Om den juridiske og folkeretlige rækkevidde af NATO-erklæring om terrorangreb som en artikel 5-situation.

Til udenrigsministeren (14/9 01) af:

»Vil udenrigsministeren grundigt redegøre for den juridiske og folkeretlige rækkevidde af NATO-erklæringen af 12. september, herunder om erklæringen af USA kan opfattes som et mandat til alene eller sammen med andre NATO-lande at iværksætte en militær aktion, og i hvilket omfang Danmark i kraft af erklæringen folkeretligt har forpligtet sig til at yde USA assistance?«

Regeringen har lagt stor vægt på at betone den politiske og moralske side af NATO's erklæring, men det er nødvendigt, at vi også får afklaret til bunds, hvad NATO-erklæringen får af folkeretlige og juridiske konsekvenser både i den aktuelle situation og i fremtidige tilfælde.

Ved at erklære terroristangreb som en artikel 5-situation har medlemslandene påtaget sig en folkeretlig forpligtelse til at tage de nødvendige skridt, herunder magtanvendelse. Og vedtagelsen indebærer, at NATO betragter USA som værende under angreb, hvilket forpligter de øvrige lande på den kollektive sikkerhedsgaranti.

Når NATO har anerkendt, at USA juridisk set er i krig og under angreb, må det antages, at NATO også dermed har godkendt, at USA reagerer militært mod angriberen (hvem det så end måtte være). Erklæringen kan derfor af USA opfattes som et folkeretligt carte blanche eller bemyndigelse fra NATO til at gengælde.

Det må afklares, i hvilket omfang erklæringen forpligter Danmark til politisk at støtte en militær aktion som iværksættes af USA, og om erklæringen automatisk indebærer, at alle NATO-landene kollektivt har medansvar for de krigshandlinger i den krig, som man nu har besluttet, at USA deltager i. Erklæringen lægger nemlig megen vægt på at understrege forpligtelsen til kollektivt selvforsvar.

NATO’s erklæring af 12. september 2001 slår fast, at hvis det konstateres, at terrorangrebet på USA den 11. september 2001 var af udenlandsk oprindelse, vil det blive betragtet som en handling, der er omfattet af artikel 5 i Washington-traktaten. Dette betyder, at øvrige allierede, herunder Danmark, under udøvelsen af retten til individuelt eller kollektivt selvforsvar skal bistå USA med at tage de skridt, der måtte være nødvendige til at gen e og opretholde sikkerheden i det nordatlantiske område. Som reaktion på terrorangrebet mod USA har FN’s sikkerhedsråd med resolution 1368 af 12. september 2001 bekræftet retten til, jf. FN-pagtens kapitel 51, at udøve individuelt eller kollektivt selvforsvar.