Om konsekvenser af Kommissionens forslag vedrørende genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.

Til fødevareministeren (25/10 01) af:

»Hvad forudsætter en gennemførelse af Kommissionens forslag til forordning om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og Kommissionens forslag til mærkning af GMO og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer af kontrolapparat i Danmark, og hvilke yderligere kontroltiltag skal da indføres, såfremt fødevarer fra dyr fodret med foder fremstillet af genetisk modificerede organismer ligeledes skal GMO-mær kes, og hvorledes vil udgifterne til disse to kontrolapparater fordele sig?«

De konkrete samlede omkostninger på fødevare- og foderområdet, hvis Kommissionens to forslag vedtages i deres nuværende udformning, vil afhænge af hvordan forbrugerne og dermed markedet reagerer på de nye informationer. Det er således ikke muligt på nuværende tidspunkt at give et skøn over udgifterne.

Fødevaredirektoratet og Plantedirektoratet har udarbejdet vedlagte notater om kontrolforanstaltninger af henholdsvis den 30. og 31. oktober 2001, hvortil jeg kan henholde mig.

Generelt støtter regeringen Kommissionens to forslag. Danmark har på Rådsmøder (landbrug) fremført, at man vil udsætte afgørelser om tilladelse til dyrkning og markedsføring af GMO’er, indtil der foreligger effektive bestemmelser om et komplet sporbarhedssytem, der gør det muligt at sikre en pålidelig mærkning af samtlige produkter.

Det er således positivt, at Kommissionen nu er kommet med de to forslag til sporbarheds- og mærkningsregler for GMO-fødevarer og -foder. Endvidere er der med Kommissionens forslag om GMO-fødevarer og -foder taget det første skridt mod et horisontalt regelsæt på GMO-området. Især er det et klart fremskridt, at der nu foreslås regler for foderstoffer.

Endvidere har Danmark fastholdt moratoriet, idet regeringen fortsat mener, at beslutningen om at suspendere nye tilladelser til dyrkning og markedsføring af GMO’er er kædet sammen med ønsket om effektive bestemmelser om fuldstændig sporbarhed, der kan sikre en korrekt mærkning af GMO og GMO-afledte produkter.

Fødevaredirektoratets kontrol bygger på en række kontrolprincipper. Disse principper har til formål at sikre forbrugerne sunde og lødige fødevarer samt forhindre vildledning af forbrugerne. Kontrolprincipperne er offentliggjort i direktoratets kontrolvejledning. Det fremgår af principperne, at det er fødevareproducenterne, som gennem egenkontrol har ansvaret for, at lovgivningen overholdes.

Tilsynet med virksomhederne, herunder deres egenkontrol, er grundpillen i den offentlige kontrol. Kontrollen skal have en forebyggende virkning foruden at være både behovsorienteret og regelmæssig. Indsatsen skal således være dynamisk, hvilket betyder, at der især sættes ind, hvor behovet er vurderet til at være størst. Den analytiske kontrol skal primært fungere som en støtte for tilsynet.

Den eksisterende kontrol for tilstedeværelsen af genmodificeret materiale i fødevarer kan opdeles i to dele. Der foregår en løbende kontrol, som varetages af de lokale Fødevareregioner. Derudover foregår der kontrol i forbindelse med analytiske undersøgelser, der foretages centralt i Fødevaredirektoratet, men i tæt samarbejde med de lokale Fødevareregioner.

Fødevaredirektoratets løbende kontrol af genmodificeret materiale i fødevarer gennemføres i overensstemmelse med direktoratets kontrolprincipper og adskiller sig derfor ikke fra al anden fødevarekontrol. Fødevareregionerne anvender dokumentkontrol til at auditere producenternes egenkontrol på området. Denne form for kontrol foregår til stadighed og integreret i regionernes tilsyn med fødevareproducenterne. Regionerne vurderer, om dokument kontrollen skal suppleres af analytisk kontrol. Der sker typisk i tilfælde af tvivl om, hvor fyldestgørende den fulgte egenkontrol er, eller ved mistanke om bevidst omgåelse af lovgivningen.

Foruden den løbende kontrol på området har Fødevaredirektoratet i år 2000 gennemført en kontrolundersøgelse, hvor et bredt udsnit af fødevarer på det danske marked blev undersøgt for deres indhold af genmodificeret materiale. Formålet med undersøgelsen var at kontrollere om reglerne inden for området blev overholdt. Det viste sig, at 8 af 103 undersøgte prøver ikke overholdt de gældende mærkning sregler for indhold af genmodificeret materiale.

Fødevaredirektoratet anser disse kampagner for nyttige. Dels er kampagnerne en sikker måde at få kortlagt eventuelle problemområder inden for fødevareindustrien. Desuden giver kampagnerne direktoratet mulighed for at udvikle sine kompetencer inden for området, hvad angår prøveudtagning og analysemetoder. Denne viden har direktoratet stor gavn af i internationale fora, hvor der aktuelt diskuteres, hvordan kontrollen med genmodificeret materiale i fø ;devarer kan tilrettelægges. Derfor har direktoratet planlagt at fortsætte med disse kampagner.

Udgifterne til Fødevaredirektoratets kontrol på området kan ikke direkte aflæses i direktoratets virksomhedsregnskab. Årsagen til dette er, at det ikke er muligt at angive udgiften for den udførte dokumentkontrol, da den foregår i sammenhæng med auditering af andre områder i producenternes egenkontrol. Den analytiske kontrol har i perioden 1998-2000 kostet 2 millioner kroner, hvoraf hovedparten er gået til indretning af laboratorier og indk&os lash;b af udstyr.

Helt generelt anser Fødevaredirektoratet, at den fremtidige kontrol bedst varetages ved at følge en tostrenget strategi. Kontrollen med genmodificerede fødevarer skal følge de generelle kontrolprincipper, der i andre sammenhænge (eksempelvis for tilsætningsstoffer og pesticider) har vist sig at give en effektiv og tidssvarende kontrol. Samtidig ønsker direktoratet mulighed for at fastholde sit engagement i det internationale arbejde, hvor der foregå ;r udvikling af nye prøvetagningsteknikker og analysemetodikker til brug for kontrollen. Det er dog klart, at den konkrete udformning af de to forordningsforslag omhandlende genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer samt mærkning og sporbarhed har betydning for, hvor dyrt det er at følge denne strategi.

Hvis Kommissionens to forslag vedtages i deres nuværende udformning, betyder dette, at der etableres et system til videregivelse af oplysninger på produkter, som skal mærkes med deres indhold af genmodificeret materiale. Et sådant system vil betyde, at kontrollen kan fokusere på de produkter, som virksomhederne mener, ikke er omfattet af et mærkningskrav. Også GMO-mærkede produkter vil være omfattet af en kontrol med hensyn til, om den pågæ ;ldende GMO er godkendt i EU. En vedtagelse af forslagene vil desuden betyde, at mærkningskravet udvides til også at gælde vegetabilske fødevarer, som stammer fra genetisk modificerede organismer. Dette betyder eksempelvis, at visse former for olie og stivelse, der ikke skal mærkes med de gældende regler vil blive omfattet af et mærkningskrav. I disse produkter kan der ikke påvises DNA eller protein, hvilket betyder, at den fremtidige kontrol for disse produk ter udelukkende kan foregå ved hjælp af dokumentkontrol. Den ekstra udgift som den udførte dokumentkontrol vil medføre for disse produkter vil formodentlig være af en beskeden størrelse, da der er tale om produkter, som markedsmæssigt ikke har den store betydning.

Hvis anvendelsesområdet for de to forordningsforslag udvides til også at omfatte fødevarer fra dyr, som er fodret med foder, der er omfattet af mærkningskravet for indholdet genmodificeret materiale, er situationen mere kompleks. Ressourcerne som skal anvendes til at kontrollere produkter af vegetabilsk oprindelse vil være som beskrevet i foregående afsnit. Hvor mange ressourcer, der kræves for at gennemføre den fremtidige kontrol af animalske produkter, afhænger af hvor udbredt mærkningen af disse produkter bliver. Hvis en altovervejende del af produkterne bliver mærket, vil kontrollen af ordningen ikke kræve mange ekstra ressourcer. Omvendt vil situationen, hvor hovedparten af de animalske produkter forsøger at undgå et mærkningskrav, kræve betydelige ekstra ressourcer at kontrollere. Alene de animalske produkters markedsandel og deres anvendelse i sammensatte produkter gør, at det er en betydelig ko ntrolopgave at løfte. Dertil kommer, at der ikke kan anvendes analytiske metoder som støtte for den gennemførte dokumentkontrol.

Mærkning af genetisk modificerede frø er allerede reguleret i EU's frølovgivning. Mærkningsreglerne omfatter krav om mærkning af GMO-plantesorter på sortslister, i handelskataloger, på etiketter og i handelsdokumenter.

Kravet til sporbarhed - d.v.s. identifikationen - af specifikke GMO-frø vil blive opfyldt med et kommende forslag til ændring af EU-frølovgivningen, hvorefter navnet på GMO'en også skal angives.

På frøområdet skal det eksisterende kontrolsystem primært sikre, at kravene til sortsægthed og sortsrenhed bliver opfyldt.

For så vidt angår den særlige kontrol af GMO-indhold i frø skal der etableres udtagning og analyse af prøver af frø for at kontrollere overholdelse af GMO-mærkningsreglerne.

Kontrollen af GMO i frø kan begrænses til de arter, hvor der er udviklet GMO'er, som vil kunne være relevante at dyrke i Danmark. I øjeblikket drejer det sig om raps, majs og sukkerroer.

For foderstoffer betyder Kommissions forordningsforslag, at foderstofvirksomhederne skal implementere et kvalitetsstyringssystem til sporing af foderstoffer, der består af eller indeholder GMO og produkter, der er produceret af GMO. Oplysningerne skal opbevares i firmaet og videregives ved salg og markedsføring af foderstofferne. Dette system skal efterfølgende gøre det muligt at spore og eventuelt tilbagetrække et produkt fra markedet på alle stadier af dets markedsføring.

Den offentlige kontrol omfatter kontrol af implementeringen af kvalitetsstyringssystemet og løbende kontrol af systemet på virksomhederne, herunder udtagning af prøver til analyse for GMO-indhold.

Mærkningskontrollen af foderstofferne vil udgøre en del af ovennævnte kontrol af virksomhedernes kvalitetsstyringssystemer.

Endvidere foretages prøvetagning og analyse af foderstoffer efter risikovurdering. Denne kontrol indgår også i forslaget om indførelse af en national mærkningsordning for GMO i foderstoffer, som er under udarbejdelse i Fødevareministeriet.

De samlede kontroludgifter for frø og foderstoffer (ved prøvetagning og analyse af i alt 550 prøver årligt) vil udgøre 3 millioner kroner årligt. Herudover vil der være udgifter til apparatur på 1 million kroner det første år.