Om status for implementeringen af satellitovervågning i relation til Fiskeriministerrådets tidsplan.

Til fødevareministeren (2/5 01) af:

»Vil ministeren redegøre for status af implementering af satellitovervågning i de øvrige EU-medlemslande, samt tredjelande, set i relation til den oprindelige tidsplan som vedtaget af Fiskeriministerrådet?«

Jeg kan oplyse, at alle berørte medlemsstater i EU på nær Grækenland og Italien har implementeret det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem, som skulle finde anvendelse fra 1. januar 2000 i henhold til artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/1993 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (Kontrolforordningen). Det gælder både etableringen af et fartøjsovervågning scenter og udrustningen med satellitudstyr af de fiskerfartøjer, der er omfattet af systemet.

De græske og italienske myndigheder har over for Kommissionen oplyst, at der er indgået kontrakter med leverandører om etableringen af overvågningssystemet. Der er endvidere udtrykt forventning om, at systemerne vil være fuldt operationelle i løbet af 2001.

For så vidt angår tredjelande, stilles der i Kontrolforordningens artikel 28 krav om, at fartøjer fra tredjelande med en længde på over 24 meter fra 1. januar 2000 skal være udstyret med et godkendt satellitbaseret overvågningssystem, når de opererer i EU-farvand.

Denne regel har været anvendt til at indgå aftaler med berørte tredjelande om anvendelsen af satellitovervågning. Der har i den forbindelse været lagt vægt på at opnå aftaler, der så vidt muligt harmoniserede parternes systemer for at undgå en situation, hvor der ville blive stillet krav om flere forskellige systemer om bord på det enkelte fartøj for at opfylde kyststatens krav.

Indtil nu har EU indgået aftaler med Norge og Færøerne om implementeringen af satellitovervågningen af parternes fartøjer i de respektive parters farvande. Der sker således udveksling af positionsoplysninger mellem overvågningscentrene i disse lande og i EU. Dette er fuldt operationelt.

For så vidt angår landene omkring Østersøen, dvs. Estland, Letland, Litauen, Polen og Rusland, som i forskellig udstrækning har fiskerimuligheder i EU-farvand, er der ikke indgået egentlige aftaler om den detaljerede gennemførelse af satellitovervågningen mellem EU og de berørte lande.

Disse lande har derfor i det omfang, de har fiskerimuligheder i EU-farvand, fortsat fartøjer med en længde på over 24 m, som fisker i EU-farvand uden fuldt ud at leve op til Kontrolforordningens bestemmelser.

Estland har anskaffet et overvågningscenter og er i gang med at udruste fartøjerne. Der er foretaget afprøvning af forbindelsen mellem det estiske og det danske fartøjsovervågningscenter. Afprøvningen har vist, at systemet fungerer.

Litauen har anskaffet et fartøjsovervågningscenter, og fartøjer, der fisker i EU-farvand (58 fartøjer) skulle være udrustet. Systemet er ikke operationelt endnu.

Rusland har et fartøjsovervågningscenter, men synes at have visse økonomiske problemer med udrustningen af de fartøjer, der opererer i Østersøen.

Jeg er desværre ikke i besiddelse af oplysninger om status for situationen i Letland og Polen.

Der er efter Kontrolforordningens ikrafttræden indgået aftaler om anvendelse af satellitovervågning med Angola og Madagascar samt i de internationale fiskeriorganisationer NEAFC og NAFO. I NEAFC er overvågningssystemet implementeret.