Om bekymring i forbrugerorganisationer over den måde, overgangen til euro foregår på.

Til økonomiministeren (13/8 01) af:

»Kan ministeren bekræfte, at forbrugerorganisationerne i Tyskland og Frankrig er dybt bekymrede over den måde, hvorpå de nationale penge nu erstattes med euro?«

I forbindelse med ombytningen i eurolandene af de nuværende nationale sedler og mønter med euro fra 1. januar 2002 har det i bl.a. Tyskland og Frankrig vist sig, at erhvervs- og butikslivet nu benytter lejligheden til at hæve priserne mærkbart. Konsekvensen bliver fald i reallønnen for lønmodtagere og pensionister.

I Wall Street Journal den 9. august 2001 er direktøren for den franske forbrugerorganisation citeret for at sige, at »der er fuldstændig frit slag for alle erhvervsdrivende til at hæve priserne. Der er ingen pilot i euroflyet. Jeg tror, vi bevæger os mod en katastrofe«.

I Tyskland siger direktøren for forbrugerorganisationen, Edda Müller, ifølge Wall Street Journal 9. august, at håndteringen af overgangen fra nationale penge til euro »er det modsatte af professionel management omkring euroens fødsel«.

Eurolandene og Kommissionen forudser generelt ikke, at erhvervslivet vil benytte omstillingen fra nationale valutaer til euro til at hæve priserne mærkbart.

I Frankrig har de store detailhandelsorganisationer besluttet at fastfryse priserne, så de ikke må forhøjes i perioden fra 1. november og frem til udgangen af marts næste år. Desuden tages der i andre euro-lande initiativer, der skal forebygge prishop, ligesom konkurrencen på markedet er vigtig.

Desuden skal man huske på, at mange forretninger i eurolandene i en længere periode har mærket deres priser i både den nationale valuta og euro for at vende befolkningerne til de nye priser. Derudover vil eurolandene til efteråret iværksætte en stor informationskampagne og flere vil få dobbelt prismærkning frem til pengeombytningen.

Pengebeløb, der skal betales eller kontoføres, når der foretages en afrunding efter en omregning til euroenheden, afrundes opad eller nedad til nærmeste cent.

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det harmoniserede forbrugerprisindeks, steg gennemsnitligt med 2,5 procent pr. år for perioden 1990 til og med 2000. Det er derfor ikke overraskende, at priserne også stiger i år 2001. Skønnet for inflationen i euroområdet er 2,6 procent for 2001 og 1,7 procent for 2002.

Endeligt må man ikke glemme, at det er forbrugerorganisationernes opgave som interesseorganisation at beskytte forbrugerne, så derfor er det dem naturligt hellere at advare én gang for meget end én gang for lidt.