Om forpligtelse til undervisning om EU i folkeskolen og på ungdomsuddannelser.

Til undervisningsministeren (18/5 01) af:

»Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang folkeskolen og de enkelte ungdomsuddannelser er forpligtede til at oplyse om EU's opbygning, historie og udvikling, herunder hvorledes eventuelle forpligtelser udmøntes, og såfremt uddannelserne ikke er forpligtede, vil ministeren da oplyse, hvorledes det så sikres, at danske elever får kendskab til EU-systemet?«

Eleverne i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne opnår viden om EU gennem undervisning og dialog, hovedsagligt inden for fagene historie og samfundsfag. Undervisning og dialog om emnet bidrager til udvikling af elevernes evne til selvstændig stillingtagen om EU-forhold.

I folkeskolen er der i faghæfterne beskrivelser af undervisningens indholdsområder. Samfundsfag og historie er her centrale i relation til undervisning om EU, og der findes et rigt og varieret udbud af undervisningsmateriale om emnet.

Der stilles i samfundsfag krav om, at der bl.a. arbejdes med følgende kundskabsområde: »Det internationale samfund, internationaliseringen og Danmarks og Nordens rolle i europæisk og global sammenhæng..«. Og i læseplanen gives der eksempler på indhold, fx: »Valg til Europaparlamentet«.

I historie er det et krav, at der bl.a. arbejdes med følgende kundskabsområder: »..politiske forhold, bevægelser og organisationer, konflikter og internationalt samarbejde«. Endvidere er det bestemt, at eleverne skal lære at se »Danmarks historie i sammenhæng med resten af Nordens, Europas og verdens historie«

På erhvervsuddannelserne fremgår det af lovgivningen, at uddannelserne skal bidrage til udviklingen af både erhvervsfaglige og personlige kvalifikationer. Uddannelserne skal derved bidrage til udvikling af elevernes evne til selvstændig stillingtagen og medvirken i et demokratisk samfund, samarbejde og kommunikation samt fremme international forståelse. Der er således åbnet for, at undervisningen også kommer ind på EU. Også inden for sosu-uddann elser vil det være naturligt i undervisningen at komme ind på EU, da eleverne i lighed med erhvervsuddannelserne har det brede formål af såvel erhvervsfaglige som personlige kompetencer og da sosu-uddannelserne alle har samfundsfag i fagrækken, hvori indgår mål om, at eleverne skal opnå indsigt i de demokratiske processer, der har betydning for social- og sundhedsområdet.

På alle gymnasiale uddannelser indtager EU en central plads i undervisningen i både obligatoriske fag og valgfag. Gennem denne undervisning opnår eleverne derfor både en grundlæggende viden om forhold vedrørende EU og en baggrund for selvstændig stillingtagen til væsentlige EU-spørgsmål.

I det almene gymnasium er »EU's opbygning, historie og udvikling, herunder hvordan eventuelle forpligtelser udmøntes« en central del af undervisningen i samfundskundskabsdelen af det obligatoriske fag historie. I valgfaget samfundsfag er et af de obligatoriske områder »Politiske beslutningsprocesser, herunder Danmarks relationer til EU«, og på højt niveau bliver der undervist i EU fra både en politologisk, en økonomisk og en international synsvinkel.

På hf behandles i det obligatoriske fag historie EU's struktur og udvikling ud fra både en europæisk og en dansk vinkel. I tilvalgsfaget samfundsfag indgår EU som obligatorisk emne, og der undervises i både den politiske, den økonomiske og den internationale dimension.

På htx er samfundsfag på C-niveau obligatorisk, og her behandles såvel Danmarks økonomiske samarbejde inden for EU som EU´s rolle i forbindelse med de politiske beslutningsprocesser i Danmark.

Det valgfri B-niveau beskæftiger sig med den internationale økonomi, politik og det internationale økonomiske samarbejde, og EU-systemet gennemgås her i relation til de økonomiske og politiske emner, der tages op.

Både i den 1-årige og i den 3-årige hhx-uddannelse er faget international økonomi niveau B obligatorisk for alle elever. Undervisningen her sigter efter, eleven kan beskrive, analysere og vurdere den stigende integration i EU og den stigende internationalisering samt den deraf afledte indflydelse på Danmarks økonomiske situation og økonomiske politik.

På hhx-uddannelsen findes desuden tilvalgsfaget EU og internationalt økonomisk samarbejde niveau B, hvor eleverne beskæftiger sig dybtgående med bl.a. EU's grundlag og udvikling, EU's institutioner og beslutningsproces samt EU's politikker.

På baggrund af det ovenstående mener jeg, at eleverne i grundskolen og ungdomsuddannelserne i tilstrækkeligt grad sikres viden om EU, og at der er derfor ikke behov for særlige initiativer på dette område.