Om en redegørelse for danske politibetjentes aktion i Malmø i forbindelse med EU-demonstrationer.
Spm. nr. S 3425
Til justitsministeren (3/8 01) af:
(EL):»Kan ministeren oplyse, hvorfor der kan gå flere måneder, uden at ledelsen af Københavns Politi reagerer og sender politiledelsen i Malmö en redegørelse for, hvorfor og hvordan de tre politibetjente kan operere i Malmö i forbindelse med EU-demonstrationerne?«
Begrundelse
I Politiken i dag siger fungerende chef for politiet i Malmö, Marianne Malmkvist, at »Vi har fået besked om, at det har fået disciplinære konsekvenser for de involverede betjente, men vi afventer stadig en udredning fra det danske politi«.
Henvendelsen til det danske politi kom fra politikommissær Bertil Månsson - som efter den svenske justitiekanslern bad om en forklaring på, hvorfor og om der havde være danske politibetjente i aktion i Malmø - henvendte sig til ledelsen af det københavnske politi. Her fik han en telefonisk forklaring om, at det var en politimand, som havde handlet imod ledelsens instruks, og senere fik han at vide, at tre meget tjenesteivrige folk var blevet forflyttet. Men som Maria nne Malmkvist siger til Politiken i dag, der kom aldrig en »udredning« af hele aktionen.
Samtidig oplyste Ekstrabladet i går, den 2. august 2001, at chefpolitiinspektør Kai Vittrup til bladet den 23. april 2001 udtalte, at afsløringen om de tre betjentes aktiviteter i Sverige kom som en stor overraskelse for ham. Han sagde dengang til Ekstrabladet, at: »jeg anede ikke en dyt om det her, da Ekstra Bladet gør mig opmærksom på, at danske politifolk har været i Malmø. Jeg lover at undersøge sagen, og da vi finder ud af at det er rigtigt, bliver de tre mænd og deres leder kaldt til samtale«.
Svar (9/8 01)
Justitsministeren
(Frank Jensen):Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Politidirektøren i København om en udtalelse.
Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.