Om regeringen vil bruge den retlige undtagelse til at sikre særregler for familiesammenføring og indvandreres sociale rettigheder.

Spm. nr. S 23 - besvaret 12/12-2001

9) Til statsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Er statsministeren enig i, at regeringen meget hurtigt må gøre op med sig selv, om den ønsker en ophævelse af den retlige undtagelse, eller om den ønsker at bruge den retlige undtagelse til at sikre danske særregler i sager om familiesammenføring og indvandreres sociale rettigheder?«

Skriftlig begrundelse

Ifølge Politiken den 4. december 2001 kunne socialministeren efter ministerrådsmødet i Bruxelles den 3. december 2001 ikke oplyse, om Danmark vil søge om en parallelaftale vedrørende indvandreres sociale rettigheder. Socialministeren erkender ifølge Politiken, at EU-reglerne vil føre til flere indvandrere i Danmark, hvis Danmark får en parallelaftale. Det kan være årsagen til, at regeringen ikke har kunnet tage stilling til spørgsmålet om en parallelaftale. Regeringen gik jo til valg på stramninger af udlændingepolitikken. Det er under alle omstændigheder noget rod, at regeringen på en gang vil af med den danske undtagelse på det retlige område og så samtidig truer med at bruge den til at sikre danske særregler om familiesammenføring og sociale rettigheder for indvandrere m.fl.
     Det svarer helt til at blæse og have mel i munden. Man kan ikke få held med at føre en siksakkurs, hvor man først vil bruge undtagelsen - og derefter ophæve den.
     Der er tre muligheder for at bringe sammenhæng i tingene: Enten kan man stile efter at ophæve undtagelsen og i konsekvens heraf indgå parallelaftaler. Eller man kan beholde undtagelsen. Hvis man vil det, er der to alternativer - man kan enten indgå parallelaftaler eller lade være.
     Enhedslisten vil foreslå, at vi beholder undtagelsen, men indgår i parallelaftaler med EU om en ret til familiesammenføring og om sociale rettigheder for alle.

Keld Albrechtsen (EL):
Her har vi jo et andet område, hvor regeringen måske er på vej ind i en siksakkurs. Og det handler om, at den danske regering jo har den politik ved en kommende folkeafstemning at få ophævet den retlige undtagelse i EU. I det tilfælde vil det jo være ret meningsløst, hvis regeringen samtidig arbejder på at indføre særregler om familiesammenføring og sociale rettigheder for indvandrere her i Danmark, særregler, som Danmark så vil blive tvunget til at ophæve igen, hvis regeringen går hen og vinder en folkeafstemning om ophævelse af den danske undtagelse.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Keld Albrechtsen spørger mig, om statsministeren er enig i, at regeringen meget hurtigt må gøre op med sig selv, om den ønsker en ophævelse af den retlige undtagelse.
     Der kan jeg svare hr. Keld Albrechtsen, at det har regeringen allerede gjort op med sig selv - også før regeringspartierne blev til regering, nemlig at det ud fra enhver betragtning ville være en fordel for Danmark ikke at have den retlige undtagelse, for hvis Danmark ikke havde denne undtagelse, ville Danmark være med til at forhandle de to sager, som hr. Keld Albrechtsen refererer til i sit spørgsmål, nemlig familiesammenføringsdirektivet og forslag til revision af forordning nr. 1408.
     I begge tilfælde ville Danmark så sidde med ved bordet og have indflydelse, og det ville være en klar fordel sammenlignet med den nuværende situation. Så det har regeringen for længst gjort op med sig selv.

Keld Albrechtsen (EL):
Så fik vi jo afklaret den ene del af det, nemlig at regeringen stiler imod en folkeafstemning om ophævelse af den danske undtagelse. Men regeringen har ikke villet tage stilling til, om Danmark så skal have en såkaldt parallelaftale, hvor Danmark får de samme regler om familiesammenføringsrettigheder og sociale rettigheder for indvandrere, som bliver vedtaget i de andre EU-lande.
     Det, jeg godt vil spørge statsministeren om, er, om det ikke ville være temmelig mærkværdigt, hvis regeringen her i Folketinget til foråret får gennemført nogle drakoniske stramninger vendt imod indvandreres sociale rettigheder og retten til familiesammenføring og derefter går til en folkeafstemning og måske får ophævet den danske undtagelse, således at disse danske særregler ikke længere kan gælde, men således at EU's regler, som jo vil give større rettigheder på det her område til indvandrere og flygtninge, så vil gælde. Det vil da være en fuldstændig mærkværdig slingrekurs, regeringen så begiver sig ud i.
     Kan statsministeren ikke forklare, om statsministeren har tænkt sig at indføre sådanne danske særregler, eller om statsministeren vil lave parallelaftaler med EU om disse regler?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kender ikke EU's fremtidige regler på det her område. Det gør hr. Keld Albrechtsen heller ikke. Og jeg kan sige, at da vi jo ikke kender EU's regler, er der jo ingen, der på nuværende tidspunkt kan tage stilling til, om det ville være fornuftigt at indføre de regler, EU måtte vedtage i fremtiden, i dansk ret. Det er jo situationen.

Kl. 14.40

     Jeg vil nok sige, at når nu hr. Keld Albrechtsen taler siksakkurs, kan jeg fastslå: Det er i hvert fald ikke regeringen, der er på siksakkurs her, for regeringens linje er fuldstændig klar: Det vil ud fra enhver betragtning være en fordel for Danmark ikke at have den retlige undtagelse.
      Men jeg tror nok, at hr. Keld Albrechtsen er på siksakkurs, for hr. Keld Albrechtsen henviser jo i begrundelsen for sit spørgsmål til, at Enhedslisten vil foreslå, at Danmark beholder sin undtagelse, men indgår i parallelaftaler med EU om en ret til familiesammenføring og om sociale rettigheder for alle.
      Det siger hr. Keld Albrechtsen på et tidspunkt, hvor hr. Keld Albrechtsen slet ikke kender indholdet af EU's fremtidige regler. Det er dog ret usædvanligt, at netop hr. Keld Albrechtsen nu vil adoptere EU-regler besluttet af andre lande, som Danmark slet ikke har været med til. Fuldstændig ukritisk vil hr. Keld Albrechtsen indføre det i dansk ret. Det er da en siksakkurs, der vil noget.

Keld Albrechtsen (EL):
Nu har statsministeren jo ikke være statsminister så længe, at han har kunnet nå at sætte sig ind i de lovforslag, der ligger til behandling i EU. Hvis han havde det, ville han vide, at der f.eks. ligger et forslag fra Europa-Kommissionen, der giver indvandrere ret til familiesammenføring efter 1 år.
      Det er et meget kontant forslag. Det kan så godt være, at det ender med 2 år eller 3 år måske, men det bliver i hvert fald en rettighed, der er betydelig mere klar og langt bedre end i det lovforslag, vi ved regeringen vil komme med til foråret.
     Desværre er situationen jo den, at de EU-regler, der bliver vedtaget, under ingen omstændigheder kan blive så ringe på rettighedsområdet som dem, regeringen har bebudet, at den vil fremsætte til foråret.
      Så jeg kan ikke se noget paradoks i Enhedslistens forslag, det går ud på at sikre anstændige rettigheder. Men jeg synes, der er et paradoks i, at statsministeren først vil have danske særregler på det her område, og så bagefter vil kæmpe for at få ophævet de danske særregler ved en folkeafstemning.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det er da rigtigt nok, at jeg ikke har været statsminister så længe, men jeg har siddet i dette Folketing så lang tid også sammen med hr. Keld Albrechtsen, at jeg har al mulig grund til at undre mig over hr. Albrechtsens synspunkter i den her sag.
      Det er korrekt, at der ligger et forslag fra Europa-Kommissionen, men det er jo slet ikke færdigbehandlet endnu. Der kan ske meget. Der kan løbe utrolig meget vand i stranden, inden det forslag er endeligt vedtaget. Men allerede nu er hr. Keld Albrechtsen i stand til at fastslå, at Enhedslisten og hr. Keld Albrechtsen fuldstændig ukritisk vil adoptere det, som de andre EU-lande måtte beslutte i fremtiden.
     Jeg lytter mig næsten til, at hr. Keld Albrechtsen i dag hylder EU, er glad for EU, vil bruge EU til at gennemføre Enhedslistens politik. Da må jeg sige: Ganske vist har jeg ikke været statsminister ret længe, men jeg har siddet så længe i dette Folketing, at her undrer jeg mig.

Keld Albrechtsen (EL):
Hvis statsministeren havde fulgt med i den foregående folketingsvalgperiode, ville statsministeren vide, at jeg da gentagne gange havde opfordret Nyrupregeringen til netop med de her to spørgsmål at gå i forhandling med EU for at få en aftale med EU. Så det er der ikke noget nyt i. Det burde i og for sig ikke undre statsministeren, hvis han havde fulgt lidt med.
     Men så vil jeg godt stille et spørgsmål til det andet forslag, de sociale rettigheder til tredjelandes statsborgere, altså til indvandrere, som har lovligt ophold i EU, altså en indvandrer, der f.eks. bor i Tyskland og kommer til Danmark; der har regeringen ikke kunnet svare på, om man også her i Danmark vil sikre, at de får de samme sociale rettigheder som andre, der lovligt opholder sig i Danmark,
f.eks. danske statsborgere. Det er det, Kommissionen foreslår, og det er da et simpelt, fornuftigt forslag at gennemføre for at undgå, at vi får en opdeling i befolkningen i nogle, der har sociale rettigheder, og nogle, der ikke har sociale rettigheder. Er det ikke fuldstændig elementært at tilslutte sig et sådant forslag? Og hvorfor har regeringen heller ikke kunnet tage stilling til det?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan kun sige, at hvilke regler der skal gælde i Danmark på de her områder, tager regeringen stilling til ud fra, hvad der tjener danske interesser og danske synspunkter. Det undrer mig, at hr. Keld Albrechtsen ikke er villig til at anlægge samme holdning, men det vil altså være regeringens indstilling.
      Hele debatten her viser jo kun, at det ud fra enhver betragtning ville være en kolossal fordel for Danmark ikke at have den retlige undtagelse, for i så tilfælde ville Danmark sidde med ved det bord, hvor man træffer beslutning om EF-direktivet om familiesammenføringer og om ændringen af forordningen vedrørende indvandrere og sociale rettigheder.

Kl. 14.45

     Da begge de pågældende dokumenter skal vedtages med enstemmighed i EU, ville Danmark altså ved at sidde med ved bordet afgørende kunne påvirke indholdet og sige ja til det, hvis det tjente danske interesser. Ved at have undtagelsen er Danmark uden for, så kan Danmark ikke påvirke det. Så er Danmark altså nødt til at tage stilling til det, som andre har siddet og besluttet, og der har jeg forstået, at hr. Keld Albrechtsen er villig til allerede på forhånd at skrive en blankocheck og sige, at uanset hvad de andre vedtager, skal Danmark bare følge det. Det overrasker mig meget.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg kan så bare konstatere, at statsministeren altså er villig til at bringe sig selv og sin regering i den situation, at han først vil gemme sig bag ved den danske undtagelse for at få lov til her i Folketinget at gennemføre rettigheder på uanstændigt lavt niveau som danske særregler, og derefter vil han gå ud til den danske befolkning og sige:
Nu skal disse danske særregler, som vi lige har vedtaget, ophæves, for nu ønsker vi at få den danske undtagelse ophævet.
     Det er, må jeg sige til statsministeren, en udenrigspolitisk slingrekurs, som under alle omstændigheder - ja, så kan statsministeren godt sidde og grine - men som under alle omstændigheder vil give et dårligt resultat.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg er nødt til at fastholde, at det bestemt er hr. Keld Albrechtsen, der er på en helt forbløffende slingrekurs i den her sag. Regeringen gemmer sig aldeles ikke bag den retlige undtagelse, tværtimod. Regeringens holdning er meget klar. Det ville være en fordel for Danmark ikke at have den undtagelse, for i så tilfælde ville Danmark sidde med ved det bord, hvor der skulle træffes beslutninger om direktivet vedrørende familiesammenføring og ændringen af forordningen vedrørende indvandreres sociale rettigheder.
     Hr. Keld Albrechtsen må da give mig ret i, at hvis Danmark var med ved det bord, hvor beslutningerne kun kan træffes i enstemmighed, ja, så kunne Danmark være med til afgørende at påvirke indholdet i de pågældende dokumenter og sige ja til dem, hvis det var fornuftigt, og nej til dem, hvis det ikke var fornuftigt. Det ville da være en stor fordel.

Hermed sluttede spørgsmålet.