Om korruption, embedsmisbrug m.v. i Europa-Kommissionen.

Til udenrigsministeren (24/10 02) af:

»Vil ministeren, under det danske EU-formandskab, tage problemstillingen vedrørende korruption, embedsmisbrug osv. i Kommissionen op med sine kolleger i EU?«

Problemet er, at når medarbejdere i Kommissionen påpeger diverse uregelmæssigheder i forvaltningen, svarer Kommissionen som regel igen med chikaneri, forflyttelse eller, i nogle tilfælde, fyringer af de årvågne medarbejdere i stedet for at gøre en indsats for at rette uregelmæssighederne.

Transparency International, hvis formål er at bekæmpe korruption, embedsmisbrug og bestikkelse verden over, har netop fremlagt »korruptionsranglisten« for 2002. Ranglisten er gengivet i Politiken den 29. august 2002. Her fremgår det, at flere af de største EU-lande er gledet langt ned ad listen. EU-systemet optræder naturligvis ikke selvstændigt på listen. Hvis det gjorde, ville det formentligt ligge i bunden. Det skyldes, at der har været en lang ræ kke sager og beskyldninger om korruption, uregelmæssigheder og fejlagtig eller mangelfuld budgetforvaltning i Kommissionen. Spørgeren kan henvise til van Buitenen-sagen i 1998-99 og Marta Andreasen-sagen af i år for blot at nævne et par eksempler. Disse problemer i Kommissionen er i en årrække blevet påpeget af EU's Revisionsret, og denne har endnu ikke villet afgive en ren revisi- onserklæring.

Sådanne arbejdsforhold kan man ikke byde sine ansatte. En effektiv administration kræver, at korruption bekæmpes - Kommissionen gør det modsatte. Ved aktivt at forhindre sine ansatte i at stå frem i ovenfor nævnte sager bidrager Kommissionen til at sætte en ond spiral i gang, som vil føre til en stigende korruption - dette må standses øjeblikkeligt.

For at gøre dette er det en klar mulighed at vedtage en lov, som beskytter dé ansatte, som ønsker at stå frem med oplysninger om misbrug, korruption osv. Sådanne love findes i en række medlemslande, herunder Storbritannien. Her trådte den såkaldte »Public Interest Disclosure Act« i kraft i juli 1999 (også kaldet »Whistleblower" loven). Denne lov yder medarbejdere en omfattende beskyttelse, hvis de træder frem med oplysninger i sager, der vedr ører embedsmis- brug o.lign. (loven kan findes på: http://www.pcaw.org.uk/).

Spørgeren finder det derfor bydende nødvendigt, at de nationale regeringer i EU tager affære i denne sag, da det ikke ser ud til, at Kommissionen er i stand til at rydde op i eget hus.

Det danske EU-formandskab arbejder målrettet videre med Kommissions reformproces. Denne omfatter bl.a. en styrkelse af EU's budgetforvaltning og udgiftskontrol. Reformens formål er forenklede regler, decentraliseret kontrol og klarere ansvarsforhold.

Som del af denne reform er Kommissionen ved at reformere sit regnskabsvæsen, bl.a. for at mindske risikoen for svig via regnskabssystemet. Med den nye finansforordning for EU's almindelige budget, der træder i kraft 1. januar 2003, er der skabt det fornødne lovgivningsmæssige grundlag for den kommende regnskabsreform.

I forslaget til den nye personalevedtægt for EU’s ansatte, der behandles på arbejdsgruppeniveau, er der nye forbedrede bestemmelser om ansattes adgang til at påpege uregelmæssigheder (’whistle-blowing’). En sådan bestemmelse er i god tråd med, som spørgeren fremhæver det, love som ’Public Disclosure Act’ fra Storbritannien. Der bliver tale om en klar forbedring. Personalevedtægten forventes endeligt vedtaget i før 2003.

Rådet (økonomi- og finansministre) drøfter i december indsatsen mod uregelmæssigheder med EU’s midler på grundlag af Revisionsrettens årlige rapport.