Om tilblivelsen af rapporten fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance, og om regeringen vil forkasterapporten.
Spm. nr. S 2358
Til statsministeren (5/4 01) af:
Pia Kjærsgaard (DF):
»Vil statsministeren oplyse om tilblivelsen af rapporten fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) om Danmark, hvem der hos ECRI har udarbejdet rapporten, hvilke personer og organisationer ECRI har haft kontakt med i Danmark, hvilke personer de danske myndigheder har udpeget til at medvirke ved rapportudkastet, herunder oplyse, om statsministeren på regeringens vegne vil meddele ECRI, at den danske regering forkaster rapporten?«
Begrundelse
Den 3. april 2001 kom Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance med sin anden rapport om Danmark.
Rapporten, der mest af alt må betegnes som en utidig skidtspand i hovedet på den danske befolkning, de demokratiske valgte politiske partier og til den frie presse, er på mange måder tendentiøs. Rapporten er med det udgangspunkt, at en reel bekymring i befolkningen og en reel interesse for at forholde sig til vigtige samfundsspørgsmål som flygtninge og indvandrere skulle være lig med fremmedhad og racisme.
Spørgeren er interesseret i, at statsministeren bidrager med oplysninger om rapportens tilblivelse samt oplyser, om statsministeren på regeringens vegne vil meddele ECRI, at den danske regering forkaster rapporten.
Svar (27/4 01)
Statsministeren (Poul Nyrup Rasmussen):
Spørgsmålet har været forelagt Udenrigsministeriet og derigennem berørte ressortministerier, der har udarbejdet vedlagte svar, som jeg kan henholde mig til:
»Europarådet vedtog på sit første topmøde i Wien i oktober 1993 en deklaration og et handlingsprogram om bekæmpelse af racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance. I den forbindelse besluttedes det bl.a. at nedsætte en komité af regeringseksperter (senere ændret til en kommission af uafhængige eksperter), der bl.a. fik til opgave at gennemgå medlemsstaternes lovgivning, politik og andre foranstaltninger med henblik på at bekæ ;mpe racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance og deres effektivitet.
Som led i sit arbejde udarbejder Den europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) rapporter om situationen i de enkelte medlemslande, de såkaldte country-to-country reports. I 1998 afsluttede ECRI sin første runde af disse rapporter. Den første rapport om Danmark blev offentliggjort i januar 1999.
I december 1999 meddelte ECRI Udenrigsministeriet, at Kommissionen havde indledt anden etape af sin gennemgang af de enkelte medlemslande. Samtidig oplystes, at ECRI i den forbindelse ønskede at aflægge et besøg i Danmark med henblik på en mere indgående analyse af situationen i Danmark, siden ECRI havde offentliggjort sin første rapport om Danmark. ECRI anmodede endvidere om besvarelse af en række spørgsmål, der havde udspring i ECRI’s f&os ste rapport. Besvarelsen af disse spørgsmål blev af Udenrigsministeriet fremsendt til ECRI i januar og februar 2000.
I marts 2000 oplyste ECRI, at en delegation fra ECRI bestående af henholdsvis rapportøren og co-rapportøren for Danmark, fr. Maja Sersic (kroatisk medlem af ECRI) og hr. Jenö Kaltenbach (ungarsk medlem af ECRI) samt to sekretariatsmedlemmer ville aflægge besøg i Danmark fra den 26. – 28. april 2000. ECRI foreslog samtidig, at der med henblik på drøftelse af en række nærmere beskrevne emner blev arrangeret besøg hos følgend sterier og institutioner m.v.: Udenrigsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Arbejdsministeriet, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Folketingets Ombudsmand, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Ishøjs og Farums borgmestre samt Nørrebros Bydelsråd.
ECRI’s besøg i Danmark fandt sted fra den 26. – 28. april 2000. Som koordinerende led i forbindelse med tilrettelæggelsen af besøget havde Udenrigsministeriet arrangeret møder hos de nævnte ministerier og institutioner. Der blev endvidere afholdt en arbejdsfrokost i Udenrigsministeriet, hvor delegationen bl.a. havde mulighed for at mødes med Farums borgmester Peter Brixtofte, Ishøjs viceborgmester Ole Bjørstorp samt formanden for Nø lsråd, Jesper Langebæk. Delegationen havde herudover på egen hånd arrangeret besøg hos visse organisationer.
ECRI fremsendte i juni 2000 til Udenrigsministeriet et første udkast til ECRI’s anden rapport om Danmark. I overensstemmelse med de af ECRI vedtagne procedureregler fremsendtes udkastet med henblik på en fortrolig dialog med de danske myndigheder, hvorunder der var mulighed for at foreslå ændringer, der vedrørte faktuelle fejl i udkastet. Såfremt ECRI besluttede ikke at medtage sådanne ændringsforslag i rapporten, ville der være mulighed for a ing; optrykt de danske bemærkninger som bilag hertil.
I september 2000 fremsendte Udenrigsministeriet en række bemærkninger til ECRI’s rapport med anmodning om, at bemærkningerne blev indarbejdet i rapporten.
ECRI fremsendte i oktober 2000 et nyt udkast til rapport, hvoraf fremgik de ændringer, som ECRI havde indføjet i rapporten efter modtagelsen af de danske bemærkninger. Danmark blev samtidig anmodet om at oplyse, om de bemærkninger, der ikke var gengivet i rapporten, ønskedes optrykt som bilag til rapporten.
I november 2000 fremsendte Udenrigsministeriet til ECRI de bemærkninger fra de danske myndigheder, som ønskedes optrykt som bilag til rapporten.
Rapporten om Danmark blev endeligt vedtaget på ECRI’s plenarmøde fra 11. – 15. december 2000, og er blevet fremsendt til de danske myndigheder gennem Europarådets Ministerkomité.
De danske myndigheder har ikke medvirket ved udarbejdelsen af rapporten på anden måde end den, der fremgår af foranstående, men har søgt at få rettet visse faktuelle fejl i rapporten. Visse uddybende bemærkninger fra danske myndigheder er endvidere blevet optrykt som bilag til rapporten.«
Danmark deltager på internationalt plan i rapporteringer om mange forskellige emner. Det er derfor naturligt, at der også udarbejdes internationale rapporter om Danmark. Regeringen noterer sig, at det i enkelte tilfælde viser sig, at andre har en anden opfattelse af forholdene her i landet. Dette bliver naturligvis vurderet og drøftet i regeringen.