Hjælpemenu

Hovedmenu

Om der er opgaver, der er lige så vigtige som politiets under EU-formandskabet.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 667

Til statsministeren (31/1 02) af:

Pernille Rosenkrantz-Theil

(EL):

»Vil statsministeren oplyse, om der er andre opgaver, der er så vigtige for samfundet, at der ikke må være økonomiske restriktioner for varetagelsen af denne opgave, end politiets opgave med at holde ro og orden under EU-formandskabet?«

Begrundelse

Ifølge et Ritzau-telegram (31. januar 2002 kl. 12:18) har justitsministeren i dag udtalt, »at der ikke må være økonomiske restriktioner for politiets varetagelse af denne opgave«. Dette sker to dage efter, at regeringen har fremlagt en finanslov, hvor der på en række samfundsvigtige områder (f.eks. uddannelse og forskning) er foreslået omfattende nedskæringer med henvisning til, at det er nødvendigt at prioritere. Spørgeren vil der for gerne have en bruttoliste over opgaver, der er så vigtige, at de ikke indgår i den almindelige politiske prioritering.

Svar (11/2 02)

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):

Regeringen tillægger det afgørende vægt, at politiet er i stand til at varetage sine opgaver på tilfredsstillende vis under det danske formandskab.

Derfor vil der af den reserve på 175 mio. kr., som er afsat til EU-formandskabet på regeringens finanslovforslag for 2002, blandt andet kunne afholdes udgifter i forbindelse med politiets beredskab i den forbindelse.

Hvad angår regeringens prioritering i øvrigt af statens udgifter kan jeg henvise til finanslovsforslaget for 2002.