Om inflationen i euroland er steget til 3,4 pct. i maj 2001.

Til økonomiministeren (21/6 01) af:

»Kan ministeren bekræfte, at inflationen i euroland i maj er steget til 3,4 pct., og at dette er den hidtil højeste prisstigningstakt i euroområdet i de sidste otte år?«

Flere dagblade (bl.a. Jyllands-Posten og Politiken) skriver i artikler den 19. juni 2001, at inflationen i euroland nu er steget til 3,4 pct., hvilket er det højeste niveau, siden euroen blev introduceret den 1. januar 1999. Jyllands-Posten skriver således, at »en inflation på 3,4 pct. er betydeligt over ECB's målsætning om en prisudvikling på 2,0 pct., men centralbankchef Wim Duisenberg har flere gange understreget, at inflationen vil falde til under 2,0 pct. i l øbet af næste år«.

Senere i Jyllands-Postens artikel hedder det, at »Analytikere påpeger imidlertid, at den såkaldte kerneinflation - hvor de midlertidige stigninger på olie og fødevarer er fratrukket - nu også har bevæget sig op over 2 pct.-grænsen.«

Dagbladet Politiken skriver (19. juni 2001), at euroområdet nu er på vej mod stagflation, altså en tilstand med stagnation i økonomien samtidig med en mærkbar inflation.

Den primære målsætning for pengepolitikken i eurolandene er prisstabilitet, der af ECB fortolkes således, at inflationen - defineret ved ændringen i det harmoniserede forbrugerprisindeks - i euroområdet som helhed på mellemlang sigt ikke må overstige 2 pct.

En inflation, der midlertidigt overstiger 2 pct. er ikke i konflikt med målsætningen om prisstabilitet på mellemlang sigt. Målsætningen om prisstabilitet på mellemlang sigt forhindrer således ikke, at midlertidige faktorer, såsom stigende olie- og fødevarepriser, kan medføre, at inflationen midlertidigt overstiger 2 pct. Målsætningen forhindrer heller ikke, at kerneinflationen midlertidigt kan overstige 2 pct., f.eks. som fø lge af konjunkturpåvirkninger, euroens kursudvikling og prisgennemslag fra tidligere olieprisstigninger.

Inflationen i euroområdet steg i maj 2001 til 3,4 pct. Dette var den højeste inflationsrate i det nuværende euroområde siden august 1993.

Den stigende inflation i euroområdet skyldes i høj grad, at oliepriserne er forblevet højere end ventet, og at der har været prisstigninger inden for transport- og fødevaresektorerne. Prisstigningerne på energi og uforarbejdede fødevarer øgedes således fra godt 6 pct. i begyndelsen af 2001 til 8,9 pct i maj 2001, ligesom de seneste års kraftige olieprisstigninger fortsat slår igennem på forbrugerpriserne. Figur 1 viser udvikling en i kerneinflationen målt ved stigningstakten i forbrugerpriserne eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer. Kerneinflationen, der udgjorde mellem 1,0 pct. og 1,4 pct. i 1999 og 2000 steg til knap 2,2 pct. i maj 2001. En del af stigningen i kerneinflationen siden begyndelsen af 2000 skyldes prisstigninger som følge af den konjunkturopgang, der har været i eurolandene. Udviklingen i eurokursen, som gennem det meste af 2000 og i starten af 2001 er faldet over for dollaren, er ogs å i nogen grad slået igennem på priserne i euroområdet.

Det er vurderingen hos blandt andet OECD, Den Internationale Valutafond (IMF), Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB), at inflationen i euroområdet vil aftage.

ECB skønner i sin månedsrapport fra juni 2001, at inflationen efterhånden vil blive bragt ned, men at prisstigningerne de kommende måneder fortsat vil være påvirket af en række midlertidige faktorer, herunder de høje olie- og fødevarepriser og gennemslag fra de seneste års olieprisstigninger samt sidste års fald i eurokursen. Såfremt euroområdet kan undgå yderligere negative prischok - herunder for høje stigning er i energipriserne og lønningerne - skønnes inflationen at falde i løbet af 2001 og i 2002, da de midlertidige faktorer gradvist aftager og den forventede langsommere vækst bidrager til at dæmpe inflationspresset.

ECB vurderer, at den nuværende rentepolitik er passende med henblik på at sikre prisstabilitet på mellemlang sigt. Dette skyldes, at udviklingen i pengemængden (M3) har stabiliseret sig og udviste en vækst på 4,6 pct. i perioden februar til april, hvilket er marginalt over referenceværdien på 4,5 pct., og at udviklingen i inflationen, som nævnt, ventes at aftage i løbet af nogle måneder.

OECD vurderer i sin eksamination af euroområdets økonomi fra maj 2001 blandt andet, at eurosystemets rentebeslutninger har været passende.

Udviklingen siden offentliggørelsen af prognoserne fra OECD, IMF og Kommis sionen i løbet af første halvår 2001 peger på, at væksten i EU og euroområdet aftager hurtigere end ventet, jf. besvarelsen af spørgsmål S 3061. Forventningen i EU er imidlertid, at væksten i EU og euroområdet i 2001 vil ligge på 2 pct. eller lidt mere. Endvidere ventes det fortsat, at den økonomiske aktivitet i EU og euroområdet vil øg es i løbet af de næste 18 måneder.