Hjælpemenu

Hovedmenu

Om størrelsen af offentlig støtte til oplysning om det europæiske samarbejde og det nordiske samarbejde.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 5

Til ministeren for nordisk samarbejde (2/10 01) af:

Frank Dahlgaard

(KRF):

»Vil ministeren oplyse om størrelsen af de samlede offentlige midler, der - på den ene eller anden måde - gives til oplysning og information her i Danmark om henholdsvis det europæiske samarbejde og det nordiske samarbejde?«

Svar (8/10 01)

Ministeren for nordisk samarbejde

(Marianne Jelved):

Der er på Finansloven for 2001 afsat i alt 15 mio. kr. til oplysning om den Europæiske Union. Derudover er der afsat 700.000 kr. på Finansloven til Rådet for Europæisk Politik og 600.000 kr. til Europabevægelsen i Danmark.

Information om det nordiske samarbejde sker primært gennem Foreningen Norden. Statens tilskud hertil udgør 1,8 mio. kr. Hertil kommer den informationsvirksomhed, der sker gennem Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd i alle de nordiske lande. Det samlede budget hertil udgør 15 mio. kr.