Om tysk og fransk erhvervsliv vil hæve priserne ekstraordinært ved overgangen til euroøkonomi.

Spm. nr. S 2855 - besvaret 30/05-2001

3) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Kan ministeren bekræfte, at tysk og fransk erhvervsliv vil benytte overgangen til euro-økonomi pr. 1. januar 2002 til at hæve priserne ekstraordinært med mere inflation og fald i reallønnen til følge?«

Skriftlig begrundelse

Flere aviser har den forløbne uge skrevet om meget store prisstigninger i forbindelse med overgang fra nationale penge til fælles europenge den 1. januar 2002 i eurolandene.

Frank Dahlgaard (UP):
Baggrunden er jo egentlig, at det, man kunne forvente, er, at når man skal gå over til sedler og mønter i euro - og det skal man jo i de 12 eurolande den 1. januar, altså om 6-7 måneder - benytter erhvervslivet lejligheden til at tage et prishop. Det bliver svært at gennemskue for forbrugerne, om det nu er de rigtige priser, når det pludselig er i euro i stedet for i franc, lire og D-mark.
     Og kan ministeren bekræfte det, de store europæiske aviser skriver om, at der er planer om at tage gevaldige prishop i de forskellige eurolande?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg må indrømme, at jeg ikke følger med i de store internationale aviser på det niveau, og i hvert fald har jeg ikke set, at man skriver om, at man vil gøre det. Jeg vil ikke afvise, at nogen skriver om risikoen eller problemstillingen som sådan, men jeg kan ikke bekræfte, at der er den type planer.
     Derimod kan jeg fortælle, at både ministre, altså eurolandenes ministre, og Kommissionen og ECB nøje drøfter, hvordan overgangen til, at vi får den konkrete mønt og seddel på gaden ved årsskiftet, skal være.
     Jeg kan oplyse, at der er meget store bestræbelser på at have dobbelte prismærkninger i hele efteråret, før den konkrete mønt og efter at mønten er kommet. Og den bedste garanti imod den type manøvre, som hr. Frank Dahlgaard spørger til, er jo, at der er en fri konkurrence. Dobbelt prismærkning i sig selv er jo et meget godt middel til at følge den udvikling i, hvordan priserne forandrer sig eller ikke forandrer sig.

Frank Dahlgaard (UP):
Ja, det troede jeg jo også med hensyn til dobbelt prismærkning, at når man i tyske, franske, italienske, hollandske butikker ikke alene har priserne i D-mark og franc og lire og gylden, men også i euro, så er tingene sikret. Men så viser det sig - og det skriver aviserne jo om, også de danske dagblade, f.eks. Børsen den 10. maj i år - at de priser, man har i D-mark og i euro, ikke er den officielle omregningskurs.
     Prisen i euro, som allerede er angivet i dag i butikkerne og på bonerne, når man har købt ind, er en kurs, som indebærer et prishop på mellem 5 pct. og 30 pct. i de forskellige butikker.
     Det må ministeren da være bekendt med, også at man har sat alarmsystemet ind i Euroland for at undgå dette kæmpe prishop, der er udsigt til med en inflationsbølge i eurolandene, som vi i Danmark heldigvis undgår, fordi vi har fastholdt vores egen valuta.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg husker jo godt, hvordan ministeren under folkeafstemningsdebatten meget letsindigt påstod, at der ikke ville blive noget prishop. Nu viser det sig, at det jo nok desværre er realiteten.
     Men jeg vil godt bede ministeren besvare, om den danske regering vil undersøge, hvad det prishop kommer til at koste de danske forbrugere, for det vil jo også ramme importvarer til Danmark.
     Så nævner ministeren det problem med det kaos, der kan opstå i forbindelse med omvekslingen. Der vil komme til at mangle penge i Østeuropa bl.a. Har vi kroner nok til at kunne forsyne de lande med valuta, som f.eks. har haft D-mark, og som så skal have dem omvekslet til euro, hvor der ikke er euro til dem, og så vil de jo formentlig gerne have kroner? Har vi kroner nok, til at vi kan klare den opgave?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
     Til hr. Frank Dahlgaard: Jeg kan jo ikke afvise, at der er i en virksomhed i X-land, der prøver det, som hr. Frank Dahlgaard beskriver; så meget styr har jeg altså ikke på Europa, indrømmet. Men jeg er ret overbevist om - og det er i hvert fald det, relevante ministre og centralbankchefer taler om - at med den informationskampagne, som sættes i gang i efteråret i forbindelse med overgangen til den fysiske mønt og seddel, er der meget stor opmærksomhed omkring den problemstilling, og jeg tror, at hvis man i de store lande, Frankrig, Tyskland, Italien, skulle forestille sig, at alle virksomheder skulle enes om at hæve priserne, at konkurrencen altså ikke længere fungerer - det tror jeg bare er umuligt at forestille sig. Det vil i virkeligheden være et større problem i et lille land som Danmark.
     Så jeg har ikke nogen som helst opfattelse af, at det bliver et generelt problem. Der er meget stor politisk, faglig opmærksomhed omkring det, der gøres en indsats for dobbelt prismærkning, som vil være meget effektfuld igennem efteråret og på den anden side af nytår. Og det er ikke min opfattelse, at der vil komme et prishop i Danmark på baggrund af overgangen til den fysiske euro.
     Så kan jeg beklage, at det ser ud, som om Danmark, de danske borgere, betaler 30 mia. kr. mere for dagligvarer, end de behøvede at gøre, uden at vi overhovedet er med i euroen. Der ville jeg tro, hvis vi var med i euroen, at vi ville få bedre konkurrence. Det stiller jeg gerne op til andre spørgsmål om.
     Til hr. Keld Albrechtsen, lynende hurtigt: Vi har kroner nok til at klare de opgaver, vi skal klare.

Frank Dahlgaard (UP):
Ministeren kommenterede ikke oplysningen om, at den dobbelte prismærkning i D-mark og euro, franske franc og euro ikke bruger den officielle omregningskurs, men at man faktisk allerede nu har sat priserne op i euro. Så kører man videre med de europriser, men de er allerede nu kunstigt høje, og det giver et prishop. At konkurrencen efterhånden vil få det til at dæmpe sig, er vel en anden sag.
     Kan det være en forklaring på, at det kniber med at få renten ned i Euroland, at man er så bange for overgangen til fysiske mønter og sedler i euro og det prishop og den inflationsbølge, det giver, med udhuling af euroens værdi og pengenes værdi i Euroland, at man holder renten oppe til skade for produktion og beskæftigelse og dermed også er med til at holde arbejdsløsheden oppe i Euroland?
     Er ministeren bekendt med, at de to største finske aviser allerede nu har bebudet, at de kommer til at koste 6 euro, det er en stigning i prisen på 20 pct.?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Så vidt kan jeg svare ganske kort: Det er de pågældende landes regeringer og myndigheder i det hele taget, der har ansvaret for den overgangsordning og den informationskampagne og det arbejde, der foregår i de lande.
     Jeg synes ikke, at man kan stille den danske regering til ansvar for, hvordan de løser den opgave i de andre lande. Jeg havde den opfattelse, at hvis jeg blandede mig i den slags ting, ville hr. Frank Dahlgaard synes, det var utidig indblanding. Så jeg overlader det helt til de nationale regeringer at løse opgaven. Sådan er dét.
     Det har intet at gøre med renten. Og hvis det er ECB's rentepolitik, hr. Frank Dahlgaard hentyder til, så har hele den diskussion, der ligger bag hr. Frank Dahlgaards spørgsmål, intet med renteudviklingen i ECB at gøre. ECB kigger på den inflationsudvikling, der er, og tager stilling på deres møder. Og ledigheden holdes ikke kunstigt oppe, ledigheden er faldende i euro-området.

Frank Dahlgaard (UP):
Jo, ledigheden er faldende, dog ikke så meget mere, men den kunne da være faldet meget mere, hvis man havde sat renten ned, som de har gjort i Amerika og andre steder, i England og Sverige, men som man ikke har gjort i Euroland.
     Jeg vil spørge her til sidst: Vil ministeren ikke erkende, at det var meget godt, at vi fastholdt vores egen valuta og ikke står med de problemer, de andre nu skal rode med med et stort inflationshop om 6 måneder foran sig, og vil ministeren tage afstand fra de tidligere udtalelser om, at euroen er en fantastisk succes?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Nej. Renten i USA og i England og Sverige, som hr. Frank Dahlgaard henviser til, har ikke noget at gøre med den rentepolitik, som ECB fører. ECB og USA fører ikke den samme type rentepolitik, og ECB's rentepolitik er i virkeligheden meget klar, og den følger de udmærket. I øvrigt skal jeg ikke kommentere på ECB, desværre, for jeg kunne ikke drømme om at ændre mine synspunkter, medmindre jeg blev overbevist af noget andet, men jeg er ikke overbevist om, at det var et godt valg, at Danmark holdt sig ude af euroen.
     Jeg mener, det giver tab for os, færre muligheder, og jeg er ked af, at Danmark ikke solidarisk ville tage del i den udfordring.
     Jeg ser ikke problemer som noget, man skal være ked af. Jeg ser i virkeligheden de opgaver foran os, som globalisering og mange andre ting giver os, som en udfordring, der er positiv at tage fat i, nøjagtig som det var positivt for 100 år siden at skabe andelsbevægelsen.
     Jeg kan ikke se, at forandringer i sig selv er noget negativt. Det er positivt, at vi i et demokrati kan løse udfordringer også i fællesskab internationalt, så jeg er ikke ked af det, hr. Frank Dahlgaard kalder problemer.

Hermed sluttede spørgsmålet.