Om bopælspligten for ejere af landbrugsejendomme, som er

Til justitsministeren (22/10 02) af:

»Vil ministeren vurdere, hvorvidt bopælspligten for erhververe af landbrugsejendomme repræsenterer en demokratisk uacceptabel barriere for denne erhvervsgruppes muligheder for at varetage hvervene som medlem af Folketinget og Europaparlamentet?«

Ifølge landbrugslovens § 16, stk.1, nr.4, er det udtrykkeligt erhververen selv, der skal opfylde bopælspligten. Denne kan altså ikke opfyldes ved, at ægtefællen bor på ejendommen.

I »Jordlovgivning« s. 529 af Christian Jørgensen m.fl. oplyses »at bopælskravet i landbrugsloven fortolkes restriktivt og ofte mere restriktivt end bopælsreglerne i anden lovgivning«, hvilket synes dokumenteret af afgørelsen i en konkret sag, hvor det daværende Landbrugsministerium fandt, at overnatning på ejendommen i alle weekender og ferier samt ca. to hverdagsovernatninger om ugen ikke var nok.

Det forekommer dybt betænkeligt, hvis bopælspligten reelt forhindrer en erhvervsgruppe i aktivt at deltage i folkestyrets udøvelse.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om en udtalelse.

Når udtalelsen foreligger, vil Justitsministeriet vende tilbage til sagen.