Hjælpemenu

Hovedmenu

Om i hvilken grad EU-formandskabet arbejder for en prioritering af de danske Global Deal-synspunkter ved det kommende topmøde i Sevilla.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 1464

Til statsministeren (20/3 02) af:

Nicolai Wammen

(S):

»Vil statsministeren redegøre for, hvorvidt det spanske formandskab efter dansk opfattelse i tilstrækkelig grad arbejder for en prioritering af de danske »global deal« synspunkter i forberedelserne til det kommende EU- topmøde i Sevilla?«

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen i spørgsmål nr. S 1461.

Svar (3/4 02)

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):

Vi har ikke nogen anledning til at tro, at formandskabet ikke prioriterer danske synspunkter i forberedelsesprocessen.

Målsætningen om, at EU skal arbejde for en »global deal« i Johannesburg, er som bekendt klart udtrykt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg.

Målsætningen om at opnå en »global deal« er således ikke alene en dansk målsætning, men en målsætning, som deles af alle EU lande, og som formandskabet derfor også arbejder for at fremme.