Om manglende debattering af Laeken-erklæringen i Danmark.
Spm. nr. S 3874
Til udenrigsministeren (5/9 01) af:
(EL):»Vil regeringen på EU-udenrigsministermødet den 8.-9. september 2001 tilkendegive, at det danske Folketing ikke har taget stilling til forslag om indkaldelse af et såkaldt konvent eller i det hele taget til forslag om tilrettelæggelsen af debatten om Europas fremtid, og at den danske regering derfor ikke vil tage stilling til indholdet i en såkaldt Laeken-erklæring, før Folketinget og den danske befolkning har haft mulighed for at debattere sagen?«
Begrundelse
Ministeren har i en tale den 23. august 2001 fremlagt nogle løse overvejelser om EU's fremtid og i den forbindelse tilsluttet sig ideen om et såkaldt konvent, der skal diskutere kommende traktatudkast. Men Folketinget og befolkningen har ikke haft lejlighed til at diskutere, om det er en god idé med et sådant konvent, som jo vil få et markant flertal af tilhængere af mere union. Efter Enhedslistens opfattelse bør regeringen i stedet fastholde, at en eventu el traktatændring i 2004 hører hjemme på en regerings-konference og derudover er et anliggende for de enkelte landes vælgere ved folkeafstemninger. Der er ikke behov for eller fornuft i at indkalde, hvad der i realiteten vil blive en forfatningsgivende forsamling.