Hjælpemenu

Hovedmenu

Om erhvervsfremmemidler og Mål 2.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 2163

Til erhvervsministeren (19/3 01) af:

Ebbe Kalnæs

(CD):

»Har ministeren overvejet en omprioritering af de samlede erhvervsfremmemidler i indeværende år, så Mål 2-aktiviteterne, der kræver statslig medfinansiering, kan komme bedre fra start?«

Begrundelse

Der henvises til begrundelsen for spørgsmål nr. S 2161.

Svar (28/3 01)

Erhvervsministeren

(Ole Stavad):

I relation til baggrunden for og omfanget af Erhvervsministeriets medfinansiering af mål 2-programmet skal jeg henvise til min besvarelse af 8. februar 2001 af spørgsmål S 1425 stillet af Kaj Stillinger (SF).

På baggrund af ønsker fra nogle regioner meddelte jeg den 28. februar i år, de amter der modtager støtte under mål 2-programmet, at det var lykkedes mig ekstraordinært i år at finde yderligere ca. 22 mio. kr. til medfinansiering af mål 2-programmet fra Erhvervsministeriet.

Nedenstående tabel viser, hvorledes de ekstra 22 mio. kr. er blevet fordelt på regionerne. De supplerende midler er fremkommet ved, at tidligere års tilsagn om støtte fra Erhvervsministeriet nu er bortfaldet. Midlerne er blevet fordelt efter den samme fordelingsnøgle (befolkningstal), som selve mål 2 EU-rammen blev fordelt efter ved vedtagelsen af det danske mål 2-program.

Tabellen viser samtidig de uforbrugte midler af rammen for år 2000, den ordinære ramme for år 2001, totalen for år 2001 inkl. fordelingen af de supplerende midler på ca. 22 mio. kr., samt den samlede medfinansiering fra EU og Erhvervsministeriet i 2001.

Region

Fordeling af supplerende midler

Uforbrugt medfinansieringsramme i år 2000

Medfinansieringramme for år 2001

Total medfinansieringsramme for år 2001

Total EU og medfinansieringsramme for år 2001

Lolland, Falster og Møn

(Storstrøms Amt)

4.400.000

0

7.500.000

11.900.000

23.800.000

Sydfyn

(Fyns Amt)

3.350.000

5.700.000

5.700.000

14.750.000

29.500.000

Småøerne

(Fyns Amt)

120.000

200.000

200.000

520.000

1.040.000

Bornholm

(Bornholms Amt)

1.530.000

2.074.178

2.600.000

6.204.178

12.408.356

Nordjylland

(Nordjyllands Amt)

9.330.000

246.695

15.900.000

25.476.695

50.953.390

De 4 jyske amter

(Sønderjylland, Århus, Ringkøbing og Viborg amter)

3.290.000

4.936.928

5.600.000

13.826.928

27.653.856

Total

22.020.000

13.157.801

37.500.000

72.677.801

145.355.602

Jeg understregede ved den ekstraordinære tildeling af midler, at der ikke var tale om ændring af regeringens erhvervspolitiske strategi, hvor der fokuseres på rammebetingelser for virksomhedsudvikling frem for den direkte virksomhedsstøtte.

Jeg har således allerede for i år sikret en betydelig ekstra bevilling fra Erhvervsministeriet, som statslig medfinansiering af mål 2-programmet. Jeg finder derfor ikke grundlag for at foretage en omprioritering af de samlede erhvervsfremmemidler.