Om Europa-Kommissionen giver fortrinsstilling for betalinger i euro.

Spm. nr. S 23 - besvaret 03/10-2001

2) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (KRF):
»Kan ministeren bekræfte, at Europa-Kommissionen forsøger at indføre euroen ad bagvejen i Storbritannien, Sverige og Danmark ved at give betalinger i euro en fortrinsstilling i forhold til betalinger i de øvrige valutaer i EU-området?«

Skriftlig begrundelse

I forslag fra EU-kommissionen til Parlaments- og Rådsforordning (Proposal for a regulation of the European Parliament and of the council on cross-border payments in euro, Brussels 25/7 2001) om betalinger i euro over EU-grænserne fremgår det, at betaling over grænsen fra ét EU-land til et andet ikke må koste mere i gebyrer end en tilsvarende indenlandsk pengeoverførsel. Banker og andre finansielle institutioner må således ifølge forslaget ikke tage ekstra gebyrer for pengeoverførsler over landegrænserne, så længe betalingen holder sig inden for det indre EU-marked. Dette skal imidlertid ifølge forslaget fra Kommissionen kun gælde for betaling i euro, men ikke for betaling i engelske pund, svenske kroner eller danske kroner. Den foreslåede EU-lovgivning vil således gøre det mere fordelagtigt for virksomheder, institutioner og enkeltpersoner at holde konti i euro end f.eks. i danske kroner, svenske kroner eller engelske pund. Euroen gives altså positiv særbehandling, hvilket strider mod det grundlæggende princip for det indre marked om fri og lige konkurrence. Der findes i dag fire valutaer i EU, nemlig foruden euroen engelske pund, svenske kroner og danske kroner. EU-landenes valutaer vil altså ikke med forslaget få lige vilkår. Denne forskelsbehandling er klart tilsigtet. EU-Kommissionen skjuler på ingen måde hensigten med forslaget. Således hedder det direkte i forslaget: »Denne regulering vedrører alle medlemsstater i Den Europæiske Union, altså ikke bare euro-området. Dette forhold kan indvirke positivt på den offentlige opinion i de medlemslande, som ikke (endnu) er medlemmer af euro-zonen.« På baggrund af det danske forbehold over for euroen - og beslutningen om at holde fast i den danske krone - hvilket senest blev bekræftet af befolkningen ved en folkeafstemning for kun ét år siden, virker Kommissionens forslag uden respekt for det nationale folkestyre.

Frank Dahlgaard (KRF):
Her midt i sommer kom der et forslag fra Kommissionen, som betyder, at overførsler mellem landene, pengeoverførsler, i bankgebyrer ikke må koste mere end overførsler inden for det enkelte land. Men det gælder vel at mærke kun, hvis overførslerne sker i euro, ikke hvis det sker i britiske pund, i svenske kroner eller i danske kroner. Og det opfatter jeg og mange andre som et forsøg på at indføre euroen ad bagdøren, bl.a. i Danmark.
     Er det ikke korrekt, at det forholder sig sådan?

Frank Dahlgaard (KRF):
Jamen tak for det svar, som var en hel del mere positivt, end jeg havde frygtet og forventet. Så tak for det, vil jeg sige til økonomiministeren.
     Men mit spørgsmål er jo så: Hvad vil regeringen så gøre, hvis det går igennem på denne her måde? Jeg går ud fra, at især de britiske banker og de britiske politikere råber højt, de vejer tungt til. De bliver jo også udsat for negativ særbehandling, hvis det her går igennem.
     Men jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstod ministerens svar. For én ting er, at det skal være omkostningsbestemt. Jeg ved ikke, om det koster mere at sende betalinger elektronisk fra København til Sicilien end fra København til Aalborg, det tror jeg egentlig ikke, så det skulle der vel ikke være noget i vejen for.
     Men jeg forstod ikke rigtig, at man med rimelighed kan give én valuta, nemlig euroen, positiv særbehandling i EU og så give de andre valutaer, svenske, norske kroner og britiske pund, dårligere vilkår. Vil ministeren ikke bekræfte, at hun er enig med mig i, at det faktisk vil stride mod principperne omkring det indre marked, som netop hedder fri konkurrence og lige vilkår? Og det må vel egentlig også gælde for valutaerne.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg synes, det er lidt vanskeligt.
     Jeg er enig i det grundlæggende, at vilkårene for formidling af danske kroner ikke skal være ringere end for andre valutaer inden for det indre marked. Det er min principielle holdning, og der tror jeg hr. Frank Dahlgaard og jeg er enige.
     Så kan man diskutere, hvordan et forslag som det, der nu er lagt frem, hænger sammen med indre marked-tankegangen. Det er jeg faktisk, for at sige det ligeud, ikke helt afklaret omkring. Det er en lidt kompliceret diskussion, for lastbiler betaler jo også forskellige benzinpriser og forskellige slags vægtafgifter. Nu tænker jeg på transport via landevejen.
     Jeg synes grundlæggende, at det er et kedeligt forslag, Kommissionen er kommet med, af flere forskellige grunde.
     Der er meget, der tyder på, at der stort set ikke er nogen lande, der er enige i Kommissionens forslag. Det har en meget lang, trang vej for at blive til noget.
     Hvis det bliver til noget, lover jeg, at de betingelser, der så kommer til at gælde for euroen, også vil omfatte kronen. Sverige har meldt det samme. Storbritannien har ikke meldt noget endnu, andet end at de er imod forslaget.

Frank Dahlgaard (KRF):
Tak for svaret. Det synes jeg er meget tilfredsstillende.
     Mit spørgsmål her til sidst skal så være: Hvad har regeringen gjort indtil nu? Det ligger ligesom i det, ministeren sagde, at man har reageret allerede. Hvad har man sagt? Hvad har de andre sagt? Hvad vil man gøre, hvis det her alligevel ser ud til at kunne samle et flertal?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Regeringen har tilkendegivet det, jeg har sagt, men der er ikke engang i Europaudvalget givet et mandat, sådan som jeg husker sagen. Det er ikke færdigbehandlet politisk, men regeringen har tilkendegivet stor betænkelighed og afstandtagen til nogle af forholdene i forslaget, sådan som jeg har beskrevet det her, men i givet fald skal det jo igennem Europaudvalget, og der skal gives et forhandlingsoplæg, hvis vi når dertil i sagens behandling.
     Det andet var spørgsmålet om, hvad de andre lande har sagt. De meldinger, jeg har fået, har været, at de har den samme type indvendinger til måden, Kommissionen mener det skal gennemføres på, at det ikke uden videre er omkostningsbestemt, den pris, der i givet fald skal være på betalingsformidlingen, og det generer andre lande. Derfor er der ikke noget, der tyder på, at der er et egentligt flertal at øjne foran os.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Spm. nr. S 10 - besvaret 03/10-2001

3) Til indenrigsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
»Vil ministeren tage initiativ til, at samtlige opholdstilladelser, der er givet inden for de seneste f.eks.
20 år, gennemgås og tjekkes grundigt med henblik på at finde mulige terrorister blandt denne persongruppe?«

Peter Skaarup (DF):
Siden ændringen af udlændingeloven tilbage i 1983 har vi set rigtig mange eksempler på udlændinge, der kommer til Danmark som asylsøgere og så efterfølgende får opholdstilladelse her.
     Der har igennem årene også været eksempler på folk, der har benyttet Danmark som dække for at udøve virksomhed, som vi under normale omstændigheder vil karakterisere som terrorisme.
     Vi har senest set historien fra Sorø, hvor der er en irakisk hærchef, der tilsyneladende bor dér og har gjort det
i nogen tid. Vi synes, at det er meget uheldigt, at det viser sig, at vi igennem årene har givet opholdstilladelse til personer, der på den måde på alle måder - i hvert fald i den almindelige befolknings øjne - ser ud til at have opnået asyl på et grundlag, som ikke er rimeligt. På den baggrund vil vi godt spørge indenrigsministeren, om regeringen vil tage initiativ til at gennemgå alle de opholdstilladelser, der er givet, specielt med henblik på asyl, igennem de seneste 20 år. Det kunne vi godt tænke os, at ministeren her i Folketinget i dag giver tilsagn om at man vil gøre.

Indenrigsministeren (Karen Jespersen):
Hvis politiet har et ønske om at gennemgå et større eller mindre antal sager, samarbejder udlændingemyndighederne naturligvis fuldt ud omkring den opgave, men det beror på en politimæssig vurdering, hvorvidt der er behov for at gennemgå en række sager. Hele efterforskningen af terrorismen hører jo under Justitsministeriet.
     Er der et ønske fra politiet om at gennemgå et større eller mindre antal sager, skal udlændingemyndighederne ikke lægge dem nogen sten i vejen.

Peter Skaarup (DF):
Det vil jeg nok sige er et meget utilfredsstillende svar, og det kan vist heller ikke overraske ministeren, i og med at det jo er en del af den offentlige debat specielt i øjeblikket, at vi har boende en udenlandsk hærchef i Danmark, som har udøvet meget grov virksomhed, i hvert fald virksomhed, der tangerer krigsforbrydelser, krigsforbrydelser, der bestemt ikke er noget, Danmark på nogen måde kan sympatisere med, har krænket menneskerettigheder osv., hvor han har været. Han har altså ophold i Danmark, godt nok tålt ophold, men ophold i Danmark.
     Vi mener, at der er brug for, at regeringen gennemgår de her ting, og vi kunne godt tænke os, at ministeren mere klart siger, at det også er regeringens politik, i stedet for bare at henvise til politiet og sige, at hvis der er et ønske dér, så kan man gøre det.
     Jeg vil også godt spørge ministeren, om ministeren mener, det var en fornuftig ændring, der blev indført i udlændingeloven, og som medførte, at opgaven med at afhøre asylansøgere blev overført fra politiet til Udlændingestyrelsen, altså at politiet ikke i dag afhører den slags asylansøgere. Vil ministeren medgive, at den lovændring, der skete i 1995, set i bakspejlet har været forkert?
     Jeg vil også godt spørge, om den general - og det gælder sådan set alle, der kunne være i samme kategori - der har ophold i Danmark, ved at gifte sig med en dansk statsborger kan opnå familiesammenføring og på den konto sådan set gå fra at være på det, man kalder tålt ophold, til at gå over og blive familiesammenført og dermed få opholdstilladelse, dansk statsborgerskab osv.

Indenrigsministeren (Karen Jespersen):
Svaret på det sidste spørgsmål er nej.
     Nu skal jeg lige tænke mig om. Nu glippede det lige, hvad det andet spørgsmål var. Jo, det indgår jo i regeringens lovprogram at styrke samarbejdet mellem politiet og udlændingemyndighederne og styrke politiets muligheder for efterforskning. Det bliver der jo arbejdet med i et samarbejde mellem Justitsministeriet og Indenrigsministeriet om, hvordan det bedst sker, og der vil Folketinget selvfølgelig hurtigst muligt få forelagt forslag til ny lovgivning.

Peter Skaarup (DF):
Jeg fik ikke helt fat i, hvad svaret nej betød. Hvad var det for et spørgsmål, der blev svaret nej til?
     Jeg vil godt gentage spørgsmålet, hvis det kan hjælpe ministeren, nemlig: Vil man gennemgå de her opholdstilladelser?
     Jeg er sådan set ligeglad, om det er politiet eller Udlændingestyrelsen, eller hvem det er. Bare de bliver gennemgået.
     Det andet spørgsmål lød: Er det sådan, at man kan opnå familiesammenføring som nu i tilfældet med hærchefen, som jeg er bekendt med har søgt familiesammenføring og åbenbart måske kan gå fra at være på det, man kalder tålt ophold, til at få familiesammenføring med hvad dertil hører: senere dansk statsborgerskab?
     Jeg vil også godt spørge ministeren, og det gælder egentlig regeringen som helhed: Mener ministeren, at det er en ministers forpligtelse at sikre, at der sker en underretning af Folketinget, når man bliver bekendt med oplysninger om, at der i Danmark opholder sig personer, der har udført krigsforbrydelser eller bestialske forbrydelser i omverdenen? Finder ministeren omvendt, at det vil være berettiget for en minister at fortie viden herom?

Indenrigsministeren (Karen Jespersen):
Svaret gik på, at man, hvis man er på tålt ophold, ikke kan blive familiesammenført til et andet opholdsgrundlag i Danmark.
     Om efterforskning og politiet: Efterforskning af terrorisme, altså det - som det fremgår af spørgsmålet - eksplicit at prøve at opspore og finde, efterforske terrorisme, hører under Justitsministeriet og politiet. Der er sammenspillet jo sådan, at det er dem, der tager initiativet, og er der i efterforskningen brug for oplysninger fra udlændingemyndighederne, jamen så bidrager vi alt, hvad vi kan, med de oplysninger, men det er stadig væk en politimæssig opgave at efterforske terrorisme.

Peter Skaarup (DF):
Så kan vi altså konstatere, at den ansøgning om familiesammenføring, som den her hærchef åbenbart har afleveret, ikke bliver imødekommet; han vil ikke kunne få familiesammenføring.
     Jeg vil godt spørge i samme forbindelse: Er det sådan, at man, hvis man er på tålt ophold, kan få sprogundervisning her i landet betalt af skatteyderne, eller kan man ikke?
     I det hele taget synes jeg, at regeringen i den her sag er meget tilbageholdende med at give nogen tilsagn, og det synes jeg er meget irriterende. Jeg kan høre på ministeren, at der bliver henvist til, at hvis politiet anser det for nødvendigt, måske osv., vil man give tilsagn om at åbne arkiverne; så vil man give politiet tilladelse til at undersøge de pågældende personer. Men jeg kunne jo godt tænke mig - og det synes jeg egentlig ville være rimeligt at ministeren gav tilsagn om - at regeringen traf foranstaltninger og sagde: Vi vil have den her undersøgelse. Vi kan ikke leve med, at der opholder sig personer på dansk grund, som har begået krigsforbrydelser eller terrorhandlinger eller har medvirket til det, måske har medvirket til de terrorhandlinger, vi har set i USA. Så vil ministeren ikke godt give tilsagn om, at regeringen offensivt vil iværksætte den undersøgelse?

Indenrigsministeren (Karen Jespersen):
Nu er det lidt uklart, hvad spørgeren vil have undersøgt, for jeg synes, alle mulige andre undersøgelser bliver blandet ind i det.
     Altså: Det, formuleringen gik på, var at undersøge opholdstilladelser 20 år tilbage. Og opholdstilladelser er jo altså både tilladelser til at arbejde og familiesammenføringer. Jeg tror, der er omkring 30.000 anmodninger i øjeblikket om opholdstilladelse ud over 10.000 asylansøgere - så vidt jeg husker. Sådan har jeg forstået spørgsmålet, og kernen i det spørgsmål er jo, hvordan man opsøger og finder frem til terrorister med henblik på at efterforske og anklage, og det er en politimæssig vurdering. Den undersøgelse, den efterforskning, ligger i Justitsministeriets regi, og det er politiets ansvar, men vi bidrager alt det, vi kan, med materiale inden for de rammer, loven giver os i dag, for at lette politiets arbejde.
     Nej, hvis man er på tålt ophold, kan man ikke få tilladelse til at blive familiesammenført, og de regler, der gælder for tålt ophold, er de samme regler, som hvis man er asylansøger. De muligheder og vilkår, man har som asylansøger, gælder altså også for den gruppe, der er på tålt ophold.

Formanden:
Hr. Peter Skaarup - sidste omgang.

Peter Skaarup (DF):
Så vil jeg så godt spørge ministeren om noget vedrørende den person, vi taler om her, når vedkommende ikke længere har tålt ophold. Jeg ved ikke, om der går 5, 10 eller 20 år, før det tålte ophold er væk, for der er vel ingen udsigt til, at manden kan komme tilbage til Irak på noget tidspunkt. Det er vel også derfor, personen tager undervisning.
     Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om personen, når det tålte ophold eventuelt er færdigt, så vil kunne få familiesammenføring, altså gifte sig med en dansk statsborger og komme her til landet.
     Så vil jeg godt igen sige, at jeg synes, det er meget, meget utilfredsstillende, at regeringen ikke vil give tilsagn om at lave en altomfattende undersøgelse af det her. Jeg tror, der er en meget stor utryghed ude i befolkningen ved, at man siger: Nå ja, men det er politiets opgave, og der er noget med Udlændingestyrelsen og sådan noget, men ikke i dag giver tilsagn om, at man laver den undersøgelse.
      Jeg kunne godt tænke mig at ministeren som en strammer på det her område - det fremgår det mange gange i hvert fald af medierne at ministeren er - vil give tilsagn om at undersøge det her. Jeg ved godt, at det er meget store tal, vi taler om. Det er meget store tal, og det er jo i virkeligheden også det, der er problemet: at vi giver asyl og familiesammenføring til så utrolig mange mennesker. Men det ændrer ikke ved, at det er nødvendigt med den undersøgelse, og den bør regeringen gennemføre.

Indenrigsministeren (Karen Jespersen):
Nej, hvis man er på tålt ophold, er det ikke muligt at opnå familiesammenføring, og der er ikke nogen tidsbegrænsning.
     Jeg må stadig væk henvise til, at når det drejer sig om at efterforske og opspore terrorister, er det politiets arbejde. Hvis man vil gennemgå noget materiale, det være sig udlændingemyndighedernes arkiver eller andet materiale, er det derfor en politimæssig beslutning, hvad det er, man ønsker at få. Det, jeg så siger, er: Jeg vil ikke lægge nogen sten i vejen. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan inden for lovens rammer, og give dem det materiale, det er muligt at give.
     Det, regeringen så også er ved, er at udvide mulighederne for et samarbejde, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at lette politiets muligheder for at efterforske.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Spm. nr. S 22 - besvaret 03/10-2001

4) Til trafikministeren af:
Frank Dahlgaard (KRF):
»Kan ministeren bekræfte, at regeringen har planer om at indføre EU-nummerplader på danske biler, og vil regeringen i givet fald gøre det strafbart at overklæbe det blå EU-flag - også hvis nationalitetsbetegnelsen (DK) fortsat er synlig på nummerpladen?«

Skriftlig begrundelse

Trafikministeren har for nylig oplyst, at han i øjeblikket undersøger muligheden for etablering af en såkaldt frivillig ordning, således at bilister kan vælge mellem den sædvanlige danske nummerplade og en nummerplade med EU-logo.
     En sådan frivillig ordning med to slags nummerplader på danske biler er selvsagt usædvanlig og vil givetvis være en forløber for en obligatorisk ordning med EU-nummerplader på alle dansk indregistrerede biler. Derved vil man tvinge den store del af befolkningen, som er EU-modstandere eller skeptiske, til at have EU-symboler på deres biler. Dét vil givetvis opleves som en krænkelse af den personlige og politiske frihed - og vil vel nogenlunde svare til, at socialdemokrater tvinges til at reklamere for Det Konservative Folkeparti, eller omvendt. De mange EU-modstandere vil derfor i givet fald have et naturligt ønske om at fjerne eller tildække de uønskede EU-symboler på deres biler.
     I Storbritannien, hvor man allerede har EU-nummerplader som en obligatorisk ordning, er det strafbart at tildække det blå EU-flag på pladen. Spørgsmålet er, om det også kan blive virkelighed i Danmark.

Frank Dahlgaard (KRF):
Baggrunden for spørgsmålet er, at ministeren i et svar på et skriftligt spørgsmål har oplyst, at man i regeringen overvejer at indføre EU-nummerplader i Danmark - i første omgang som en frivillig ordning.
     Spørgsmålet går på, om ministeren kan bekræfte det, og om det i givet fald bliver strafbart, hvis de, der er modstandere af unionsudviklingen, finder på at overklistre de symboler, de ikke bryder sig om. Bliver det så strafbart?

Trafikministeren (Jacob Buksti):
Nej, jeg kan absolut ikke bekræfte, at regeringen har planer om at indføre EU-nummerplader på danske biler. Tværtimod har jeg nu flere gange, bl.a. med svar på spørgsmål nr. S 3688 af
6. september 2000 og senest med svar på spørgsmål nr. S 3897 af 18. september 2001 oplyst Folketinget og Folketingets Trafikudvalg om, at regeringen ingen - jeg gentager: ingen planer har om at indføre EU-nummerplader i Danmark som en obligatorisk ordning. Det problem, spørgeren peger på, vil således ikke kunne komme til at foreligge, eftersom ingen vil blive tvunget til at påsætte en EU-nummerplade mod deres vilje. Det eneste, der er sket, er, at jeg har bedt om at få undersøgt muligheden for at etablere en ordning, så folk, der positivt ønsker en EU-nummerplade, kan få mulighed for det gennem en frivillig ordning, således at der i givet fald kan vælges mellem den almindelige danske nummerplade og en nummerplade med EU-symbol.

     Den endelige stillingtagen hertil vil naturligvis afhænge af, om det overhovedet er muligt rent praktisk at gennemføre en sådan ordning, og det er for tidligt at sige noget om det nu, da arbejdet hermed ikke er færdiggjort.
     Men retstilstanden er altså, at der ikke indføres en obligatorisk ordning med EU-nummerplader i Danmark, og sådan vil det vedblive at være, og ingen vil derfor kunne komme til at køre med en EU-nummerplade mod deres vilje.

Frank Dahlgaard (KRF):
Ministerens svar bekræfter, at man har overvejelser om at indføre EU-nummerplader, og at det altså skal være en frivillig ordning.
     Anser ministeren det for at være seriøst, at man skal køre i Danmark med to forskellige typer nummerplader: En, der er EU's, og en, der er den gode, gamle danske? Er det ikke at sætte dele af befolkningen op mod hinanden med forskellige typer nummerplader, er det ikke at politisere trafikken? Hvornår regner man med, at disse undersøgelser om at indføre denne frivillige ordning er tilendebragt?
     Og endnu et tillægsspørgsmål: Har man sådanne ordninger
i andre lande med en national nummerplade og en EU-nummerplade? Og det sidste spørgsmål i tillæg: Er det her ikke, hvis det bliver sat i værk, forløberen for en obligatorisk ordning
- i starten er det frivilligt, og så bliver det obligatorisk?

Peter Skaarup (DF):
Nu gør ministeren her i dag et nummer ud af at sige, at der er tale om en frivillig ordning, men man undersøger altså alligevel fra Trafikministeriets side, hvordan man kan indføre sådanne EU-nummerplader i Danmark, så jeg kunne godt tænke mig at spørge: Hvad er egentlig årsagen til, at man gør det? Hvorfor er man så forhippet på at introducere sådan nogle EU-nummerplader i Danmark? Jeg tror nemlig, at der er mange danskere, som bestemt ikke synes, at det er særlig tillokkende at køre rundt med sådan nogle nummerplader.
     Derfor vil jeg godt høre ministeren, hvorfor man egentlig overhovedet overvejer det. Jeg ved, at i Storbritannien er der nærmest gået sport i, at man overmaler de her nummerplader med Union Jack for at vise, at man altså er englænder. Man er ikke europæer, man er ikke EU-borger. Kunne ministeren ikke forestille sig, at der måske vil ske det samme i Danmark mod nogle af de få biler, der måtte køre rundt med en EU-nummerplade?

Trafikministeren (Jacob Buksti):
Ja, hr. Frank Dahlgaard må have mig undskyldt, men når jeg tænker på hr. Frank Dahlgaards nyligt opnåede partitilhørsforhold, må jeg sige, at jeg synes, det er fuldstændig guddommeligt.
     Den her diskussion er jo et udtryk for, at hr. Frank Dahlgaard tilsyneladende læser de svar, der er givet til Folketinget - inklusive det, hr. Frank Dahlgaard selv henviser til - på samme måde, som en vis mand læser Bibelen. Det kan jo ikke nytte noget, at man gør sig så store anstrengelser for at skabe det indtryk, at der er ved at blive lavet en obligatorisk ordning, når det notorisk er understreget op til flere gange, at det er der ikke tale om.
     Det, der er retstilstanden, er, at det positivt i regeringen er blevet besluttet, at man ikke skal have EU-nummerplader som en obligatorisk ordning.
     Den eneste grund til - og det er også svar til hr. Peter Skaarup - at jeg har bedt om at få undersøgt, om der overhovedet er en mulighed, er, at der faktisk er mennesker i det her land, der har henvendt sig til mig og spurgt, om de må få lov til at få en. Og før jeg kan sige til dem, at det må de ikke, ville jeg gerne gerne have oplyst, om det overhovedet er muligt, under forudsætning af at det stadig væk er den danske regerings holdning, at vi ikke skal have EU-nummerplader som en obligatorisk ordning i Danmark.
       Derfor kommer det problem, som hr. Frank Dahlgaard og hr. Peter Skaarup her opregner, aldrig til at foreligge, hvis man da ikke vil lave sabotage på andre folks nummerplader. Jeg kan bare ikke forstå, at de, der er modstandere af EU, er så stærke modstandere, at de ikke vil give folk, som synes, at en sådan nummerplade er pæn, i det mindste mulighed for at kunne få en, hvis de selv positivt beder om det; men der er ingen - ingen, der vil blive tvunget til at køre rundt med en EU-nummerplade, hvis de ikke vil have den.

Frank Dahlgaard (KRF):
Det var noget af en guddommelig argumentation fra ministeren, som jo helt klart bekræfter, at man overvejer at indføre to forskellige nummerplader i Danmark - den ene skal være en EU-nummerplade, og den anden skal være den danske. Hvis man gør det, er det vel kun forløberen for at gå over til EU-nummerpladen. Det var det første spørgsmål.
     Ministeren svarede ikke på de andre.
     Findes der andre lande i Europa, der har den samme guddommelige tankegang, som ministeren og hans regering åbenbart har, at man skal have to forskellige nummerplader? Findes det? Og hvor længe havde man forestillet sig, at det skal køre?

Christian H. Hansen (DF):
Når ministeren nu siger, at det ikke er en obligatorisk ordning, så lyder det jo flot, at det ikke er det; det lyder nærmest, som om det bliver listet ind ad bagdøren. Men når nu man vil gøre det til en frivillig ordning, at man kan få lov til at køre med EU-nummerplader, kunne man så også forestille sig, at den del af befolkningen, som jeg tilhører, som bor i Jylland, ad frivillighedens vej kunne få lov at få en jysk nummerplade, og dem fra Fyn kunne få en fynsk nummerplade, og vi sådan kan få forskellige nummerplader i Danmark?
     Er det det, ministeren er ved at lægge op til? For jeg tror da, at det med en jysk nummerplade ville blive positivt modtaget dér, hvor jeg kommer fra.

Trafikministeren (Jacob Buksti):
Nu er det sådan, at jeg forsøger at tage det her seriøst, og derfor tror jeg, at jeg helt vil undlade at svare på det sidste spørgsmål. Jeg tror ikke engang, at spørgeren selv mener, at der er nogen som helst chance for, at man indfører det system, så jeg opfatter det som et indlæg i en debat, hvor man forsøger at skabe det billede, at man er ved at liste noget ind ad bagdøren. Men det er man ikke.
     Der kan jeg godt sige til hr. Frank Dahlgaard: Det er sådan, at selv om EU har forsøgt at ville gøre det her obligatorisk, så er det ikke lykkedes. De lande, som har besluttet det, har gjort det frivilligt. Og de, der har gjort det, har gjort det ved at sige enten/eller. Det har hr. Frank Dahlgaard fuldstændig ret i.
     Det eneste, jeg har bedt om, er at få undersøgt, om vi kan lave en ordning, der siger både/og ud fra den betragtning, at hvis der er nogle, der gerne vil, hvorfor skal vi så forhindre det? Men deri ligger der ikke nogen som helst antydning af, at det skal ende med en obligatorisk ordning. Det har jeg understreget så mange gange, og uanset hvor mange gange, hr. Frank Dahlgaard bliver ved med at gentage, at det er anderledes, så passer det ikke. Og det passer heller ikke i forhold til de svar, der er afgivet til Folketinget.
     Så må hr. Frank Dahlgaard påstå, at jeg giver forkerte svar til Folketinget, men det står i begge disse her, at der ingen planer er. Og der er ingen planer.

Frank Dahlgaard (KRF):
Ja, men ministeren har jo lige sagt, at der er planer om at lave det, det skal bare være frivilligt. Nu siger ministeren så - og tak for svaret - at hvis disse planer sættes i værk, som ministeren, hvis jeg hørte rigtigt, betegnede som seriøse, så er Danmark det eneste land med to slags nummerplader. Det vil så være det eneste land, de andre vælger enten EU's eller at køre videre med de nationale.
     Men her skal vi altså i seriøsitetens navn, kan jeg forstå, have to forskellige nummerplader. Og når ministeren oplyser, at motivet til at undersøge det her er, at der er kommet ønsker til ministeren om at få en EU-nummerplade, for det er der nogle, der gerne vil have, så vil jeg gerne her i Folketingssalen fremsætte et ønske - og jeg er sikker på, at der er mange sammen med mig, der ønsker det - om at få en nordisk nummerplade sammen med de andre nordiske lande. Det er så et ønske, som jeg vil bede ministeren om at undersøge seriøst.

Christian H. Hansen (DF):
Nu kan jeg jo ikke takke ministeren for svaret, for ministeren svarede ikke. Ministeren syntes nærmest, at det var et morsomt spørgsmål. Det var faktisk alvorligt ment.
     Hvordan kan ministeren lave en ordning, hvor man åbner op for, at man skal have to muligheder, men man må ikke have tre muligheder eller fire muligheder eller fem muligheder? Det kan godt være, ministeren prøver at liste det her ind ad bagdøren og så prøver at undgå at svare på tingene i Folketingssalen, men ministeren må meget gerne svare.

Trafikministeren (Jacob Buksti):
Det er utroligt! Situationen er: Vi har den nummerplade, vi har. Den er dansk, og det er det, der er beslutning om. Inden for det nummerpladesystem, vi har, kan hr. Frank Dahlgaard og hr. Christian H. Hansen jo vælge alle de nummerplader, man vil, hvis man vil betale 7.200 kr. pr. stk. Det er endda et forslag, som jeg ved, at gode folk havde som en af deres mærkesager, da det hed Fremskridtspartiet. Da fik man gennemført, at man kunne vælge sig sin egen nummerplade, hvor man kunne skrive alle mulige mærkelige ting og sager på. Sådan nogle kan man stadig væk få, men om det så er en anden slags nummerplader, skal jeg ikke gøre mig klog på.
     Det eneste, jeg bare mangler forklaring på sådan til min egen selvforståelse, er: Hvordan kan det være, at vi ikke kan give folk, som gerne vil have sådan en, mulighed for at få sådan en, når vi så i øvrigt siger, at hvis man ikke positivt beder om det, så får man den, som vi har besluttet, at vi skal have, nemlig den gode danske nummerplade.
     Jeg kan ikke forstå, hvorfor man vil stå her og skabe det billede, at vi forsøger at liste noget ind ad bagdøren. Nej, det gør vi ikke. Det er jo præcis det, vi har. Det er positivt besluttet, at nummerpladen i Danmark som udgangspunkt er uden EU-logo. Det er det, det er. Jeg har bare bedt om at få undersøgt, om der er mulighed for det. Jeg skulle hilse og sige, at systemernes indbyggede tendens til at fremstille problemer er ganske stor, og er det overhovedet muligt at lave et system, hvor man kan vælge? Og hvis det ikke er muligt at lave sådan et, så kommer man ikke til at kunne vælge, og så er det den nummerplade, der er i dag og ingen andre.

Frank Dahlgaard (KRF):
Tak for svaret.
     Kan ministeren sige noget om, hvornår man forventer, at overvejelserne på det her område er tilendebragt? Jeg gætter på, at det er efter den 11. marts næste år, men kan ministeren sige noget om det?
     Men ud fra ministerens argumentation må man altså have de nummerplader, som man har lyst til, sådan er udgangspunktet. Så skal de, der har lyst til det, vel også kunne bruge euro til hvad som helst herhjemme, og andre kan bruge kroner. Og de, der vil have EU-frimærker, for det er vel også snart på vej, kan så tage dem, og de andre kan bruge de danske. Er det seriøst at gå ind i sådan noget?
     Er det ikke rimeligt, at et land har ét sæt nummerplader? Og når ministeren taler om de nummerplader, hvor man kan vælge forskellige bogstaver og ord, så er det jo stadig væk den danske nummerplade med den røde linje rundt omkring. Det er jo ikke nogen anden nummerplade. Det, man overvejer nu, er at lave en anden type nummerplade, nemlig EU's harmoniserede standardnummerplade. Er det ikke korrekt?

Peter Skaarup (DF):
Ministeren har vist lidt svært ved at forstå, at vi er nogle her i Folketinget, der godt kan være lidt bekymrede over, at også en frivillig ordning er irriterende og et problem for mange danske borgere.
     Vi har i Folketinget og i befolkningen haft diskussion om folkeafstemninger, og der er udtrykt en meget, meget stor skepsis over for EU og over for yderligere integration, statsdannelse, Europas Forenede Stater. Det ved ministeren vist godt.
     Hvis vi ser på en række af de andre lande, så har man altså EU-nummerplader, og nu er det så, vi skal se på, hvad man gør her i Danmark. Er der fra regeringens side tegn på, at man accepterer, at EU skal blive en statsdannelse, altså skal have øget kompetence, skal være med også på symbolikken rundtomkring, eller gør man det ikke?
     Vi mener altså, at når trafikministeren begynder at undersøge mulighederne for at indføre EU-nummerplader i Danmark, så giver ministeren los for den følelse, som vi er mange, der har, at EU gerne vil være en stat, og at regeringen er med til at bakke det op ved sine initiativer. Kan ministeren ikke godt forstå, at vi er nogle, der kan være lidt skeptiske over for det, for det er jo en blåstempling
...

Formanden:
Ja tak.

Trafikministeren (Jacob Buksti):
Lige siden jeg blev trafikminister, har jeg altid syntes, at der var noget dybt fascinerende ved det engagement, man kan lægge i selv de mindste sager.
     Nu har jeg også en fortid, hvor jeg havde med europapolitik at gøre, og her må jeg sige, at man kan få trukket europapolitikken helt ned til, hvordan og hvorledes man får nummerpladerne til at se ud. Især viser man en sådan grad af intolerance, at ét er, at man under ingen omstændigheder selv vil udsættes for den ydmygelse at skulle køre rundt med en nummerplade, som ser forkert ud, men man vil heller ikke acceptere, at andre gør det eller får mulighed for det.
     Det er en underlig kringlet tankegang, at bare fordi man undersøger det, så ser det ud, som om vi kommer og manipulerer noget meget, meget slemt ned over disse sårbare EU-modstandere, som bliver angrebet på deres små sjæle.
     Det er jo ikke sådan, det hænger sammen. Det, der hænger sammen, er, og nu gentager jeg det for sidste gang, at den officielle danske beslutning på det her felt er, at vi ikke som obligatorisk ordning skal have en EU-nummerplade.
     Det har jeg skrevet flere gange, jeg har gentaget det flere gange, og uanset hvor mange gange man gør sig umage for at forsøge at få det her til at blive misforstået, så er det situationen. Det eneste, der ligger i det, er, om der er mulighed for at få sådan en nummerplade, hvis folk brændende ønsker det. Og kan vi gøre det, skal vi så forhindre det? Skal vi det?
     Det synes jeg ikke. Jeg har en fornemmelse af, at andre gode folk her ellers går ind for frit valg og den slags ting. Her synes jeg virkelig, der er basis for en frit valg-model, sådan at vi skaber trivsel for folk, også for de sarte sjæle, som så må tage solbriller på, så de ikke kommer til at se nogle EU-logoer, der ellers er plastret til med over hele samfundet. Det er sådan set bare det, det er: en service over for folk i åbenhedens navn.

Hermed sluttede spørgsmålet.