Du er her: EU-Oplysningen
› Dokumenter
› Folketingets dokumenter
› § 20-spørgsmål
› Samlet oversigt over svar på EU-relevante § 20-spørgsmål
› Om dansk GMO-mærkning ...
Om dansk GMO-mærkning af fødevarer, hvis Danmark stemmes ned i EU-forhandlinger.
Spm. nr. S 571
Til fødevareministeren (23/1 02) af:
(EL):»Er ministeren parat til at indføre en fuldt dækkende mærkning i overensstemmelse med de danske holdninger, hvis Danmark bliver stemt ned i de kommende EU-forhandlinger om GMO-mærkning?«
Svar (30/1 02)
Fødevareministeren
(Mariann Fischer Boel):Hvis forslaget vedtages i EU uden, at Danmarks holdning vedrørende mærkning af animalske produkter får den nødvendige støtte, vil området herefter blive betragtet som harmoniseret inden for EU. Som en konsekvens heraf vil Danmark ikke selvstændigt kunne fastsætte nationale regler for mærkning af animalske produkter fra dyr fodret med gensplejset foder.