Om det seneste »Eurobarometer« viser udbredt EU-skepsis i befolkningerne.

Spm. nr. S 275 - besvaret 24/10-2001

13) Til udenrigsministeren af:
Frank Dahlgaard (KRF):
»Kan udenrigsministeren bekræfte, at det seneste »Eurobarometer« fra Kommissionen viser, at befolkningen i de fleste EU-lande enten er ligeglade eller direkte lettede, såfremt EU skulle forsvinde, og kan udenrigsministeren på den baggrund bekræfte, at danskerne ikke er mere »fodslæbende« eller forbeholdne over for unionen end folk i de fleste andre EU-lande?«

Skriftlig begrundelse

Det seneste halvårlige »Eurobarometer« fra Kommissionen indeholder resultaterne af en række meningsmålinger om EU-befolkningens holdning til bl.a. EU og til deres egne nationale demokratier. Undersøgelsen er bl.a. omtalt i dagbladet B.T. den 19. oktober 2001. Det fremgår bl.a. heraf, at danskerne langtfra er de eneste folk i EU, som er skeptiske over for unionen.

Frank Dahlgaard (KRF):
Regeringen har jo for uvane, i øvrigt sammen med de store oppositionspartier, at give et billede af Danmarks forhold til EU som et land og en befolkning, der er imod, er fodslæbende og ikke rigtig vil være med. Men så kommer der altså nu en meningsmålingsundersøgelse, som er offentliggjort
i EU-Kommissionens »Eurobarometer«, og som viser, at et flertal, omkring 7 ud af 10 i gennemsnit for alle de 15 EU-lande, ville være ligeglade eller ligefrem begejstrede, hvis man nedlagde EU. Den danske holdning er ikke mere negativ over for EU end gennemsnittets, snarere en lille smule mere positiv end i EU som helhed. Vil regeringen ikke på den baggrund medgive, at Danmark ikke er et ringere land, og at den danske befolkning ikke er mere negativ eller fodslæbende over for EU end de andre lande og befolkninger?

Udenrigsministeren (Ole Stavad, fg):
Først vil jeg gerne takke hr. Frank Dahlgaard for fleksibiliteten, så jeg på udenrigsministerens vegne har fået mulighed for at besvare spørgsmålet. Det synes jeg var venligsindet. Men jeg har i øvrigt undret mig en anelse over spørgsmålet.
     Det er klart, at selvfølgelig kan jeg bekræfte de konkrete oplysninger, i og med at jeg går ud fra, at det, vi har adgang til i »Eurobarometer«, er rigtigt. Jeg mindes aldrig, at jeg personlig har givet udtryk for, at danskerne var fodslæbende, og jeg spurgte udenrigsministeren i går - man skal jo være sikker, når man også svarer på en andens vegne - om han mente nogen sinde at have givet udtryk for, at danskerne var fodslæbende. Han kunne heller ikke huske noget om, at han havde givet udtryk for noget i den retning.
     Jeg har bestemt ikke et billede af, at Danmark er mere fodslæbende end andre lande i forholdet til EU. Man kan sige, at vi har haft en anden slags debat end de fleste andre steder, fordi vi har haft en række folkeafstemninger og inddraget befolkningen i en række vigtige europæiske beslutninger. Det er i øvrigt interessant, hvis man kigger i det pågældende »Eurobarometer«, at et af de lande, som ifølge undersøgelsen angives at være mest positivt over for eller begejstret eller glad for EU - hvilket udtryk man nu vil anvende - faktisk kommer ind som nr. 2. Det er Irland, som vi jo ved i øjeblikket forsøger at forholde sig til problemstillingen efter den folkeafstemning, de havde om den seneste traktat.
     Efter den måde, man måler på i »Eurobarometer«, kommer Danmark ind som nr. 7. Efter oplysningerne ville 34 pct. være kede af eller synes, det var et stort problem, hvis det var sådan, at vi ikke havde EU. Gennemsnittet af undersøgelserne
i de 15 lande er 28 pct., så det er bestemt ikke noget, der giver udtryk for fodslæberi. Men egentlig har jeg lidt svært ved at forstå baggrunden for hr. Frank Dahlgaards spørgsmål, for hvis vi ikke havde et sted, hvor man internationalt kunne lave nogle spilleregler, nogle færdselsregler, måtte man efter min opfattelse nok skynde sig at få lavet det, hvis man da ikke lige mener, at markedskræfterne skal bestemme det hele ubegrænset.

Frank Dahlgaard (KRF):
Tak for svaret.
     Jeg er personlig, og det er mit parti også, blandt dem, der ønsker, at vi skal have et EU, men jeg hører også til blandt dem, som ikke synes, at vi skal sige ja og amen til det alt sammen, men at en europæisk klub, hvor man prøver at løse fælles og grænseoverskridende problemer, er en god ting.
     Men ministeren forsøger jo at løbe fra det billede, som regeringen sammen med oppositionen, også Venstre og De Konservative, har givet af Danmark som noget særligt: Vi vil ikke være med, vi har nogle forbehold om forsvar og fælles mønt og statsborgerskab og det retlige og de indre områder, så vi skal frasige os formandskabet, og vi skal det ene og det andet. Man fører fra regeringens side en politik, som der ikke er baggrund for, hvor man ligesom giver Europa det indtryk, at Danmark ikke er et ordentligt EU-land, vi er lidt på sidelinjen, vi må nok hellere melde os ud, og vi beklager meget den lidt dumme danske befolkning. Ja, det er det indtryk, man giver.
     Men så viser det sig, at vi faktisk er noget mere positive end de andre lande. Vi ligger på den rigtige, den pæne side af gennemsnittet, så vil ministeren medvirke til på regeringens vegne i den korte tid, der er tilbage af ministerens tid i regering, at give et andet billede, omtale Danmark positivt i EU-sammenhæng ude i Europa og være stolt over, at vi har en befolkning, som ved noget om tingene og ikke siger ja og amen til hvad som helst?

Udenrigsministeren (Ole Stavad, fg):
Nu er »stolt« et svært ord i en vendelbos mund, men jeg kan da meddele hr. Frank Dahlgaard, at jeg altid har været glad for at repræsentere den danske befolkning, både i EU og andre internationale sammenhænge.

      Nu kan jeg desværre ikke huske den præcise ordlyd af Piet Heins gruk, men det, der fremgår af grukket, er, at der er sådan en velkendt metode med at pådutte en anden noget, der er tåbeligt, og som enhver kan se det forkerte i. Det billede, som hr. Frank Dahlgaard tegner af regeringen og andre partier her i Folketinget i forhold til den danske befolkning og EU, er bestemt ikke et, jeg genkender.
      Det er en nøgtern konstatering, at der er nogle områder, hvor Danmark i øjeblikket står uden for. Jeg mener, at det er en ordentlig og reel politisk diskussion, hvor vi kan være uenige, hr. Frank Dahlgaard og jeg, om, hvorvidt det er klogt, at vi er uden for, eller om det var klogere, at vi var med, og at vi tager den debat med befolkningen på vore argumenter. Det mener jeg er regulær politik.
     Jeg siger heller ikke ja og amen, og jeg kan forstå, at det gør Kristeligt Folkeparti heller ikke, til alt, der foregår i EU, men jeg tror måske, at vores grænser, sagt til hr. Frank Dahlgaard, for, hvor vi synes, det er klogt, at vi laver ting i fællesskab, og hvor vi skal holde os uden for, når vi går ud og anbefaler befolkningen, hvordan vi skal deltage i det europæiske samarbejde, ligger forskellige steder.
      Jeg mener, vi i Danmark har en spændende dialog med den danske befolkning. Jeg er såmænd ked af, at det er så svært at få den diskussion imellem folkeafstemninger, Europaparlamentsvalg. Jeg synes, vi har behov for en langt, langt mere sprudlende diskussion. Jeg forsøger ofte selv at lægge op til det, når jeg er ude, men jeg må konstatere, at hvis det ikke er lige op til en begivenhed, er det meget svært at få engagementet i den debat. Det beklager jeg, men vi kan konstatere, at det er formentlig langt, langt sværere
i de fleste andre lande.

Frank Dahlgaard (KRF):
Jeg vil da spørge ministeren, om det gruk, ministeren ikke rigtig kan huske, lyder nogenlunde sådan her:
     En yndet form for polemik er at benytte det probate trick at putte folk en mening på, hvis vanvid alle kan forstå.
     Det er jo ikke det, jeg forsøger.
     Jeg vil tro, at de fleste både herinde og ude i befolkningen har det indtryk, at den danske regering giver et billede af Danmark som et andenrangs EU-land, og det er vel ikke rimeligt.
      Jeg spørger ministeren: Hvad er det for en land af de
15 EU-lande, der er hurtigst til at implementere EU-lovgivning i dansk lovgivning? Jeg mener, det er Danmark. Hvad er det for et EU-land, som foretager de færreste overtrædelser af EU-reglerne, har de færreste sager ved EF-Domstolen? Vi er med som et af de lande, der er de mest lovoverholdende, så vi er ikke noget andenrangs land. Nu viser denne undersøgelse på forskellige områder, at danskerne er mere positive, ganske forbeholdne, men altså alligevel mere positive end en lang række af de andre lande. Vi ligger meget tæt på Tyskland, hvor en stor del af tyskerne ikke er særlig begejstrede for EU. Det kan så være et problem. Jeg synes egentlig også, at det er et problem, men der er jo ingen grund til fortsat at give det billede. Jeg vil slutte med at spørge sådan her: Vil ministeren fjerne den tvivl, der kan være om, at regeringen udadtil betegner Danmark som et førsteklasses ordentligt og hæderligt EU-land?

Udenrigsministeren (Ole Stavad, fg.):
Først vil jeg da takke for hjælpen med grukket. Dernæst vil jeg gerne bekræfte, at jeg mener, at vi på alle de felter, hvor vi deltager i samarbejdet - det er heldigvis absolut i det meste - er et førsteklasses samarbejdsland.
     Når man kan konstatere, at det er forholdsvis få overtrædelser, vi foretager, og at vi også lever op til vores forpligtelser med hensyn til implementeringen, er det bl.a., fordi vi tager debatten, som vi gør. Når jeg eller andre ministre tager ned i EU og forpligter Danmark, har vi parlamentet bag os og med os, og derfor har vi meget sjældent problemet med at levere det, som vi har givet tilsagn om på Danmarks vegne.
      Det mener jeg er en god måde. Det mener jeg er en rigtig måde. Vi forsøger jo som nation også i et samarbejde med Folketinget og Folketingets Europaudvalg selv at gøre det bedre og udbrede det til resten af Europa.
     Så det billede, som hr. Frank Dahlgaard har forsøgt at holde krampagtigt fast i, håber jeg at jeg hermed har dementeret på regeringens vegne, samtidig med at vi selvfølgelig må konstatere, at der er nogle områder, som vi har valgt at stå uden for, og det må vi selvfølgelig forholde os nøgternt til.
     Derfor har vi nogle diskussioner, som de lande, der ikke har valgt at holde sig uden for, i sagens natur ikke får. En af grundene til det kan godt være, at nogle af de andre lande har undladt at spørge deres befolkning, inden de har tilsluttet sig. Det afviser jeg bestemt ikke.

Frank Dahlgaard (KRF):
Det synes jeg egentlig var et godt svar. Når vi har disse forbehold, er det, fordi vi har haft nogle folkeafstemninger, hvor den danske befolkning er blevet spurgt. Vi husker tilbage i september 1992, hvor den franske befolkning blev spurgt, og det blev så et lille ja - jeg tror, det var på 51 pct. - til Maastrichttraktaten. Det var altså fifty-fifty. I Danmark var det så lige på den anden side. Både den danske og franske befolkning var delt på midten. Der var jo ikke nogen reel forskel, men selvfølgelig spiller det en rolle, om man er lige på den ene eller den anden side.
     I kernelandet i EU, Frankrig, er befolkningen altså lige så skeptisk. Det var de dengang. Meningsmålinger viser, at det er de såmænd stadig væk. Men tak til ministeren for det tilsagn om, at man vil føre Danmark frem som et ordentligt EU-land, ikke som et andenklasses EU-land, men et EU-land, som absolut er med i første division i EU-klubben.

Udenrigsministeren (Ole Stavad):
Det arbejde vil jeg sammen med kollegerne fortsætte. Jeg hører så, sagt til hr. Frank Dahlgaard, til dem, der gerne så, at vi også på et tidspunkt kunne være med på første klasse på områder, som vi på nuværende tidspunkt har valgt at stå uden for. Men det er jo en diskussion, vi har med hinanden og med befolkningen, og det har ikke noget at gøre med at være første- eller andenklasses eller fodslæbende i forhold til det europæiske samarbejde.

Hermed sluttede spørgsmålet.