Om Europaudvalgets mandatgivning.

Spm. nr. S 2806 - besvaret 23/05-2001

6) Til statsministeren af:
Gitte Lillelund Bech (V):
»Vil statsministeren oplyse, hvad regeringen agter at foretage sig for at rette op på ministrenes lemfældige omgang med Europaudvalgets mandatgivning?«

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg må sige igen til fru Gitte Lillelund Bech, at det er synd for foråret og forsommeren, og det er synd for fru Gitte Lillelund Bech, at der bruges så voldsomme ord i spørgerens spørgsmål til mig, »lemfældig omgang«.
     Regeringens ministre beflitter sig på, at gøre arbejdet så godt, som det overhovedet er muligt, og lægger meget vægt på samarbejdet med Folketingets Europaudvalg.
     Jeg vil gerne sige til fru Gitte Lillelund Bech, at når jeg tænker på, hvor mange sager der håndteres i de ugentlige møder med Europaudvalget, og det går godt og gnidningsfrit, ikke mindst under et dygtigt formandskab i Folketingets Europaudvalg, og når jeg tænker på, hvor mange sager vi klarer på en god måde, må jeg sige, at jeg synes, samarbejdet virkelig er godt.
     Vi har et godt system, som mange lande misunder os, og vi gør arbejdet med vægt på den beretning, jeg nævnte tidligere, og jeg bekræftede over for fru Lene Espersen, at regeringen også lægger vægt på beretningen og det grundlag, hvorpå vi samarbejder. Regeringen tager ikke lemfældigt på tingene.

     Og må jeg endnu en gang minde om, at miljøministeren har skrevet til Statens Jordbrugsudvalg, og arbejdsministeren har skrevet.
     Og så har jeg faktisk ikke mere på spørgsmålet her.

Gitte Lillelund Bech (V):
Jamen jeg skal da gerne forklare, at spørgsmålet er stillet, fordi det er bekymrende, at vi en gang med arbejdsministeren har oplevet, at vi har givet mandat på et grundlag, som viste sig at være forkert, og at vi senest med miljøministeren har oplevet, at miljøministeren grangiveligt troede, at miljøministeren havde et mandat fra Europaudvalget, hvilket ikke var tilfældet.
     Derfor synes jeg faktisk, at der er en lidt lemfældig omgang med Europaudvalgets mandatgivning, og jeg frygter, at det er noget, der kan udvikle sig i fremtiden. Jeg frygter, at det er noget, der kan udvikle sig til, at miljø- og energiministeren eller andre ministre, hvor der ikke er givet mandat, men hvor ministeren tror, at der er givet mandat, andre steder end i Folketingssalen giver udtryk for, at man handler på et mandat fra Europaudvalget, hvilket vil være forkert.
     Så jeg vil være glad, hvis statsministeren kunne forsikre mig om, at man for fremtiden vil være mere omhyggelig med, hvad man udtaler sig om, og hvad det er for nogle grundlag, man giver i Europaudvalget for mandatgivningen, sådan at vi kan være helt sikre på, at der ikke sker lemfældig omgang med, hvad der foregår i Europaudvalget.

Eva Kjer Hansen (V):
Nu nævnte statsministeren også det problem, vi har kørende med arbejdsministeren med hensyn til deltidsdirektivet, hvor sagen jo er, at regeringen er vendt på en tallerken i forhold til de oplysninger, man gav Europaudvalget i forbindelse med mandatgivningen omkring deltidsdirektivet for år tilbage.
     Og når statsministeren så gør så meget ud af det gode og det tætte og det respektfulde samarbejde med Europaudvalget, så undrer det mig, at statsministeren endnu ikke er stillet op til det samråd, der er indkaldt til i Europaudvalget for netop at få afklaret, hvordan det skal kunne fungere, når regeringen pludselig vender på en tallerken i forhold til, hvad der tidligere er blevet sagt.
     Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren, om statsministeren møder op til samråd i Europaudvalget, inden lovforslaget, der skal implementere deltidsdirektivet, skal anden- og tredjebehandles her i Folketinget?

Charlotte Antonsen (V):
Jeg har faktisk svært ved at forstå logikken i statsministerens besvarelse. På den ene side henviser statsministeren til, at to ministre har skrevet til udvalget og forklaret, at de har haft nogle problemer med deres mandater, altså at man ikke har fulgt beretningen, at man har misinformeret Folketinget, i hvert fald for den ene ministers vedkommende. Og så svarer statsministeren alligevel, at man ikke agter at gøre noget som helst for at rette op på det, der er sket.
     Er det virkelig sådan, at regeringen ikke vil medvirke til at sikre, at der ved hjælp af en beretning bliver taget hånd om de her sager, så vi i Europaudvalget kan være fuldstændig sikre på, at mandatgivningsprocessen forløber ordentlig og tilfredsstillende. Agter man virkelig fra statsministerens side at være flintrende ligeglad og fortsætte denne løsagtige omgang med mandater?

Hermed sluttede spørgsmålet.