Om at Belgien har udpeget medlemmer af EU's konvent, der ikke er medlemmer af Belgiens nationalforsamling.
Spm. nr. S 1367
Til statsministeren (14/3 02) af:
(DF):»Kan statsministeren bekræfte, at Belgien har udpeget medlemmer af EU's konvent, der ikke er medlemmer af Belgiens nationalforsamling og tillige oplyse, om der er konventsmedlemmer fra andre lande, og i så fald hvilke, der heller ikke er medlemmer af de pågældende landes parlamenter?«
Begrundelse
Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 1366.
Svar (22/3 02)
Statsministeren
(Anders Fogh Rasmussen):Belgien har en føderal struktur med regionale parlamenter, der ifølge den belgiske forfatning varetager store dele af det parlamentariske arbejde i Belgien. Belgien har på den baggrund udpeget to medlemmer fra de belgiske regionale parlamenter til konventet.
Der er, så vidt det er regeringen bekendt, ikke udpeget repræsentanter til Konventet i kategorien af nationale parlamentarikere fra medlemsstaterne, der ikke er medlemmer af en lovgivende forsamling i en medlemsstat.