere og mere dybtgående debat om EU's fremtid. Udgangspunktet for konventet er, at alle dele af samfundet inddrages, og at konventet skal lytte til og tage imod råd herfra, herunder repræsentanter for de nationale parlamenter, politiske og økonomiske eksperter, repræ- sentanter fra folkelige organisationer og de enkelte borgere.

Den 24. og 25. juni 2002 har en række NGO-organisationer haft taletid overfor konventet i Bruxelles. Men de har for en stor dels vedkommende vist sig at bestå af velbetalte lobbyister, som er understøttet af EU-institutionerne. Det skal i den forbindelse nævnes, at ikke en eneste EU-skeptisk organisation har været repræsenteret.

Det kan desuden oplyses, at fem af disse organisationer, som formodes at tale på vegne af den almindelige befolkning, tilsammen har modtaget 6,7 mio. euro inden for det seneste år.

Der kan sås tvivl om organisationernes uafhængighed, når deres eksistens er bundet op på støtte fra institutioner som Kommissionen og Europa-Parlamentet. Disse er derfor heller ikke de eneste rigtige til at rådgive konventet om reformer af systemet. Derfor foreslås det, at Danmark under formandsskabet tager initiativ til at kortlægge og kulegrave, hvad der gives af støtte fra EU til disse organisationer, således at der kommer fuld viden om st& oslash;ttens omfang.

Spørgeren hæfter sig tillige ved, at regeringen som en del af sin politik har sikret en sanering af skatteyderbetalingen til de råd og nævn, der her i landet har været og/eller er helt eller delvist offentligt finansieret.

På EU’s budget er opført en række tilskud, der ydes til særligt prioriterede organisationer, centre, agenturer m.v. Bevillingerne hertil er underlagt sædvanlig demokratisk kontrol gennem Europa-Parlamentet. I forbindelse med budgetforhandlingerne er det Europa-Parlamentet, som har det sidste ord, hvad angår denne type bevillinger.

Fra dansk side lægges i budgetforhandlingerne stor vægt på budgetdisciplin. Hvad specifikt angår bevillingerne til centre, agenturer m.v., er det fra dansk side fremført, at man som udgangspunkt ønsker en lav stigningstakt hertil. Denne linie agter regeringen fortsat at forfølge.

Derudover arbejder regeringen løbende for større åbenhed i EU. Der er her igangsat en gennemgribende reformproces af Kommissionen. Det er en vigtig proces, som regeringen følger meget tæt og er i løbende kontakt med Kommissionen om. Det drejer sig blandt andet om at skabe en god administrativ forvaltningspraksis, også hvad angår de tilskud, der ydes fra Kommissionens side til organisationer, centre m.v. på vegne af EU.

Rådets nylige vedtagelse af en revideret finansforordning vedrørende EU’s budget udgør et centralt bidrag til reformbestræbelserne. Den nye finansforordning, der fastlægger reglerne for økonomisk forvaltning, kontrol og revision med EU’s budget, rummer her som noget nyt et særligt afsnit om tilskud. Afsnittet, der bl.a. er indsat for at udmønte principperne om klarhed og åbenhed ved tildeling og offentliggørelsen af de udbetalte stlægger bl.a., at alle tilskud, der ydes i løbet af et regnskabsår, fremover som hovedregel skal offentliggøres årligt.

Den ny finansforordning kan anvendes fra 1. januar 2003. Regeringen vil søge at udnytte de muligheder for bedre og mere fyldig information om budgettets gennemførelse, som den ny finansforordning giver. Det skal sikres, at de nye regler resulterer i en faktisk forbedring af hidtidig praksis. I den forbindelse vil regeringen være opmærksom på muligheden af udarbejdelse af Kommissions-oversigter mv. af den karakter, som spørgeren henviser til.