Om den danske rente i forhold til den tyske.

Til økonomiministeren (24/8 01) af:

»Hvor er sammenhængen i Økonomiministeriets forventning om en dansk rente, som de næste par år kun ligger 0,3-0,4 procentpoint over den tyske rente, når ministeriet forud for eurofolkeafstemningen i fjor forudsagde, at den danske rente uden for euroen ville ligge 0,65 procentpoint over den tyske?«

På side 72 i Økonomisk Oversigt August 2001 fremgår det, at det tiårige rentespænd til Tyskland i 2001 og 2002 vil ligge på 0,3-0,4 procentpoint. I Økonomiministeriets store redegørelse »Danmark og euroen« (april 2000) blev det imidlertid forudsagt, at rentespændet uden for euroen ville blive på 0,65 procentpoint, altså væsentligt større end det rent faktisk er nu - og også væsentligt større, end det nu forventes af Økonomiministeriet.

I »Danmark og euroen« (april 2000) blev der udarbejdet en økonomisk-statistisk model til forklaring af det lange dansk-tyske rentespænd og af merrenten ved at stå uden for euroen. Med en historisk økonomisk udvikling som i Tyskland og euroområdet forudsagde modellen et rentespænd over for Tyskland, der ville være ca. 0,65 pct.point uden for euroen. Af »Danmark og euroen« fremgik endvidere, at rentespændet ville have været ca. 0,15 pct.point over for Tyskland, hvis Danmark havde været med i euroen. Med en økonomisk udvikling på linje med Tysklands og euroområdet er det fortsat vurderingen, at det gennemsnitlige rentespænd ved at stå uden for euroen ville være mindst ½ pct.point højere end ved at være med i euroen.

Det følger imidlertid også af disse beregninger, at rentespændet vil være mindre i perioder, hvor Danmark i forhold til Tyskland har lav inflation, lav offentlig gæld, overskud på betalingsbalancen og høj kapacitetsudnyttelse.

I Økonomisk Oversigt, august 2001, er det forklaret, hvad der ligger til grund for det forventede dansk-tyske rentespænd i prognoseperioden. Når vi næste år regner med et rentespænd på omkring 0,3-0,4 pct.point skyldes det, at Danmarks

økonomiske nøgletal har udviklet sig væsentligt bedre end Tysklands. Fx. ventes det tyske budgetunderskud at være 2,1 og 1,5 pct. af BNP i henholdsvis 2001 og 2002 mod et budgetoverskud i Danmark på 2,2 og 2,5 pct. af BNP i henholdsvis 2001 og 2002. Den offentlige gæld i Tyskland ventes at være omkring 58 pct. af BNP ultimo 2002 mod godt 41 pct. af BNP for Danmark. For Tyskland ventes der et underskud på betalingsbalancens løbende poster for 2001 p å 1,5 pct. af BNP, hvorimod der for Danmark ventes et betalingsbalanceoverskud på 2,9 pct. af BNP.