Om mulighed for salmonellakontrol af fødevarer i henhold til EU-regler.

Til fødevareministeren (14/12 01) af:

»Kan Danmark, ved import til landet i henhold til reglerne for EU's indre marked foretage salmonellakontrol af fødevarer, foder og levende dyr samt tilbageholdelse af varerne, indtil kontrolresultaterne foreligger?«

Jeg har forelagt spørgsmål S 99 for Plantedirektoratet og Fødevaredirektoratet, som har udarbejdet vedlagte notat, hvortil jeg skal henholde mig.

Jeg kan ligeledes oplyse, at Danmark i øjeblikket gennem EU-forhandlinger forsøger at sikre de danske forbrugere bedst muligt mod zoonoser. Kommissionen fremlagde den 1. august 2001 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af Salmonella og andre fødevarebårne zoonotiske agenser. Kommissionens forslag betyder en styrket indsats mod zoonoser på fællesskabsplan, og regeringen vil arbejde for at de kommende regler bliver så ambitiøse som muligt.

I øjeblikket foregår ligeledes forhandling om en ny hygiejneforordning med hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. Under forhandlingerne har Danmark rejst forslag om, at andre medlemslande, som ved gennemførelse af handlingsplaner har opnået en god Salmonella-status ligesom Sverige og Finland, skal kunne kræve Salmonella-garantier ved indførsel af fersk kød og fersk fjerkrækød.

Plantedirektoratet og Fødevaredirektoratet har til brug for besvarelse af spørgsmål nr. 99 fra Keld Albrechtsen, MF (EL) udarbejdet nærværende notat.

Spørgsmål stillet til fødevareministeren i henhold til forretningsordenens § 20.

Den kompetente myndighed (fødevareregionen) kan foretage stikprøvekontrol på bestemmelsesstedet af animalske fødevarer, der modtages ved samhandel fra andre EU-lande, men kun såfremt kontrollen sker ikke-diskriminerende.

En stikprøvekontrol, som overstiger den forholdsmæssigt fastsatte mængde betragtes også som ikke-diskriminerende, hvis kontrollen sker på mistanke om overtrædelse.

Ved ikke-diskriminerende stikprøvekontrol på bestemmelsesstedet forstås, at der forholdsmæssigt skal udtages lige så mange stikprøver af nationalt producerede fødevarer som af samhandelsmodtagne fødevarer, og at antallet af stikprøver af fødevarer fra de enkelte EU-lande er relateret til den mængde fødevarer, der importeres fra de enkelte lande. Ved ikke-diskriminerende stikprøvekontrol må fødevarerne ikke tilbageholdes i længere tid, end det tager at foretage stikprøvekontrollen og udtagning af eventuelle prøver til analyse. Ved konstaterede overtrædelser i forbindelse med ikke-diskriminerende stikprøvekontrol påbyder den kompetente myndighed importøren at returnere eller destruere fødevarerne, herunder eventuelle dele som importøren påbydes at tilbagekalde fra senere omsætningsled.

Den kompetente myndighed kan endvidere foretage mistankekontrol af animalske fødevarer under disses transport til bestemmelsesstedet.

Endelig kan den kompetente myndighed under visse forudsætninger iværksætte skærpet kontrol af animalske fødevarer fra samme oprindelsesvirksomhed, såfremt der konstateres gentagne forsømmelser ved fødevarer fra oprindelsesvirksomheden. Skærpet kontrol indebærer påbud om tilbageholdelse af efterfølgende partier af fødevarer fra pågældende virksomhed.

I henhold til artikel 3 i direktiv 89/662/EØF (Rådets direktiv nr. 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked) skal medlemsstaterne sørge for, at animalske fødevarer kun leveres ved samhandel til andre EU-lande, såfremt fødevarerne er i overensstemmelse med Fællesskabsreglerne. Oprindelsesvirksomhederne skal ved løbende egenkontrol sørge for at fødevarerne opfylder kravene i Fællesskabslovgivningen. Den kompetente myndighed skal løbende kontrollere virksomhedens egenkontrol.

I henhold til artikel 5 i samme direktiv kan myndighederne i bestemmelseslandet foretage ikke-diskriminerende stikprøvekontrol af samhandelsmodtagne fødevarer af animalsk oprindelse, for at undersøge om fødevarerne er i overensstemmelse med Fællesskabskravene. Den ikke-diskriminerende stikprøvekontrol skal foretages på bestemmelsesstedet.

I henhold til samme artikel kan myndighederne endvidere foretage mistankekontrol af animalske fødevarer under fødevarernes transport til bestemmelsesstedet. Kontrollen kan iværksættes, såfremt myndighederne ligger inde med oplysninger, som tyder på, at der er sket en overtrædelse, krænkelse, misligholdelse eller forsyndelse.

I henhold til artikel 8 i samme direktiv kan myndighederne i bestemmelseslandet iværksætte skærpet kontrol af animalske fødevarer fra en bestemt oprindelsesvirksomhed, såfremt der ved den ikke-diskriminerende stikprøvekontrol eller kontrollen under transporten er påvist gentagne forsømmelser.

Skærpet kontrol kan imidlertid først iværksættes når følgende forudsætninger er opfyldt:

• myndigheden i bestemmelseslandet - efter at have taget kontakt til myndigheden i oprindelseslandet som følge af den konstaterede forsømmelse - nærer frygt for, at myndigheden i oprindelseslandet ikke iværksætter tilstrækkelige foranstaltninger til at imødegå fremtidige forsømmelser,
• myndigheden i bestemmelseslandet gentagne gange har konstateret forsømmelser ved fødevarer fra samme oprindelsesvirksomhed, dvs. at der i fødevarer fra samme oprindelsesvirksomhed to eller flere gange er konstateret smitstoffer, zoonoser, sygdomme eller andre forhold, der kan udgøre en alvorlig fare for menneskers eller dyrs sundhed, og
• myndigheden i bestemmelseslandet har underrettet Kommissionen og de øvrige EU-lande om de gentagne forsømmelser.

Fællesskabsreglerne for produktion og afsætning af animalske fødevarer indeholder imidlertid med få undtagelser ingen grænseværdi for Salmonella i fødevarerne. Animalske fødevarer, hvori der konstateres salmonellabakterier, vil derfor normalt ikke blive betragtet som værende i uoverensstemmelse med Fællesskabsreglerne.

Danmark har dog vurderet at Salmonella typhimurium DT 104 på grund af sin multiresistens udgør en alvorlig fare for menneskers sundhed og derfor må betragtes som værende i uoverensstemmelse med fællesskabslovgivningen. Enhver forekomst af DT 104 anses derfor som værende uacceptabel og virksomhederne er således forpligtigede til at træffe de fornødne forholdsregler med henblik på at sikre, at der ikke kommer produkter på markedet indehold ende DT 104. Disse forholdsregler skal også træffes af importører af animalske fødevarer.

Fødevareregionerne skal i forbindelse med tilsyn sikre at virksomhederne, herunder importører, lever op til dette ansvar.

Plantedirektoratet udtager prøver af foderblandinger, der udbydes til salg i Danmark, til salmonellakontrol. Udenlandsk foderblandinger, der sælges i Danmark, kontrolleres efter samme principper som foderblandinger, der er produceret i Danmark.

Er der begrundet formodning om, at anvendelse af et parti foderstoffer udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, kan Plantedirektoratet forbyde salg og anvendelse af partiet, indtil resultatet af en iværksat undersøgelse foreligger.

Ifølge rådets direktiv 90/539/EØF om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Fællesskabet med fjerkræ og rugeæg samt for indførsel heraf fra tredjelande, art 6, stk 1a skal fjerkræet komme fra en godkendt virksomhed for at kunne indgå i samhandlen. Godkendte virksomheder skal ifølge Bilag II, Kap. III, teste for S. Pullorum og Gallinarum, S. Arizonae og Mycoplasma Gallisepticum samt M. Meleagridis efter et program godkendt af de veterinære myndigheder i det pågældende land. Ved forsendelser på under 20 stk. skal fjerkræet testes for S. Gallinarum og S. Pullorum jf. art. 11, stk. 2, 6. led.

Der er ikke mulighed for ved import at teste yderligere. Danmark kan altså ikke kræve salmonellakontrol ved import af fjerkræ og rugeæg fra EU.

Ifølge art. 14, i ovennævnte direktiv kan man såfremt landet ønsker og der kan stilles sundhedsmæssige garantier, rette henvendelse til Kommissionen og ved en kommissions beslutning få supplerende garantier om f.eks. Salmonella.

Sverige og Finland har bl.a. ved Kommissions beslutning 95/160/EF om tillægsgarantier med hensyn til salmonella for forsendelser til Finland og Sverige af avlsfjerkræ og daggamle kyllinger, der skal indsættes i avls- eller brugsfjerkræsflokke fået mulighed for at stille krav om salmonellakontrol før indførslen til landene.

Danmark kan ikke kræve salmonellakontrol ved import af kvæg, svin eller andre husdyr fra EU´s indre marked.

Der er dog eksempler på, at kvæg- og svinebrancherne indgår frivillige aftaler med enkelte medlemslande om salmonellakontrol ved import af levende dyr, og i denne sammenhæng holder dyrene i karantæne indtil kontrolresultater foreligger. Det kan i øvrigt oplyses, at Danmark kun importerer meget få levende kvæg og svin.