Om konkurrencen om bistandsordrer, hvis udviklingsbistanden

Spm. nr. S 693 - besvaret 20/11-2002

5) Til økonomi- og erhvervsministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Er det ministerens opfattelse, at danske virksomheder ikke vil kunne klare sig i konkurrencen om bistandsordrer, såfremt der sker en effektiv afbinding af udviklingsbistanden i EU?«

Jørn Jespersen (SF):
Her er jeg interesseret i at finde ud af, om regeringen har så meget tillid til dansk erhvervsliv, at man tror, at man i en situation med en afbundet bistand er i stand til at klare sig i konkurrencen og dermed få den samme andel af ordrerne, som man har haft hidtil, eller måske ligefrem - hvad vi tror
- en større andel af ordrerne. For når vi afbinder vores 5-6 pct., eller hvor meget det nu er af bistanden og sender den i åbent udbud, så bliver der jo et meget større antal euro eller kroner fra de andre lande, der også bliver afbundet, som danske virksomheder kan byde ind på. Er erhvervsministeren enig med os i en tiltro til, at der vil danske virksomheder være så effektive, at de kan klare sig fint? Eller mener erhvervsministeren, som man tidligere måske har kunnet ane, at der vil danske virksomheder ikke kunne klare sig?

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Nu har der vel ikke i mange år været en regering, der har så stor tillid til dansk erhvervsliv som denne. Vi har fuld tiltro til, at danske virksomheder vil være i stand til at tage udfordringen op, og jeg vil gerne sige, at der er mange danske virksomheder, der er særdeles kompetente og internationalt konkurrencedygtige, og det er jo heller ikke den vej over, der har været nogen problemer i den her sag.
Det fremgår af det, vi tidligere har drøftet i dag, vi har fuld tillid til dansk erhvervsliv.
Og så glæder det mig, hvis denne form for konkurrence på det her område også kan brede sig ind på andre områder i SF. Det vil vi være meget glade for.

Jørn Jespersen (SF):
Jo, vi ville for eksempel meget gerne have noget ekstra fri konkurrence på hele landbrugsområdet, og hvis regeringen ville være med til at afskaffe den urimeligt forvridende landbrugsstøtte, så er jeg sikker på, at vi også på det område ville kunne mødes mødes om noget sund konkurrence, der skaber mere ægte drivkraft for tingene i europæisk erhvervsliv, som gør, at forbrugerne sparer penge, at kvaliteten øges, og at skatteydernes penge bliver sparet. Vi kan sagtens komme i dialog om øget konkurrence, også på det område.
Det, jeg bare gerne vil sikre mig, er, at erhvervsministeren, ligesom udenrigsministeren gav til kende, er sikker på, at dansk erhvervsliv vil kunne klare sig i en situation, hvor bistanden er totalt afbundet, og at der derfor heller ikke er grund til den bekymring, som f.eks. Dansk Industri har givet udtryk for, at når bistanden bliver afbundet, så vil dansk erhvervsliv miste penge.
Jeg forstår, at SF og regeringen er enige i, at de selvfølgelig vil kunne klare sig, og der bliver ikke tale om at miste penge. Så der er intet argument for ikke at afbinde.

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg vil gerne endnu en gang bekræfte, at vi har stor tiltro til dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Det, vi har sagt her
i dag, som også udenrigsministeren var inde på, er jo netop, at det skal ske på lige vilkår. Afbindingen skal ske, men det skal være på lige vilkår, og vi skal have smuthullerne lukket. Med hensyn til hele landbrugsområdet kunne vi godt tage den diskussion en dag, men så kunne vi også tage diskussionen om konkurrencen i den offentlige sektor. Vi går faktisk ind for mere konkurrence hele vejen rundt, og vi arbejder jo, som også spørgeren ved, på landbrugsområdet i EU.

Kl. 13.40

Jørn Jespersen (SF):
Det kunne være en spændende diskussion at snakke om konkurrence, vi kunne f.eks. også tage Nordsøen op. Der er masser af gode emner at begynde at diskutere, når vi har en konkurrencemæssig debat. Det gør vi meget gerne.
Det, vi i dag koncentrerer os om, og som jeg synes vi skal holde os til, er diskussionen omkring bistandshjælpen, der skal afbindes. Jeg er glad for at konstatere, at erhvervsministeren i hvert fald nu har vundet så stor tillid til dansk erhvervsliv, at vi er enige om, at en afbinding selvfølgelig ikke vil være til skade for dansk erhvervsliv. De vil sagtens kunne klare sig, og der er ingen grund til ikke at afbinde, og det er den linje, vi fra i dag er enige om at følge.

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Ganske kort: Vi er jo enige. Jeg har bare sagt, at det er under forudsætning af de vilkår, vi har talt om i dag:
gensidighed, smuthullerne skal lukkes, og det skal være afbinding på reelle og lige vilkår. Så er vi jo fuldstændig enige.

Jørn Jespersen (SF):
Det var vel også det, Kommissionen oprindelig foreslog. Så med et halvt års forsinkelse er vi nu enige om at støtte den linje, så bistanden bliver afbundet, og så Danmark ikke længere blokerer for, at det sker. Selvfølgelig skal det være på fair, lige, fælles vilkår. Det er vi helt enige om.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Bortfaldne spørgsmål

Formanden:
Medlem af Folketinget Lone Møller har meddelt mig, at hun ønsker at tage spørgsmål nr. S 641 og S 644 til indenrigs- og sundhedsministeren tilbage. Spørgsmålene, der hermed er bortfaldet, lød således:

Spm. nr. S 641 - besvaret 20/11-2002

Til indenrigs- og sundhedsministeren (12/11 02) af:
Lone Møller (S):
»Vil ministeren starte forhandlinger med amterne og kommunernes organisationer, så effektiv øjenscreening, tidlig opsporing og behandling af fod- og bensår samt efteruddannelse af praksislæger inden for diabetesområdet kan iværksættes senest fra 1. januar 2004?«

Skriftlig begrundelse:

Den 31. oktober 2002 havde Folketinget en debat om de store folkesygdomme. Fra flere sider blev der peget på behov for en indsats mod blindhed, amputationer og for en bedre organisering ved at efteruddanne praksislægerne. Flere af ordførerne gav udtryk for, at man ønsker fokus på disse 3 områder. Ministeren og ordførerne for regeringspartierne og Dansk Folkeparti henviste til en igangværende MTV-undersøgelse, som ministeren lovede færdig inden udgangen af 2002. Det blev nævnt, at opgaveløsningen først fra dette tidspunkt ville blive prioriteret, og da højt. Ministeren nævnte, at han godt kunne tænke sig en pengestrømsanalyse, der kunne belyse de økonomiske forhold for stat, amter og kommuner ved en indsats over for komplikationer til diabetes.
Det er meget lidt sandsynligt, at MTV-rapporten er færdig før 1. marts 2003, og den vil ikke indeholde den økonomiske belysning, som ministeren efterlyser. Den vil efter det oplyste indeholde forslag om netop det, som Diabetesforeningen har peget på, men uden økonomiske beregninger. Det betyder risiko for, at en eventuelt nødvendig pengestrømsanalyse først kan gøres færdig efter, at amterne og kommunerne har lagt væsentlige dele af deres budgetter for 2004 og sandsynligvis efter det tidspunkt, hvor regeringen, amterne og kommunerne har afsluttet forhandlingerne om bloktilskud for 2004.

Spm. nr. S 644 - besvaret 20/11-2002

Til indenrigs- og sundhedsministeren (12/11 02) af:
Lone Møller (S):
»Vil ministeren snarest iværksætte en analyse af statens, amternes og kommunernes økonomiske fordele ved at gennemføre en af Diabetesforeningen for Folketingets Sundhedsudvalg fremlagt 3-års plan om bedre diabetesbehandling?«

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 641