Om dagsordenen for den kommende regeringskonference i2004.
Spm. nr. S 3876
Til udenrigsministeren (5/9 01) af:
(EL):»Vil den danske regering på det uformelle udenrigsministermøde den 8.-9. september 2001 gøre det klart, at det lille ord »bl.a.« ikke af det belgiske EU-formandskab kan bruges som den kattelem, hvorigennem nye emner listes ind på dagsordenen for den kommende regeringskonference i 2004?«
Begrundelse
Den belgiske regering har med en listig fortolkning af Nice-beslutningerne åbnet en ladeport for nye forslag om traktatændringer på den kommende regeringskonference. Det skyldes, at den danske regering i Nice begik den brøler at acceptere, at ordet »bl.a.« indgik i Nice-listen over emner. Denne danske fodfejl har det belgiske EU-formandskab tænkt sig at udnytte til det yderste til f.eks. at få sat debatten om indførelse af en direkte EU-skat og en øk onomisk regering i EU på dagsordenen for regeringskonferencen. Det må være den danske regerings simple pligt at stoppe dette projekt allerede i opløbet. Men regeringen må naturligvis undskylde, at den overså den potentielle betydning af ordet »bl.a.«