Om den manglende tilknytning til FN's terrorkonvention betyder, at terroristerne bag angrebet på USA ikke kanstraffes i Danmark.

Til justitsministeren (13/9 01) af:

»Betyder Danmarks manglende tilslutning til FN's terrorkonvention, at terroristerne bag angrebet på USA ikke kan straffes i Danmark og bare kan søge ly her?«

Danmarks straffelov forhindrer straffelov med tilbagevirkende kraft.

Som jurist og medlem af Folketingets Retsudvalg burde spørgeren vide bedre end at antyde, at terroristerne bag angrebene på World Trade Center og Pentagon ikke kan straffes i Danmark og derfor kan søge ly her. Intet kan være mere forkert.

Danmark støtter alle internationale bestræbelser på at bekæmpe terrorisme. Så sent som i foråret gennemførte vi de lovændringer, der er nødvendige for at kunne ratificere FN’s terrorbombekonvention fra 1997. I den forbindelse orienterede jeg Folketinget om, at undertegnelsen af FN’s terrorfinansieringskonvention fra 1999 afventede vedtagelsen af disse lovændringer, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. S 3965 fra samme spørger.

Danmark har også ratificeret og gennemført alle tidligere internationale konventioner vedrørende terrorisme, herunder navnlig

• ICAO’s konvention angående lovovertrædelser og visse andre handlinger begået ombord på luftfartøjer fra 1963
• ICAO’s konvention til bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer fra 1970
• ICAO’s konvention til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed fra 1971
• FN’s konvention om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter, fra 1973
• Den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme fra 1977 (Europarådet)
• FN’s konvention imod gidselstagning fra 1979
• IAEA’s konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer fra 1980
• ICAO’s protokol til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart fra 1988 (tillægsprotokol til 1971-konventionen)
• IMO’s konvention til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartens sikkerhed fra 1988
• IMO’s protokol til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsoklen, fra 1988
• ICAO’s konvention om mærkning af plastiske sprængstoffer med henblik på afsløring fra 1991

I forbindelse med gennemførelsen i dansk ret af FN’s terrorbombekonvention redegjorde Justitsministeriet for nogle af de mange danske straffebestemmelser, der kan finde anvendelse på terroristhandlinger, jf. pkt. 4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 129 af 6. december 2000:

»De handlinger, der sigtes til i FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger, jf. pkt. 4.1. ovenfor, kan efter omstændighederne være omfattet af flere forskellige bestemmelser i straffeloven. I den forbindelse kan navnlig fremhæves § 183, § 183 a, § 184, § 186 og § 192 a.

Efter straffelovens § 183 straffes den, der med forsæt til skade på andres person eller formue forvolder sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke, med fængsel indtil 12 år. Foretages en af de nævnte handlinger under sådanne omstændigheder, at gerningsmanden indser, at andres liv derved udsættes for overhængende fare, eller sker det med forsæt til at volde omfatt ende ødelæggelse af fremmed ejendom eller befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, er straffen fængsel indtil på livstid. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Efter § 183 a straffes den, som ombord i et luftfartøj eller skib ved ulovlig tvang, jf. § 260, overtager kontrollen over fartøjet eller griber ind i dettes manøvrering, med fængsel indtil på livstid.

§§ 183 og 183 a suppleres i § 184 af en bestemmelse, hvorefter den, der uden at være strafskyldig efter § 183 eller § 183 a forstyrrer sikkerheden for jernbaners, fartøjers, motorkøretøjers eller lignende transportmidlers drift eller sikkerheden for færdsel på offentlige færdselsveje, straffes med fængsel indtil 6 år, under formildende omstændigheder med hæfte. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller hæfte , jf. § 184, stk. 2.

Efter § 186 straffes bl.a. den, som forvolder fare for menneskers liv eller sundhed ved at tilsætte vandbeholdninger, vandledninger eller vandløb sundhedsfarlige stoffer. Straffen er fængsel indtil 10 år.

Endelig er det i § 192 a fastsat, at den, der i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer indfører, tilvirker, besidder, bærer, anvender eller overdrager våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig skade, straffes med fængsel indtil 4 år.

De nævnte bestemmelser suppleres bl.a. af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed. Endvidere kan nævnes bestemmelserne i straffelovens §§ 180-181 (brandstiftelse), § 193 (forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler), § 237 (manddrab), §§ 244-246 (vold), § 250 (hensættelse i hjælpeløs tilstand mv.), § 252 (farefremkaldelse), §§ 260-261 (ulovlig tvang og frihedsberøvelse) samt § 266 (trus ler på livet) samt § 291 (hærværk).

Samtlige straffebestemmelser skal i øvrigt sammenholdes med de almindelige regler om forsøg og medvirken i straffelovens §§ 21 og 23. Efter § 21 straffes handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg. Efter § 23 omfatter den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Adfærd, der består i, at en person indgår aftale med en eller flere personer om udførelse af en strafbar handling, kan således straffes efter straffelovens § 23. Fuldbyrdes forbrydelsen ikke, kan der straffes for medvirken til forsøg.«

Særligt for så vidt angår spørgsmålet om medvirken anførtes under pkt. 4.3. bl.a. følgende:

»…FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger tager sigte på en forholdsvis afgrænset gruppe af lovovertrædelser af yderst alvorlig og almenfarlig karakter. En person, som forsætligt fremmer den kriminelle virksomhed eller formål hos en gruppe af personer med kendskab til gruppens generelle formål, og som dermed bidrager til en af de lovovertrædelser, der er omfattet af konventionen, må på den baggrund anses for at have forsæt n lovovertrædelse, som er tilstrækkelig konkretiseret til at kunne medføre medvirkensansvar.«

Disse bemærkninger dækker bl.a. medvirken i form af finansiering af terrororganisationer.

Som det er spørgeren bekendt, besluttede regeringen straks efter terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 at foretage en vurdering af, om dansk lovgivning er tilstrækkelig til at sikre en effektiv indsats mod terrorisme.

Det er regeringens klare holdning, at den gældende lovgivning giver et godt udgangspunkt for kampen mod terrorisme. Det er således allerede i dag strafbart at foretage eller medvirke til de handlinger, der efter almindeligt sprogbrug og internationale konventioner betegnes som terrorisme. Det er ligeledes strafbart direkte at finansiere terrorisme.

I lyset af begivenhederne den 11. september er der imidlertid anledning til nøje at overveje, på hvilke områder vi yderligere skal styrke vores lovgivning for bedre at ruste os til at imødegå de trusler, den nye sikkerhedspolitiske situation stiller os over for.

Det er baggrunden for, at jeg i min pressemeddelelse af 20. september 2001 har bebudet et omfattende lovforslag med en række initiativer mod terrorisme.