Om elpriserne i Danmark og andre EU-lande.

Spm. nr. S 688 - besvaret 06/02-2002

4) Til økonomi- og erhvervsministeren af:
Anne Grete Holmsgaard (SF):
»Kan ministeren bekræfte, at elpriserne i de fleste EU-lande er lavere end i Danmark, og vil ministeren i givet fald overveje at sænke afgifterne frem for at skrotte udbygningen af havvindmølleparkerne, således at energipriserne i Danmark holdes på niveau med øvrige EU-lande?«

Formanden:
Ønsker fru Anne Grete Holmsgaard ordet? Nej.
     Ministeren.

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Det ligger regeringen meget på sinde at bremse stigningen i elpriserne ikke mindst for erhvervslivet. Stigende elpriser sammenlignet med udlandet fører til en forringet konkurrenceevne for erhvervslivet og tab af arbejdspladser.
     De danske elpriser er steget betydeligt i de senere år, men der er sket en modsatrettet udvikling i andre EU-lande, især i Tyskland, som er vores største samhandelspartner.
     I dag er situationen den, at elpriserne for almindelige husholdninger er væsentlig højere end i de fleste andre EU-lande. For vore virksomheder ligger de danske elpriser i den høje ende, mens elpriserne for mindre virksomheder ligger under gennemsnittet i EU. Situationen er generelt den, at danske virksomheder har tabt den konkurrencefordel i form af relativt lave priser, som de tidligere har haft, og der er en betydelig risiko for, at den forkerte udvikling vil fortsætte, hvis der ikke bliver grebet ind. Det er baggrunden for regeringens beslutning om at trække pålægget om udbygningen med tre yderligere havvindmølleparker tilbage. Jeg vil gerne præcisere, at det er pålægget, jeg agter at trække tilbage, ikke nødvendigvis udbygningen. Jeg har bedt Energistyrelsen om at fortsætte med at forberede et udbud i fri licitation, og hvis møllerne kan konkurrere på markedsvilkår, altså kommercielle vilkår, vil det være en ganske fornuftig løsning. Man skal jo være opmærksom på, at der til dels forventes stigende elpriser på det frie elmarked, og at der dels forventes en fortsat udvikling og effektivisering af vores møller. Men hensyn til afgifterne på elforbruget har regeringen trukket de CO₂-afgiftsstigninger for erhvervslivet af bordet, som den tidligere regering planlagde, men der er ikke aktuelle planer om yderligere afgiftslempelser. Virksomhedernes problemer med elprisen skyldes i højere grad betalingen af den prioriterede strøm, end det skyldes afgiftssystemet.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Ja, nu vil jeg allerførst sige, at jeg ikke ved, hvad det er for nogle priser, ministeren refererer til. Jeg har bedt to gange, dels mundtligt på et forhandlingsmøde og efterfølgende skriftligt, om at få en prissammenligning, og jeg havde faktisk et løfte om, at jeg ville have fået den i dag kl. 11. Det har jeg ikke fået, hvilket jeg synes er en meget beklagelig udvikling i den praksis, vi ellers har i Folketinget.
     Men jeg har så i stedet for været inde at se på Eurostats statistikker, som jeg går ud fra må være fælles gods, hvad enten man er folketingsmedlem eller minister, og det fremgår ganske tydeligt af Eurostats elprisstatistik, at priserne i Danmark ligger væsentligt lavere end i Tyskland og England, som er to af vores vigtigste markeder. Derimod ligger vi højere end Sverige.
     Så jeg vil gerne have ministeren til at bekræfte, da jeg går ud fra, at ministeren er forberedt i hvert tilfælde ud fra Eurostats statistikker, at jeg har ret i, at Danmark i forvejen har lavere priser, også når vi indregner den prioriterede strøm, end Tyskland og England har? Det er det ene.
     Det andet går på, at en udbygning med tre havmøller, som den ellers har været forudsat, formentlig vil give en prisstigning på 1 øre pr. kilowatt-time. Hvad er den nærmere begrundelse for, at ministeren i stedet for at standse pålægget og dermed udbuddet f.eks. ikke har valgt at sige, at man lettede afgiften med den ene eller 1½ øre?

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg vil starte med at sige, at der jo er stillet en række spørgsmål af fru Anne Grete Holmsgaard, og jeg havde håbet, at jeg kunne nå at se de spørgsmål og nå at få dem frem. Vi har arbejdet hårdt på at få dem frem, og det gør vi, hver gang vi får spørgsmål. Men der var altså også en hel del eksterne oplysninger, vi skulle nå at indhente. Derfor beklager jeg over for fru Anne Grete Holmsgaard, at vi ikke har nået det her til kl. 11.

Jeg skal sørge for, at man i løbet af dagen eller i morgen, lige så hurtigt vi kan klare det, får de svar over. Det har noget at gøre med, at der er bedt om eksterne oplysninger, som skal frem til spørgeren. Så det skal vi have klaret så hurtigt som overhovedet muligt. Jeg ved, at min opgave som minister er at servicere Folketinget. Dette agter jeg at leve op til så godt som overhovedet muligt, og derfor skal vi svare på de spørgsmål så hurtigt som overhovedet muligt.

Kl. 13.30

     Når jeg har valgt at ophæve pålægget angående havvindmølleparkerne, er det, fordi jeg føler, at både forbrugere og danske virksomheder har oplevet stigende elpriser. Det er rigtigt, at vi i Danmark har været dygtige til at producere el fra vores kraftvarmeværker. Vi har faktisk været konkurrencedygtige i forhold til det, der ligger syd for grænsen.
     Det, vi har oplevet gennem de senere år, er markante stigninger, som egentlig har gravet sig ind i den konkurrencefordel, danske virksomheder har haft. Og når vi ser på internationale undersøgelser, World Economic Forum og andre, må vi konstatere, at den danske konkurrenceevne i OECD-sammenhæng ikke ligger særlig kønt. Det har den nuværende regering ønsket at lave om på. En af årsagerne til det er, at vi ikke kan blive ved med at få den stigning. Vi har forudsat 20 pct. VE-strøm. Vi ligger på 27 pct. Det koster elforbrugerne incl. forbrugere og erhvervsvirksomheder
900 mio. kr. om året. Hertil kommer, at det, hvis havvindmøllepålægget blev opretholdt, ville stige fra 27 pct. til 31 pct., og når det er fuldt indfaset, vil det koste 300 mio. kr. om året. Det er rigtigt, at det svarer til 1 øre pr. kWh, som spørgeren selv angiver, og jeg anser det ikke - hverken over for forbrugerne eller over for erhvervslivet - for at være en udvikling, som vi er nødt til at fortsætte. Med hensyn til priser og Eurostat er der jo stor forskel på, om det er små eller store og energitunge virksomheder.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Det er klart, at der er stor forskel på, om det er små- eller storforbrugere af energi. Nu er det jo sådan, at dansk erhvervsliv typisk ikke er storforbrugere, når vi lige ser bort fra et par enkelte virksomheder som f.eks. Stålvalseværket og cementfabrikationen. Men det er ikke desto mindre helt klart fra Eurostats statistik, at Danmarks elpris
- der har jeg taget den for det, der vil være en typisk mindre eller mellemstor virksomhed - altså er på 60 pct. af det, den er i England, som er en af vores vigtige handelspartnere. Og den er endnu mere favorabel for Danmarks vedkommende målt i forhold til Tyskland. Så jeg vil gerne spørge ministeren: Hvad er det egentlig, der er begrundelsen for, at man kan standse en udbygning, som vil betyde 1 øre mere på elprisen? For ministeren er vel enig i, at stigende produktion og stigende udbud er noget af det, der frem for noget som helst andet er med til at presse priserne ned? Det går jeg ud fra ministeren er enig i. Så vil ministeren alligevel gå hjem i tænkeboks og tænke over, om det her ikke var, jeg vil ikke kalde det en svipser, jeg vil bare sige en måske lidt for hurtig udregning i starten af en ministerperiode, og så i stedet for satse på, at Danmark faktisk får en øget VE-produktion, som kan være med til at presse priserne på markedet.

Aase D. Madsen (DF):
Jeg sidder her med en udregning, som Foreningen for Slutbrugere af Energi har lavet, og de siger, at erhvervslivets elpriser på 3 år er steget med over 50 pct. på grund af energireformen. I stedet for et fald i elpriserne på
7 pct. har den kun få år gamle energireform medført prisstigninger på 50-60 pct. Det svarer til en årlig merudgift på 6 mia. kr. Mon ikke der er et efterslæb? Mon ikke - det vil jeg gerne spørge ministeren om - det er på høje tid, at man siger stop nu? Nu kan vi ikke mere.
     I elreformen stod der, da man lavede aftalen, at man havde det mål, at 20 pct. skulle komme fra alternativ energi. Nu sagde ministeren selv, at det kommer op på 27 pct. Er det ikke således, at man så er løst fra de bindinger, der ligger
i elreformen, med hensyn til de overskydende procent af vedvarende energi eller miljøvenlig energi?

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg skal sige til fru Anne Grete Holmsgaard, at 1 øre måske ikke lyder af meget, men det er altså, når vi taler om det i denne her sammenhæng, hundredvis af millioner kroner, som både forbrugere og erhvervsliv betaler. Holdningen er, at den voldsomme stigning, der er sket for forbrugere og for erhvervsvirksomheder, ønsker vi ikke skal fortsætte så stærkt.

Kl. 13.35

     Jeg ved, at vi forventer, at både Norge og Sverige vil forbruge mere el i fremtiden, og at der vil komme mindre strøm fra Nordpool, altså selve den måde at købe billig strøm på på den nordiske børs, og det betyder selvfølgelig, at elpriserne i forvejen vil stige. Så det, regeringen ønsker i denne her sammenhæng, er altså, at vi ikke får en meget, meget brat stigning i vores elpriser fremover.
     Så nævnes der det med, hvor mange penge det koster ifølge Eurostat og Foreningen af Slutbrugere. Jeg tror nok, at tallet skal findes måske lidt midtimellem. Jeg kan sige til fru Aase D. Madsen, at det er korrekt, at vi i elreformen havde målet omkring 20 pct. i 2003, som jeg sagde for kort tid siden i min besvarelse. Vi har nået 27 pct., og det er altså den der voldsomme stigning.
     Det er ikke, fordi ministeren og regeringen har noget imod vedvarende energi. Vi har noget imod, at der skal stoppes masser af offentlige støttekroner i den, og jeg tror faktisk, at vindmølleindustrien er så dygtig, at den i løbet af ganske få år får mulighed for på ren kommerciel basis at opstille møller. Det er derfor, jeg har sagt, at vi gerne vil fortsætte udliciteringen af havmølleparken, men det skal bare foregå på rent kommercielle vilkår. Jeg tror, at de er så dygtige, at det er en realitet i løbet af ganske få år.
     Så til fru Aase D. Madsen: Vi har nogle bindinger i elreformen, og jeg mener ikke, at jeg kan løbe fra de aftaler, der er indgået, og det vil jeg ikke. Dem opfylder vi. Men det er rigtigt, at forudsætningerne om billigere el i elreformen ikke er ændret. Det vil jeg give spørgeren fuldstændig ret i.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Jeg vil allerførst bede ministeren om at korrigere sig selv og sige her, at der ikke stoppes offentlige støttekroner i vindenergi i Danmark. Det er der ikke blevet gjort i flere år. Jeg har selv været med til at forberede, at der ikke kom offentlige kroner i det. Det er faktisk forbrugerne, der betaler den, og jeg synes ikke, at vi skal mislede nogen på den måde.
     Jeg går ud fra, at ministeren ikke sætter spørgsmålstegn ved Eurostats statistikker. Jeg tillader mig allerede at konkludere, at det gør ministeren selvfølgelig ikke. Vil ministeren så være rede til at sikre, at der fortsat bliver en udbygning af den CO₂-frie danske elproduktion, så længe danske priser ligger under vores væsentlige samarbejdspartnere på det europæiske marked? Og når de eventuelt måtte komme op over dem, vil ministeren så i forlængelse af det, jeg har forstået er regeringens politik, nemlig skattelettelser, sikre, at der sker en regulering af afgifterne i stedet for en standsning af udbygningen?

Aase D. Madsen (DF):
Jeg vil gerne spørge ministeren: Er det ikke sådan, at vi i forvejen har en meget, meget stor overproduktion af vedvarende energi, som giver store balanceproblemer i vores transmissionsnet, således at det har været ved at bryde sammen? Og er det ikke sådan, at vi bliver ved med at fylde mere og mere på, så den overproduktion, som vi betaler 60 øre pr. kWt for her i Danmark, nogle gange eksporteres til 0 øre og nogle gange til 5 øre? Mener ministeren ikke, at det er et kolossalt overforbrug og spild af samfundsøkonomiske midler?
     I øvrigt vil jeg sige til ministeren, at det ikke er korrekt: 1 øre ekstra på elprisen betyder samfundsøkonomisk
100 mio. kr. i energiregninger for det danske samfund. Og så vil jeg have lov til at sige: Hvis man nedsætter elprisen, så smitter det jo af. Det er lige så godt som en nedsættelse af skatter, og det har oven i købet den virkning, som fru Anne Grete Holmsgaard sagde før, at det jo bliver betalt af forbrugerne. Det vil jo sige, at en nedsættelse af elprisen er en gratis skattenedsættelse, hvor man ikke behøver at finde provenuet i statskassen. Er det ikke korrekt?

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg vil sige til fru Anne Grete Holmsgaard: Det er selvfølgelig rigtigt, at jeg kom til at sige offentlige kroner, men forbrugerkroner eller erhvervskroner er det rigtige.
     Om jeg betvivler Eurostat? Nej, det gør jeg ikke, men jeg er nødt til at sige, at det er utrolig svært at sammenligne priser. Har man virksomheder, der modtager strømmen på et højt niveau, eller har man det på et lavt niveau? Man kan vurdere, at priserne for danske virksomheder spænder utrolig vidt, ja, næsten op til 50 pct. og måske 100 pct., så jeg vil godt have lov til at se de analyser. Og jeg må bare noterer mig og klart konstatere, at dansk konkurrenceevne er blevet forringet, fordi stigningerne i de danske elpriser sammenlignet med de udenlandske elpriser er gået utrolig op, og det er gået ud over danske virksomheders konkurrencefordel, og det er gået ud over danske forbrugere.

Kl. 13.40

     Der bliver spurgt helt konkret, om jeg er rede til at sikre, at vi fortsat vil udbygge vedvarende energi med tilskud. Holdningen er den i regeringen, at vi mener, at man skal lære at klare sig på kommercielle vilkår til markedsprisen plus det VE-bevis, der skal udstedet på et tidspunkt.
     Så kan jeg sige til fru Aase D. Madsen, at vi jo netop arbejder med det, for vi nærmer os det punkt, hvor der kan blive balanceproblemer med hensyn til kritiske eloverløb. Det er en af de ting, vi undersøger i udvalget. Hvilke muligheder er der for at give decentrale værker mulighed for at fyre på en anden måde, altså at man ikke skal producere el altid. Vi ser også på andre elementer, og så vidt jeg er orienteret, er det vist - om det lige er 1 øre, er jeg ikke sikker på - omkring 300 mio. kr. og ikke 100 mio. kr.
     Men det er rigtigt, at hvis vi nedsætter elprisen, kan det være en skattenedsættelse, det kan man sige. Jeg tror, at vi må se på, at vi ikke kommer til at nedsætte vores elpriser. Det, der vil ske, er, at vi kan prøve at tage toppen af den stigning, som vi er udsat for, og som vil blive fremtiden. Det tyder alle analyser på.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Jeg synes ikke, at ministeren giver særlig klart svar på, hvad der skal ske fremover. Er ministeren rede til at genoverveje alligevel at fastholde påbuddet om, at tre havmølleparker bliver udbudt?
     Og så en forbrugeroplysning, hvis ministeren ikke ved det i forvejen: Det er jo sådan, at anden elproduktion - medmindre vi da taler om kulproduktion, som vil sætte Danmarks klimamålsætning under så hårdt et pres, så Danmark ikke kan leve op til Kyoto - faktisk er lige så dyr at gå i gang med.
     Så mit næste spørgsmål er: Er ministeren enig i, at øget elproduktion måske er det vigtigste middel til overhovedet at sikre, at priserne ikke stiger?

Økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen):
Jeg vil gerne gentage, at hverken regeringen eller ministeren selv har noget imod vedvarende energi, heller ikke havvindmølleparker.
     Det, ministeren har noget imod, er, at der skal være så meget tilskud til det. En stigende andel af VE-strøm betyder altså, at priserne stiger. Og jeg har sagt, at jeg intet har imod, at der foregår en udlicitering af de områder, hvor der skal opstilles havvindmøller, men det skal bare være på rent kommercielle vilkår. Det er udgangspunktet for regeringen og for ministeren.
     Det er da rigtigt, at jo mere elproduktion, der er, og jo mere el, der er på Nordpoolbørsen, desto lavere er prisen. Sådan må det være.

Hermed sluttede spørgsmålet.