Om regeringen vil undlade at fremlægge ideen om et »nationernes råd«.
Spm. nr. S 3875
Til udenrigsministeren (5/9 01) af:
(EL):»Vil regeringen i respekt for demokratiet undlade at fremlægge ideen om et »Nationernes Råd« på det uformelle udenrigsministermøde den 8.-9. september 2001, eller vil regeringen i hvert fald som minimum gøre opmærksom på, at der er tale om en ide, som hverken Folketinget eller befolkningen har haft mulighed for at tage stilling til, og at det derfor ikke er et officielt dansk forslag?«
Begrundelse
Regeringen og SF har fremlagt løse ideer om et såkaldt »Nationernes Råd«, som skulle udpeges af de nationale parlamenter. Der er altså tale om et slags senatslignende konstruktion, et slags andetkammer som dog er indirekte valgt ligesom Kommissionen. I befolkningen vil et sådant råd givetvis opleves som dobbelt udemokratisk, dels fordi det vil få et flertal af unionsivrige medlemmer, der ikke står til ansvar for nogen, og dels på grund af den ind irekte valgmetode. Et sådant organ vil bidrage kraftigt til at forøge EU's underskud.