Om, hvorfor regeringen ikke offentliggjorde en erklæring til imødegåelse af rapporten om racisme fra ECRI.
Spm. nr. S 2494 - besvaret 25/04-2001
1) Til statsministeren af:
Peter
Skaarup (DF):
»Når statsministeren nu mener, at rapporten af 3.
april 2001 fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI)
vedrørende Danmark er uaktuel og for dyster, hvorfor valgte regeringen så ikke
at følge opfordringen af 15. marts 2001 fra den danske Europarådsrepræsentation
til Udenrigsministeriet og Indenrigsministeriet om at offentliggøre »en fyldig
dansk erklæring til imødegåelse af rapportens mere opsigtsvækkende
kritikpunkter«?«
Peter
Skaarup (DF):
Spørgsmålet handler jo om den Europarådsrapport, som
har været omdiskuteret, og hvor Danmark bliver udsat for en meget heftig kritik
på en række områder fra Europarådets side, den såkaldte ECRI-rapport.
Vi har her i spørgetiden tidligere diskuteret rapporten, og det, som
vi hæftede os ved under den debat, var, at statsministeren sagde, at rapporten
var forældet; der var en række ting i den, som ikke længere var gældende, og da
vi ikke syntes, at vi fik tilstrækkeligt svar på det i den sidste spørgetid,
synes vi, det vil være rimeligt, at statsministeren svarer på, hvorfor Danmark
ikke kommer med en fyldig tilbagevisning af nogle af de ting, som man mener er
forældede eller forkerte.
Det har den danske Europarådsrepræsentation
faktisk tilrådet regeringen at man gjorde, men man har ikke gjort det, og dermed
står de påstande, som er i Europarådsrapporten, jo ubesvaret hen, så længe
regeringen ikke effektivt siger fra over for de konklusioner, der er.
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Jeg troede ikke, det var
muligt at koge mere suppe på den sag. Jeg tror, vi havde, det var vist fem
spørgsmål for en uge siden i onsdagsspørgetiden om helt præcis den samme øvelse,
og jeg har altså ikke mere nyt at tilføje. Uanset hvor mange gange hr. Peter
Skaarup synes der skal koges, så er der ikke mere at koge.
Jeg kan
sige, at regeringen har påpeget nogle faktuelle fejl, som det i øvrigt fremgår i
rapporten, og regeringen har sagt, at vi ikke synes, den tegner et nutidigt
billede af Danmark, og at den væsentligste opgave for os på integrationsområdet
er at få mennesker i arbejde i Danmark i tilknytning til, at man selvfølgelig
også lærer dansk og i det hele taget får de muligheder for at yde sit bidrag til
det danske samfund, som alle vi andre har.
Og mere er der i og for
sig ikke at sige.
Peter
Skaarup (DF):
Jamen jeg må sige, det undrer mig meget - jeg siger
selvfølgelig tak for svaret - men det undrer mig meget, at statsministeren og
regeringen ikke svarer igen på den kritik, der kommer fra Europarådet, for man
nærer jo mange gange meget stor tillid til det, som kommer fra Europarådet.
Men når vi kan se, at der er faktuelle fejl - og jeg erkender, at
regeringen har et par sider omme bagi, hvor der er nogle faktuelle fejl, der
bliver rettet - men vil statsministeren ikke godt erkende, at de få og små ting,
som man retter dér, vel ikke kan gøre op med det, som regeringen siger er
problemet med rapporten, nemlig at den er uaktuel, altså både at der er fejl i
den, og også, at den er uaktuel? Det kommenterer man overhovedet ikke i de dér
få og små rettelser, man har omme til sidst i rapporten.
Derfor er
det, jeg gerne vil spørge, hvorfor man ikke lytter til det, som
Europarådsrepræsentationen siger dernede, altså den danske
Europarådsrepræsentation, hvor man meget klart siger fra Arne Belling, som er
vores mand dernede, og jeg citerer:
»I stedet bør der efter
repræsentationens opfattelse sammen med ECRI-rapporten offentliggøres en fyldig
dansk erklæring til imødegåelse af rapportens mere opsigtsvækkende
kritikpunkter.« - En fyldig dansk erklæring!
Hvis man læser det,
regeringen er kommet med, så er det ikke en fyldig dansk erklæring; det er nogle
ganske få ting, man retter, og der forstår jeg altså ikke, hvorfor
statsministeren vil lade Danmark og danskerne som helhed plettes af, at man
bliver udsat for sådan en abnorm kritik, som der er tale om i
Europarådsrapporten, uden at regeringen så siger fra, når endda regeringens egen
mand i Strasbourg siger, at regeringen bør sige fra.
Det er
uforståeligt for mig, og det er ærgerligt for danskerne, at vi på den måde
bliver plettet af en rapport, uden at regeringen siger fra over for de
konklusioner, som man selv siger man er uenig i, som der er i rapporten.
Knud
Erik Hansen (SF):
Jeg synes, det er interessant at iagttage
reaktionen, når Danmark bliver udsat for kritik, og tilsvarende, når andre lande
og deres regeringer bliver udsat for kritik. Så er det, som om vi finder det hår
i suppen, der gør, at vi ikke kan sige fra over for kritikken og i stedet for at
være åbne over for, at der måske bliver sagt nogle sandheder, selv om der også
er nogle fejl - for der er selvfølgelig fejl i rapporten
- selv om rapporten
heller ikke er fuldt dækkende. Det er den jo ikke. Den er jo ikke fuldt dækkende
for situationen i Danmark. Så på den måde kan jeg godt følge regeringen, når man
siger, at den selvfølgelig ikke er dækkende for alt det, vi laver. Men hvis vi
tager indholdet i rapporten, som jeg ser det, så er det en rapport, der prøver
at se på, hvad det er for en diskrimination, forskelsbehandling, som etniske
mindretal er udsat for, og hvordan vi i Danmark håndterer denne
forskelsbehandling. Det går ikke på hele vores indsats på integrationsområdet.
Og der vil jeg godt spørge statsministeren, om det ikke godt kunne vække til
eftertanke, at der faktisk er nogle, der finder, at vi forskelsbehandler etniske
mindretal - for det er jo det, der er hovedkonklusionen i rapporten - at vi bør
tage det alvorligt, og at der også er i hvert fald mindst et gran af sandhed i
det. Jeg vil sige, at der er et stor gran af sandhed i, at vi forskelsbehandler
etniske mindretal.
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Ja, som jeg sagde det før:
Vi har jo diskuteret det her mange, mange gange, vi har diskuteret denne rapport
mange gange, og jeg har derfor en ganske kort afsluttende kommentar til hr. Peter Skaarup,
som prøver at tegne et billede af rapporten, som efter hr. Peter
Skaarups udlægning skulle sige, at den danske befolkning er plettet. Det er
den ikke, og det siger rapporten heller ikke. Derfor må jeg tage afstand fra den
form for videreformidling af en rapport, som ikke indeholder det budskab.
Jeg har sagt om rapporten, at den tegner ikke et nutidigt billede af
Danmark. Vi er i gang med at gøre en del vigtige fremskridt i
integrationsarbejdet, og det fortsætter vi naturligvis med.
Og så vil
jeg sige til hr. Knud
Erik Hansen: Jeg er enig
i hr. Knud
Erik Hansens grundsyn, at naturligvis har vi som en del af det
internationale samfund, også det europæiske, en vilje og evne til også at
modtage rapporter om os. Vi deltager jo selv i udarbejdelsen af rapporter om
andre landes forhold. Det synes jeg ikke der principielt er noget forkert
i.
Når det gælder forskelsbehandlingen i forhold til de etniske minoriteter, må
jeg sige: ikke i den danske regerings politik og ikke i den praktiske
integrationslovgivning, som vi prøver at få til - og, synes jeg, med et stigende
held - at fungere i praksis. At der holdningsmæssigt kan være problemer, det ved
vi, og det skal der arbejdes med, og det er jo også det, rapporten hæfter sig en
del ved. Men jeg synes ikke, man kan sige, at vi i den danske regerings politik
eller i politikken, der bliver vedtaget her i Folketinget, fører en
diskriminationspolitik i forhold til etniske mindretal. Så blot den opklaring.
Ellers tror jeg såmænd ikke, at hr. Knud
Erik Hansens vurdering af rapporten og min egen behøver at være så
forskellig.
Peter
Skaarup (DF):
Nej, men jeg vil godt lige gribe fat i det, som
statsministeren siger, at det skulle være sådan, at den her rapport ikke gør,
at vi bliver plettet i Danmark, og at regeringen også og Dansk Folkeparti og
andre bliver kritiseret af rapporten. Man kan jo ikke mene andet, end at der,
som jeg har sagt, er meget, meget heftig kritik af både danskerne, af
regeringen, af Dansk Folkeparti og af landet som helhed. Det er der i den her
rapport.
Der nævnes bl.a. på side 5, at man er klar over, at det kan
være vanskeligt at ændre grundloven, men det vil ikke desto mindre være at
foretrække med en grundlovsændring, siger det her institut nede i Strasbourg.
Det er jo fantastisk, at vi på den måde skal have at vide af
omverdenen, at vores grundlov ikke er i orden, at den skal ændres, at man helst
ser en ændring af vores grundlov. Det er da fantastisk, og er det ikke, at vi
bliver kritiseret og plettet af omverdenen, at man på den måde går i krig med
vores grundlov, som på alle mulige måder lever op til menneskerettigheder og
alt andet, som vi gerne vil? Det er uforståeligt.
Derfor fatter jeg
som sagt ikke, når nu regeringens egen mand i Strasbourg siger, at man skal gå
ud og kritisere sådanne påstande i rapporten, rette de fejl, rette alt, hvad der
på den måde er opsigtsvækkende kritikpunkter, som man ikke er enig i, jamen
hvorfor gør regeringen det så ikke? Hvorfor meddeler man ikke, at her er der
nogle ting, vi overhovedet ikke kan acceptere at Europarådet gør?
Knud
Erik Hansen (SF):
Jeg vil godt gentage: En klog nation er en nation,
der også lærer af de ting, folk kritiserer én for, og ikke bare går i baglås,
når man skal rette fejl. Det synes jeg er dybt problematisk. Det er klart, at vi
skal rette fejl, men jeg synes også, det er vigtigt, vi lærer.
Og så
kan jeg egentlig ikke forstå statsministerens svar. Jeg synes, statsministeren
vender det blinde øje til en stor del af teksten i rapporten. I rapporten står
der f.eks., at der er alvorlige problemer med boplacering af flygtninge. Og så
står der, at der er problemer omkring den lovgivning, vi har lavet om
familiesammenføring. Der står, at der er problemer med noget i vores
diskriminationslovgivning; den ikke bliver brugt godt nok. Der står, der er
problemer med, at vi mangler et organ, der kan hjælpe til at behandle klager mod
diskrimination.
Jeg synes, der er mange bemærkninger i rapporten, som
burde vække til eftertanke, hvor vi som lovgivere og hvor regeringen i den
rolle, som regeringen har, burde sige: Jamen her er noget, vi burde tænke over,
for det er en ganske alvorlig kritik, der fremføres mod Danmark.
Hermed sluttede spørgsmålet.