Om grundloven og en kommende EU-forfatning.

Spm. nr. S 2718 - besvaret 16/05-2001

2) Til statsministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Er ønsket om at »modernisere« grundloven om et par år i realiteten et ønske om at tilpasse Danmarks grundlov til en kommende EU-forfatning og fremover gøre det muligt at afgive dansk suverænitet uden at spørge befolkningen ved folkeafstemninger?«

Skriftlig begrundelse

Folketinget og regeringen har frem til den 30. juni 2003 besluttet at gennemføre en folkelig debat om det danske folkestyre. Debatten skal angiveligt give et indtryk af, om befolkningen støtter en modernisering af grundloven. Til formålet er der afsat 4 mio. kr. til støtte til debataktiviteter m.m.
     Initiativet til at ændre grundloven skal formentlig ses
i lyset af EU's bebudede nye regeringskonference, som går i gang i 2004 og som bl.a. sigter mod at vedtage en EU-forfatning. Her kan den danske grundlovs restriktive krav omkring dansk suverænitet komme på tværs for de unionsivrige politikere. De mange danske folkeafstemninger om EU-forhold har besværliggjort livet for unionspolitikerne, der flere gange ved folkeafstemninger er blevet underkendt af befolkningen. Senest forhindrede befolkningen et stort politisk flertal i Folketinget i at afskaffe kronen, Nationalbanken og et selvstændigt dansk pengevæsen.

Frank Dahlgaard (UP):
Det er jo bekendt, at man i EU og EU-medlemslandene vil arbejde på en slags grundtraktat, en slags forfatning for EU, det er det, der er oppe, og at det kommer på, når den næste regeringskonference starter, som er planlagt til 2004.
     Samtidig har man fra Folketingets side igangsat en folkelig debat, der skal køre frem til juni 2003 om ændringer af grundloven, om hvordan befolkningen er indstillet på at »modernisere« - som man kalder det - grundloven.
     Så kan man jo godt få den måske for nogle - i hvert fald for mig - ubehagelige tanke, at den skjulte dagsorden er, at grundloven skal tilpasses en kommende EU-forfatning, og det er baggrunden for dette spørgsmål.

Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Ja, jeg kan ikke se det. Jeg må sige, at det er en sammenkobling, som jeg ikke forstår, og som ikke har noget på sig.
     Det er rigtigt, at vi med jævne mellemrum har grundlovsdebatten løbende, senest i forbindelse med grundlovens 150 års jubilæum i 1999, og jeg ser netop Folketingets initiativ som et resultat af den gode opmærksomhed omkring grundloven, som jubilæet afstedkom.
     Jeg synes, at det er rigtigt og godt, at vi har en bred debat derom. Det skal selvfølgelig have lov at forløbe i sit spor, sådan som der er lagt op til.
     Men derfra og så til at hævde, at initiativet til en folkelig grundlovsdebat har noget at gøre med Nicetraktaten eller en kommende regeringskonference, er uden hold i virkeligheden. Det er to forskellige ting, og det er klogt at holde dem adskilt på en fornuftig måde.

Frank Dahlgaard (UP):
Tak for svaret. Men det er vel også klogt at se tingene i en sammenhæng og et globalt eller regionalt perspektiv, og hvis det er tilfældigt, at der er et sammenfald af ønsker om eventuelt at modernisere grundloven og så ønskerne om at lave en EU-forfatning, nå ja, så kommer tingene jo til at spille sammen.
     Jeg vil derfor stille statsministeren dette tillægsspørgsmål: Har statsministeren selv eller hans parti nogen tanker om eller ideer om at ændre f.eks. på grundlovens
§ 20, som altså er den paragraf, der har med folkeafstemninger at gøre og i forbindelse med suverænitetsafgivelse sådan, at det f.eks. i fremtiden bliver lettere at afgive suverænitet uden at skulle have en folkeafstemning?

Hermed sluttede spørgsmålet.