Om notat udsendt af Økonomiministeriet og Finansministeriet før euroafstemningen.

Til økonomiministeren (21/6 01) af:

»Hvad er ministerens kommentarer til, at flere fremtrædende økonomer betegner det notat om »Større Velfærd ved ØMU-deltagelse«, som Økonomiministeriet og Finansministeriet udsendte en uge før eurofolkeafstemningen, som »et absurd notat med vanvittige tal«?«

På forsiden af Jyllands-Posten (JP) søndag den 17. juni 2001 retter flere nationaløkonomer et voldsomt angreb på Økonomiministeriet og Finansministeriet for de regnestykker og konklusioner, som blev bragt i ministeriernes notat »Større velfærd ved ØMU-deltagelse«. Dette notat, som økonomiministeren og finansministeren præsenterede ved et stort pressemøde kun en uge før eurofolkeafstemningen den 28. septemer 2000, på pegede, at ved et ja til euroen, ville renten i forhold til udlandet falde med et halvt procentpoint, der ville blive større finanspolitisk frihed, der ville blive sparet veksel- og kurssikringsomkostninger på 3,5 milliarder kr. årligt, og der ville blive 5-10 milliarder kr. mere til offentlige velfærdsydelser.

Jyllands-Posten konstaterer i sin artikel med overskriften »Det store illusionsnummer«, at der efter det danske nej til euroen endnu ikke er kommet rentestigninger, ligesom de udenlandske investeringer i Danmark fortsat er meget store. Hertil kommer, at finanspolitikken ikke er blevet strammet, sådan som der blev truet med forud for euroafstemningen, men tværtimod lempet, først i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2001 og senest ved statens indgåede aftaler med kommun er og amter.

Finanseksperten lektor Finn Østrup fra Institut for Finansiering ved Handelshøjskolen i København betegner i JP (den 17. juni 2001) ministeriernes notat som »et absurd notat med vanvittige tal«. Om notatets påstand om sparede veksel- og gebyrudgifter på 3,5 milliarder kr. årligt ved at opgive kronen til fordel for euroen siger Finn Østrup: »Det er problematisk, at man opiver tal, der formentlig er ti gange højere end de faktiske. Vi er ude på nog le størrelser, der unddrager sig enhver form for troværdighed«. Lektor Finn Østrup stiller et stort spørgsmålstegn ved sagligheden af beregningerne i ministeriernes notat. Det samme gør Jyske Banks cheføkonom Klaus Kaiser, der betegner notatet som »et politisk indlæg«.

I notatet »Større velfærd ved ØMU-deltagelse« er der taget udgangspunkt i en mellemfristet modelfremskrivning til 2010 efter de sædvanlige principper og klart gjort rede for de anførte forudsætninger om f.eks. rentespænd og vekselomkostninger. Disse emner var genstand for grundige analyser i »Danmark og euroen« fra april 2000 og i besvarelsen af en lang række spørgsmål fra Folketinget.

Når der i notatet er taget udgangspunkt i en mellemfristet fremskrivning skal det ses i lyset af, at de økonomiske gevinster, som Danmark går glip af ved ikke at deltage i euroen, indtræffer gradvist over en længere årrække. I »Danmark og euroen« analyseres blandt andet de årlige besparelser i veksel- og kurssikringsomkostninger og engangsomkostninger ved omstilling, lavere rentespænd, øget samhandel og styrket konkurrence gennem større prisgennemsigtighed samt det større finanspolitiske råderum, der skyldes, at man i euroen er mindre sårbar i tilfælde af international finansiel uro. Vurderingen var og er fortsat, at Danmark vil kunne klare sig uden for euroen, men ikke ligeså godt som i tilfælde af dansk deltagelse i euroen.

I begrundelsen for spørgsmålet sættes der spørgsmålstegn ved forudsætningerne om dels de sparede veksel- og kurssikringsomkostninger i tilfælde af dansk deltagelse i euroen, dels det danske rentespænd i og uden for euroen. Disse forudsætninger er baseret på analyser fra rapporten »Danmark og euroen« og dens bilag. Jeg henviser til kapitel 3 og bilag 3.2 og 3.3, hvor der er leveret dokumentation og redegjort for antagelser, metoder m.v.

I analysen vedrørende veksel- og kurssikringsomkostninger skønnes det, at man i den finansielle sektor vil kunne opnå en besparelse i form af eliminerede eksterne vekselomkostninger svarende til 0,2 pct. af BNP om året. Hertil kommer, at virksomhederne skønnes at anvende interne ressourcer på at håndtere valutakursrisici svarende til ca. 0,1 pct. af BNP om året. Disse skøn er blandt andet baseret på undersøgelser fra Kommissionen og d en svenske Calmfors-rapport. Det samlede resultat var, at der kan spares veksel- og kurssikringsomkostninger på 0,3 pct. af BNP om året svarende til 3,5 mia. kr. om året.

Vedrørende rentespændet pegede analyserne i »Danmark og euroen« på, at det danske rentespænd (målt som forskellen mellem renten på danske og tyske 10-årige statsobligationer) alt andet lige ville være mindst ½ procentpoint lavere i tilfælde af dansk deltagelse i euroen sammenlignet med en situation, hvor Danmark ikke deltager i euroen. Analysen så isoleret på det rentespænd, der i gennemsnit over et konjunkturforløb (mellemla ng sigt) kan forventes i en situation uden for euroen. Det skønnede højere rentespænd uden for euroen skyldes risiko- og likviditetspræmie, det vil sige en merrente på de finansielle markeder som følge af valutakursusikkerhed og det forhold, at det danske kronemarked er mindre likvidt end euromarkedet. Dette skal også ses i lyset af historiske erfaringer ved valutauro m.v. I notatet »Større velfærd ved ØMU-deltagelse« er det den samme beregnin g, der ligger til grund.

Det kan efter afstemningen konstateres, at Danmark fortsat har et rentespænd, og at det er højere end f.eks. i eurolandene Holland og Finland, som også har gode økonomiske nøgletal. Aktuelt er rentespændet omkring 0,3 procentpoint. Det relativt lave danske rentespænd skal blandt andet ses i lyset af den nuværende lave kurs på euro over for dollar, hvilket blandt andet skyldes, at euroområdets økonomiske nøgletal er dårlige re end forventet. Erfaringsmæssigt må det forventes, at en styrkelse af euroen vil medføre et øget dansk rentespænd, jf. beregningerne i Økonomisk Oversigt december 2000, afsnit 3.3. Det relativt lave danske rentespænd skal endvidere ses i lyset af, at der det sidste år været relativt roligt på valutamarkederne. Ud fra de historiske erfaringer kan der påregnes perioder med international valutauro og i en sådan situation vil Danmark v ære mere udsat udenfor.

Det aktuelt lavere rentespænd på ca. 0,3 procentpoint giver ikke anledning til at fravige vurderingen om, at det danske rentespænd i gennemsnit over en ti-årig periode vil være ½ procentpoint højere uden for euroen end i euroen.